De 7 Dødssynder: Begær på Randers Kunstmuseum

Begæret æder sjælen op

Kunst og Udstillinger Skrevet af: Andreas Vinther Jensen 29 Mar 2017
Del på facebook
Facebook

Begæret æder sjælen op

På Randers Kunstmuseum viser de to kunstnere, tysk-danske Christian Lemmerz og amerikanske Jenny Holzer, hvordan dødssynden begær kan forstås på to vidt forskellige måder.

Middelalderens teologer var enige om, at begæret var den mindst alvorlige dødssynd. Begær er kødets synd, og derfor ikke nær så farlig som f.eks. misundelse eller hovmod, der er åndens synder. Men begæret er dog en dødssynd—og måske er den ikke nær så uskyldig, som de gamle teologer troede. Det viser Jenny Holzer og Christian Lemmerz med udstillingen Begær på Randers Kunstmuseum.

For meget

Det er ganske normalt at føle vellyst ved verden. Gud har jo trods alt skabt den og mennesket i harmoni med hinanden. Det er godt at spise, godt at elske, godt at have sex. Det er ikke en synd at nyde verden. Synden kommer først, når lysten og nydelsen bliver manisk og opslugt af sig selv.

Foto: PR-foto / Randers Kunstmuseum
Se store billeder her →
Lemmerz udstiller fem skulpturer og tegningeserien Dante's Dream på Randers Kunstmuseum.
Foto: PR-foto / Randers Kunstmuseum
Se store billeder her →
Lustmord blev til i 1993-95, efter Jenny Holzer havde hørt om brugen af voldtægt som led i etnisk udrensning under krigene i Jugoslavien.

Begæret er karakteriseret ved at være overdrevet, ved at være for meget. Det er en logik, der går igen i de andre dødssynder; at et almindeligt menneskeligt anlæg begynder at mutere og multiplicere indtil det bliver perverst. Det er denne for meget-logik, som særligt Lemmerz’ groteske værker udforsker.

Læs også: ANTIKKE DØDSSYNDER PÅ MODERNE KUNSTMUSEER

Jomfruens ekstase

Lemmerz’ skulptur Untitled (Viginia) har klare ligheder med Berninis Den hellige Teresas ekstase fra Santa Maria della Vittoria-kirken i Rom: Nonnen Teresa mødte en engel, der gentagne gange stak hende med sit spyd og trak hendes organer ud med sådan en kraft, at hun måtte stønne. Hun nød smerten, der efterlod hende med en brændende kærlighed til Gud. I Berninis skulptur ser vi Teresa—netop penetreret af englens spyd—med et saligt blik. Der er en stærk seksuel metaforik på spil, hvor ekstasen bliver til en orgasme.

Foto: Andreas Vinther Jensen
Se store billeder her →
Lemmerz' skulptur Untitled (Virginia) bærer flere ligheder med den italienske barokkunstner Berninis Den hellige Teresas ekstase.
Foto: Andreas Vinther Jensen
Se store billeder her →
Lemmerz har formet Untitled (Virginia) ud fra politiets fotografier fra gerningsstedet, hvor den unge prostituerede Virginia Lee Griffin blev fundet dræbt.

I Lemmerz’ skulptur Untitled (Virginia) er penetrationen ikke forbundet med religiøs henrykkelse. I stedet ser vi den unge prostituerede Virginia Lee Griffin, der i 1944 blev fundet slagtet med indvoldene hængende ud af maven. Lemmerz’ motiv mimer Berninis, der jo også med gentagne hug fik fjernet sine organer.

Forvandlingen fra Teresas begær efter spydstødet til Virginias død efter knivstikket gør Lemmerz’ værk til et billede på forholdet mellem begær og vold. Teresa bliver udsat for en voldelig handling men finder nydelse i den—Virginia bliver udsat for en lignende handling og dør. Bernini romantiserer englens stød, mens Lemmerz er meget mere realistisk i sin skildring af konsekvenserne ved denne muterede lyst.

For lidt

Men der findes også en helt anden måde at tænke begær på. Ud over at være for meget kan begær nemlig også være for lidt. Der er noget, der mangler i én selv, som man tror, den anden kan opfylde. Det er selve manglen, der er i centrum, og ikke objektet, man mangler. Tænk på det mest begærlige menneske, du kender: Ville han nogensinde kunne tilfredsstilles? Uanset hvor mange ting, der proppes i hullet, vil det aldrig blive fyldt. Der er altid for lidt.

Denne forståelse af begæret findes i både Holzers og Lemmerz’ værker.

Læs også: MISUNDELSE INDTAGER SKIVES GADER

Lystmord

Jenny Holzers Lustmord (1993-95) blev til i anledning af krigene i Jugoslavien, 1991-2001, hvor voldtægt og mord blev brugt som en del af den militære strategi i forbindelse med den etniske udrensning af bosnierne. Men det er ikke disse krigsforbrydelser, hun vil undersøge. Det er den mere almene perversion af begæret, hun skildrer.

Foto: Andreas Vinther Jensen
Se store billeder her →
En voldtægtsmands tanker ridset ind i huden på offeret?
Foto: PR-foto / Randers Kunstmuseum
Se store billeder her →
Holzer har minutiøst arrangeret knoglerne på bordet. Har hun rekonstrueret den strategiske måde, voldtægt blev brugt under krigen?

På væggen er en serie af fotografier, close-ups af hud med kuglepenstekster. Til at begynde med er sætningerne kaotiske, uhyggelige og uden sammenhæng, men efterhånden som man kommer på afstand af dem, bliver det klart, at der er tale om tre digte: en voldtægt beskrevet fra gerningsmandens, offerets og tilskuerens perspektiv. Midt på gulvet står et bord fyldt med menneskeknogler, der er placeret nøgternt, nærmest katalogisk opstillet. De har sølvsmykker om sig, indgraveret med digtene fra væggene.

Lustmord viser, hvordan begær kan komme af en mangel. “You have skin in your mouth. You lick me stupidly. / You confuse me with something that is in you. ...” står der i digtet, der skildrer voldtægten fra offerets perspektiv. Forvekslingen af du og jeg gør gerningsmanden nærmest barnagtig, som om han prøver at optage noget i sig ved at proppe det i munden. Det er den barnlige mangellogik, der driver begæret til overgrebet.

Læs også: HOVMOD I FRIT FALD

Æd det, du mangler

Også i Lemmerz’ værker forsøger figurerne at udfylde denne mangel helt konkret ved at æde hinanden. De små dæmoniske barnefigurer, der rumsterer i de 18 tegninger i Dante’s Dream æder hinanden og andre; skulpturen Meat Landscape viser, hvad der er tilbage efter et ædegilde. Men det er skulpturen Eiszwilling, der for alvor viser, hvordan manglen er begærets grundlæggende måde at fungere på.

Foto: PR-foto / Randers Kunstmuseum
Se store billeder her →
Lemmerz' Eiszwilling forsøger at udfylde en mangel i sig selv.
Foto: PR-foto / Randers Kunstmuseum
Se store billeder her →
Den anden bærer hemmeligheden om os i sig, og derfor må han tilintetgøres.

Eiszwilling er to mennesker, der er frosset fast i marmor, så kun hovederne er fri. I en øm gestus er den bageste af de to tvillinger i gang med at bide en luns hud af sin bror. Bag den her form for kannibalisme ligger tanken om, at den anden har noget, som vi ikke selv ejer, og som vi tror, vi kan få ved at indtage ham. Det er hans blik på os, vi ikke kan eje, og derfor må tage med vold. I Eiszwiling—som alle andre tilfælde—er det naturligvis en illusion, at den anden skulle have sådan en viden: Den forreste bror kan ikke vende sit blik imod den bageste. Begæret efter den anden er et forgæves begær efter at den anden skal fortælle os, hvem vi er.

Begæret kan drive os til lystmord og voldtægt, og det kan vise os det store, udmagrede hul i os selv, og derfor er begær en dødssynd, man skal vogte sig for—meget mere end de gamle teologer troede.

Fakta

Jenny Holzer og Christian Lemmerz er udstillet på Randers Kunstmuseum indtil d. 28. maj.

Randers Kunstmuseum

Jenny Holzers hjemmeside

Christian Lemmerz’ hjemmeside

Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: