Der var engang en jugoslavisk familie, der flyttede til Danmark for at skabe et nyt og bedre liv for dem selv. Tilstandene i deres hjemland blev værre dag for dag, og da de havde familie, der allerede boede og klarede sig godt i Danmark, virkede det som det oplagte valg. Men det var ikke et valg uden fravalg eller et valg uden konsekvenser. Danmark viste sig ikke at være et eventyrland, og familien lærte hurtigt, at de måtte kæmpe og arbejde hårdt for at skabe sig et nyt og bedre liv.

Det lyder næsten som et eventyr, men det er også plottet i den nye film ‘Hjem’ af skuespiller og instruktør Marijana Jankovic. Hun er selv født i Montenegro, og flyttede med sin familie til Danmark i starten af 90’erne. ‘Hjem’ er hendes spillefilmsdebut som instruktør.

“Historien er inspireret af min egen historie, og jeg har brugt nogle tematikker og miljøer fra mit eget liv, men det er en fiktiv fortælling, så jeg håber ikke, folk sidder og tænker: Nå, er den scene så fra hendes liv? ”, fortæller hun. Men selvom det ikke er Jankovics egen historie, var hendes egen baggrund stadig en stor del af hendes motivation for at lave filmen.

“Jeg ville gerne fortælle en sand indvandrerhistorie, som ikke var den stereotypiske fortælling, vi altid ser. I stedet er det en historie om en familie, der kæmper og arbejder hårdt for at få det her nye liv til at lykkes. Og jeg har længe ønsket mig den fortælling, og til sidst tænkte jeg: Hvis jeg ikke selv gør det, hvem skal så gøre det?”

Det umulige valg

I ‘Hjem’ bor den 6-årige Maja sammen med sine forældre, to brødre og bedstemor i et lille hus på landet i det tidligere Jugoslavien. De har ikke meget, men de deler det, de har og hjælper hinanden. Om natten sover de alle i det samme rum, som om dagen er deres stue.

Maja har også en faster. Hun bor i Danmark, arbejder for Royal Copenhagen og sender dem juleplatter hvert år. Da situationen i hjemlandet spidser til, er det hende, faren ringer til, for at høre, om den lille familie kan flytte op til hende. Men hun har ikke plads til dem alle.

“Tag Maja med og lad drengene blive,” foreslår hun og forklarer, at drengene kan komme til Danmark senere, når foræl-drene og Maja er kommet på plads. “Sådan er der mange, der gør.”

Med det dilemma er stemningen sat, og forældrenes valg er et nøgle-øjeblik i filmens fortælling. Et øjeblik hvor man som seer ikke nødvendigvis ved, hvad man selv ville have gjort.

“Jeg ville gerne stille spørgsmålet, hvad ville man selv have gjort i den situation, men jeg ville ikke give svaret,” fortæller Marijana Jankovic. “Da jeg sad og skrev historien, tænkte jeg lidt på filmen Sophie’s Choice, altså hvor man står med det her helt umulige valg.”

Forældrene ender med at tage af sted med den lille Maja og lader hendes ældre brødre blive hjemme. Et valg, der i høj grad beror på idéen om, at Danmark er et eventyrland, hvor de hurtigt vil få et job og kan begynde at bygge deres nye liv op, hvilket også er et tema, Marijana Jankovic har oplevet i sit eget liv.

“Min faster var kommet til Danmark i 70’erne for at arbejde for Royal Copenhagen med at male de her musselmalede spisestel,” fortæller hun, og viser den musselmalede kop, hun selv er ved at drikke kaffe fra, frem.

“Hun sendte juleplatter hvert år, og det blev en del af fortællingen om Danmark som et eventyrland sammen med H.C. Andersen og alle hans fortællinger. Men virkeligheden var bare en helt anden.”

Mødet med Danmark

I filmen følger vi Maja helt frem til hun er voksen, men størstedelen af fortællingen kredser om hendes barndom i Danmark, om det krakelerede eventyr og hele familiens kamp, ikke bare for at få lov at blive i Danmark men også for at skabe sig det liv, de drømte om.

“Det er en historie om nogle mennesker, som har ambitioner og drømme, og det har vi jo alle sammen. Vi vil jo alle det bedste for vores børn og vil gøre alt for dem. De er mennesker af kød og blod, ligesom andre. Så jeg ville gerne fokusere på det, vi har tilfælles som mennesker, i stedet for det, der adskiller os,” forklarer Marijana Jankovic.

Men midt i alt det, vi har tilfælles, er der også en masse kontraster. To kulturer mødes, forsøger at blive forenet, men ofte ender det i et sammenstød.

“Jeg kan godt lide at arbejde i kontrasterne. Jeg ville gerne vise begge kulturer og deres forskelle, men uden at vurdere dem,” fortæller instruktøren.

En af konsekvenserne ved kultursammenstødene er, at den lille Maja ender med at tage et stort ansvar for familien. Hun starter i skole, lærer dansk og bliver langsomt integreret, mens forældrene knokler i underbetalt arbejde.

“Familien er et hold, ligesom i sport. Forældrene har scoret det første mål ved at få dem til Danmark, og nu føler Maja, at det er hendes tur til at yde for holdet. Hun tager meget ansvar, fordi det er hende, der lærer dansk og bliver integreret, men også fordi det er det, man gør for sin familie,” forklarer Jankovic, der håber, at selvom filmen tager udgangspunkt i en indvandrers historie, at der er noget, man kan spejle sig i, uanset om man er indvandrer, efterkommer eller etnisk dansker.

“Man må meget gerne gå fra filmen og snakke om, hvad man selv ville have gjort, eller måske med et nyt syn på indvandring. Når man går fra biografen, tager bussen hjem og møder chaufføren, ser man ham måske på en anden måde end før.”

Den unge helt

‘Hjem’ er Marijana Jankovics spillefilmsdebut, men det er ikke hendes første bedrift ud i arbejdet som instruktør. I 2018 udkom nemlig kortfilmen ‘Maja’ , der ligesom ‘Hjem’ er inspireret af Jankovics eget liv, men kortfilmen zoomer ind på en enkelt dag i børnehaven.

Der er flere skuespillere, der går igen i de to film, bl.a. Marijana Jankovic selv, der spiller moren i ‘Maja’ og den voksne Maja i ‘Hjem’ og Dejan Cukic, der spiller faren i begge film. Men med alle de år, der er gået siden ‘Maja’, skulle der findes et nyt, ungt skuespillertalent, der kunne tale både dansk og serbisk til at spille den unge Maja. Efter en længere proces faldt valget på Tara Cubrilo.

“Jeg slog et casting call op i nogle af de grupper, jeg er en del af, da vi først begyndte at søge finansiering, hvor hendes mor sendte en video. Det var en video, hvor Tara bare talte og talte, og jeg synes bare, den var så fin. Desværre var hun lidt for lille dengang. Men så gik der noget tid, før vi rigtigt kom i gang, og så skulle jeg til at søge igen. Og jeg kan bare huske, at jeg kom i tanke om den her lille pige, som måtte være stor nok nu. Og så endte det alligevel med, at vi fik hende,” fortæller Marijana Jankovic, der først med ‘Maja’ og nu med ‘Hjem’ allerede har gjort sig nogle gode erfaringer med at instruere børn.

“Med børn er det ikke noget, du kan lære dem. Du kan ikke fortælle dem, hvordan de skal gøre det. Enten kan de det, eller også kan de det ikke. Det kaldes talent,” forklarer hun.

Og de levede lykkeligt...

Selvom ‘Hjem’ i høj grad handler om et liv, der viser sig at være knap så eventyrligt som håbet, så synes Marijana Jankovic stadig godt, man kan se på fortællingen som et eventyr, komplet med modstand der skal overvindes for at nå den lykkelige slutning.

“På mange måder ender historien jo med at være et eventyr, hvor Maja kommer ud på den anden side som den smukke, hvide svane,” fortæller hun.

Men ulig de eventyr, vi kender fra H.C. Andersens fortællinger, er selv den lykkelige slutning ikke perfekt. Marijana Jankovic fortæller, at alt hun laver, har en form for symbolik, og her kommer de musselmalede kopper igen ind i billedet som et symbol på familiens eventyr.

“Royal Copenhagen er et symbol på det her eventyrland, som Danmark repræsenterer for familien. Det er virkelig smukt, men det er også virkelig skrøbeligt. I eventyrene er der også modgang, der går skår af koppen, men der har jeg altid været af den mening, at så må man hanke op i sig selv, lime skåret tilbage på koppen, og så kan man drikke af den igen. Man kan måske stadig se skåret, men sådan er det, vi har alle en bagage med os.”

Det var netop denne indvandrerhistorie, hun ønskede at fortælle; historien om de familier, der kom hertil og kæmpede og gav alt hvad de havde, for at skabe et bedre liv for dem selv og deres familie. Men hun er også godt klar over, at selvom dette er en sand historie, så indeholder historien også en grimmere side, den handler om alt det, vi får gennem livet, men også om det, livet tager fra os.

“Det var vigtigt for mig at præsentere en anderledes indvandrerhistorie, men det ville ikke være ægte at ignorere de historier, som ikke er så vellykkede. Majas brødre ender med at have en helt anden historie, og det var vigtigt for mig også at have det med, for jeg havde ikke lyst til at lave en film, der var helt snæversynet og kun fokuserede på den gode historie,” fortæller hun.

For Marijana Jankovic selv er historien også endt lykkeligt, og hun kender alt til, at sådan en lykkelig slutning kommer man ikke sovende til.

“Mine forældres generation var den stille generation. De arbejdede hårdt og passede ellers sig selv og deres familie. Men jeg og mange andre fra min generation, vi har virkelig taget stafetten og er løbet med den, vi har gjort alt hvad vi kan, for at få det bedste ud af det. Jeg har kæmpet hårdt for det liv, jeg har nu, siden jeg var barn,” fortæller hun.

Men selv for en succeshistorie, kan der stadig være et skævt tilhørsforhold, der spøger i den lykkelige slutning.

“Når jeg er i Montenegro og folk spørger, hvor jeg er fra, svarer jeg Danmark, men når jeg er herhjemme, så svarer jeg, at jeg er fra Montenegro,” forklarer hun.

Men i sidste ende er der vist alligevel ingen tvivl om, hvad der føles mest som hjem for Marijana Jankovic i dag: “Da jeg først kom til Danmark, boede vi på Nørrebro i København, og nu bor jeg på en sidegade til der, hvor vi boede dengang. Det er som om, jeg helst ikke skal for langt væk herfra. Jeg skal helst bo i nærheden af H.C. Andersens grav på Assistens Kirkegård på Nørrebro,”

Fakta: Marijana Jankovic

Født i 1982 i Montenegro og kom til Danmark som syvårig.
Har tidligere instrueret kortfilmen ‘Maja’ fra 2018, men ‘Hjem’ er hendes debut som spillefilms-instruktør.
Har været skuespiller i flere film.

‘Hjem’ har premiere 13. maj.

Medvirkende i filmen er:
Marijana Jankovic, Dejan Cukic, Zlatko Buric, Jesper Christensen, Trine Dyrholm, Lene Maria Christensen, Claes Bang, Nada Šargin, Kirsten Lehfeldt, Nikolo Kojo, Olga Odanovic, Branislav Trifunovic