Rune Bosse er vendt hjem til træerne
Rune Bosse laver smukke og dragende værker, hvor naturens former og naturens gang får lov til at folde sig ud. Et af hans mest kendte værker er hans afgangsværk fra Det Kgl. Danske Kunstakademi fra 2016. Det består af tynde skiver af et bøgetræ fra forskellige årstider med spæde skud fra foråret, sommerens grønne løv, efterårsblade og endeligt de bare vintergrene. Skiverne er sat ind bag hærdet glas og hængt op, så man får fornemmelsen af et helt træ.
I 2019 efter uddannelsen på kunstakademiet besluttede Rune Bosse sig for ikke at lave kunst i et helt år, nu ville han nemlig “læse til skovhugger” i Nødebo. På den måde kunne han lære endnu mere om træerne og de muligheder, der ligger gemt i dem som kunstnerisk materiale. Men så ringede de fra udstillingsstedet Overgaden, som var et sted, han havde drømt om at udstille. Her plejer man selv at skulle ansøge om at komme til at udstille, men nu stod stedet overfor en midlertidig nedlukning og en stor ombygning, og de mente, at Rune Bosse kunne fylde stedet ud i det hul, som derfor var opstået i deres kalender.
“Jeg var virkelig i et dilemma, for jeg havde jo besluttet mig for at fokusere på skovhuggeruddannelsen. Samtidig havde jeg fået det her stykke skov stillet til rådighed, og jeg arbejdede i skoven, så jeg fik den idé, at det eneste, jeg kunne gøre, var at udstille skoven,” fortæller han.
Så Rune flyttede simpelthen en del af skoven fra Sydsjælland ind på udstillingsstedet Overgaden i København.
“Udstillingen havde også en påvirkning på skoven, for der blev et stort hul midt i skoven, hvor jeg havde fjernet alt materialet fra. Jeg lavede et stiforløb, der førte gennem skoven og hen til det der tomme rum i skoven, hvor der ikke var noget som helst tilbage. Det var min første kunstneriske undersøgelse af den her skov.”
Træernes museum
Lige nu har Rune Bosse en anden stor soloudstilling; nemlig på Heart i Herning. Udstillingen fylder fire af museets sale. Det første rum har han kaldt Laboratoriet, og det er fyldt med dele af træer, som ligger fremme til skue som et slags arkiv over skulpturer, som træer laver helt af sig selv. Ovenover hænger enorme trærødder, der danner et uendelighedstegn. Rødderne har Rune Bosse møjsommeligt og forsigtigt gravet op af jorden med sine bare hænder. Rum nummer to har han fyldt med døde træer, som ligger hulter til bulter. Blandt dem står levende træer i hver sin plastikbobbel, hvortil der er tilkoblet en iltmaskine, som pumper ilt ind til træerne. I det tredje rum bliver det drabeligt, for her bliver træer nemlig fældet igen og igen på store videoprojektioner. Endelig kommer man til et fjerde rum, som er kunstnerens atelier. Her er der mulighed for at finde ro i en hjemlig atmosfære blandt tegninger, bøger og et skrivebord. Her kan man få fornemmelsen af, at kunstneren har siddet og udarbejdet hele udstillingen.
Fra skovbørnehave til byen og tilbage igen
Rune Bosse har altid været dybt fascineret af naturen og især af træerne. Som barn gik han i skovbørnehave lige i nærheden af, hvor han nu har slået sig ned med sin kone og sit barn. Han gik faktisk i børnehave med August, som nu har overtaget godset Oremandsgaard efter sin far, og August har ladet Rune Bosse overtage 6 hektar land, hvor Rune nu er igang med et større skov-rejsningsprojekt. At være så tæt på naturen hele tiden passer Rune Bosse meget bedre end den hverdag, han havde i København, hvor han havde et værksted i Værløse. I byen blev han ved med at møde større og større udfordringer i sit arbejde med plan-terne og træerne.
“Når jeg gerne ville udstille planterne eller træerne, så blev jeg på en eller anden måde nødt til at dræbe dem, eller i hvert fald stoppe deres eget liv, for at tage dem ind i en institution, for at de så kunne leve der. Men det blev altid i en form for forfald. Så jeg har længe gået og overvejet, hvordan jeg også kunne skabe kunst, som på en eller anden måde bidrog til livet, eller i hvert fald skabte mere liv, end det tog,” fortæller han.
Hvis han gerne ville lave noget med et le-vende træ i København, skulle han i en lang dialog med kommunen og så videre for at få lov til at lave det i en offentlig park. Men hos godsejeren på landet får han lov til at lave alle de eksperimenter, han har lyst til. Det første værk lavede han for godt tretten år siden. Her byggede han et lille drivhus rundt om et enkelt bøgetræ, så det sprang ud lang tid før skovens andre træer. På den måde kom det ene træ til at stå og lyse grønt og forårsklar i en gold vinterskov. Samtidig har han også fået et godt arbejdsfællesskab på godset. Han har sit værksted i den gamle hestestald, hvor der også snart kommer en tegnestue med to arkitekter. Der er nu 20 boliger på godset og en del unge familier, som arbejder kreativt er rykket ind. Så på det plan har han også oplevet det som en stor styrke at flytte tilbage til sin hjemstavn.
Køkkenhave eller den hvide kube
Rune Bosse går rundt og viser, hvordan han er i gang med at få træer til at bøje sig i bestemte retninger og på den måde lave levende skulpturer. Mens han fortæller begejstret om, hvor vigtigt det er, at vi lærer naturen at kende, kan man godt få den tanke, at han lige så godt kunne drive et biodynamisk landbrug.“Nogle gange har jeg mere lyst til at gå ned i min køkkenhave og lave perma-
kultur og plante træer, end jeg har lyst til at lave kunst, så den tanke går jeg også selv med. Men kunstens rum kan jo også noget, kan man sige. Der er plads til fordybelse og plads til at isolere de her oplevelser af naturen, så man kan bevæge sig omkring dem og forstå dem. Lige så meget som jeg synes, at “den hvide kube”, altså udstillingsrummet, er et forfærdeligt sted, synes jeg også, at det er et fantastisk sted, fordi det virkelig giver mulighed for, at man kan undersøge ting, og stille skarpt på noget - lige som man kan med mikroskopet i et laboratorie.”
Kunstskole med kung fu og virkelighed
Samtidig understreger Rune Bosse, at oplevelser i kunstens rum ikke er noget værd for ham, hvis de ikke bliver forbundet med den virkelige verden, for det er i bund og grund den, det hele handler om. Mens han gik på kunstakademiet i København fik han mulighed for at komme til Berlin og gå på Olafur Eliassons midlertidige kunstskole Institut für Raumexperimente. Her mødte han en anden tilgang til det at lave kunst, end det han kendte fra akademiet i København, nemlig at kunsten skulle forholde sig til virkelighedens verden på en eller anden måde.
“Det vi blev undervist i på Kunstakademiet, var kunst. Når du underviser en kunstner i kunsthistorie eller i kunst, så vil de værker, kunstneren laver, også på en eller anden måde forholde sig til de andre værker, kunstneren har lært om. Og så bliver det et mærkeligt loop, hvor man laver kunstværker, der handler om kunstværker, som handler om kunstværker, og det bliver en meget, meget lukket kreds af meget få mennesker, som forstår det, man laver”, fortæller Rune Bosse.
På Olafur Eliassons skole hand-lede det om at lære eleverne om den verden, vi lever i, og vende deres opmærksomhed mod den.
“Det foregik på alle mulige måder. Vi kunne have en to-dages workshop, hvor vi lavede kung fu, eller vi kunne få besøg af en neurologisk forsker, som fortalte om, hvordan hjernen fungerer.
Og på en eller anden måde, så skete der jo bare det, som der gør, når man præsenterer stof for kunstnere, så begynder de at bearbejde det, de møder. Så vi forholdt os på den måde til den verden, vi lever i, og til de forskelligheder, der nu eksisterer i den, i stedet for at lave kunst, der forholer sig til historiske kunstværker. Og på den måde opstod der en mere spændende måde at tænke kunst som en del af verden, i stedet for at tænke på det som en del af en lukket kunstverden.”
Siden vendte Rune Bosse tilbage til kunstakademiet i København og tog afgang derfra.
“Men det var en drøm at komme ned til Olafur og være inden for et skolesystem, som også havde de tanker. Det var et virkelig godt match på den måde,” siger Rune Bosse.
Han har i det hele taget aldrig brudt sig om at gøre tingene unødvendigt kompliceret. Han synes, at vi mangler en vis grad af dannelse i forhold til naturen. Vi er nødt til at kende det, som vi skal passe på, for at vi kan forstå, hvorfor det er vigtigt, som han siger. Men han fokuserer hele tiden på det grundlæggende, og derfor lader han også sine værker være lette at sanse. Det er skønt, hvis de ansporer til store filosofiske overvejelser og kunstneriske referencer, men det er ikke dem, han udstiller. Som han skriver i det digt, der samtidigt udgør udstillingsteksten til udstillingen på Heart i Her-ning, så har vi brug for tid med træer, og det er det, han gerne vil lade os mærke.
Fakta:
Rune Bosse (f.1987) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2016, kombineret med studier på Olafur Eliassons eksperimentelle kunstskole, Institut für Raumexperimente, Berlin.
Udstillinger:
Rune Bosse viser udstillingen Træfald på HEART Herning Museum of Contemporary Art indtil
d. 6. august.
Desuden deltager Rune Bosse i en gruppeudstilling på Thorvaldsens Museum, der åbner 16. juni.
Og Rune Bosse har en soloudstilling på Gl. Strand i København som åbner 18. august.
Samt en soloudstilling på Tønder Kunstmuseum, der åbner i begyndelsen af november.
