3 coronabøger der sætter hverdagen i perspektiv

Nogen dage orker man bare ikke flere corona nyheder, corona-statistik , udmeldinger om endnu en forsinkelse i vaccinationsplanen. Andre dage sluger man det hele råt og usødet.

Men hvad er det egentlig for en underlig science fiction film vi lever i? Vi går stadig i store buer uden om hinanden på fortovene. Vi ser stort set ingen, og mange har ikke været på deres arbejdsplads i over et år - selvom de troligt møder ind hver dag. Og så er der alle de skolebørn, som først lige er begyndt at møde op på deres skole hver anden uge. Børn der ikke har haft en normal hverdag siden begyndelsen af december. Men hvis man nu lige træder et skridt ud af nyhedssplaterne og har brug for lidt mere refleksion over, hvad den her underlige virus har gjort ved vores hverdag og ved vores indstilling til verden, så er her tre gode bud på bøger, som kan give lidt mere reflektion på det hele.

1: Jeg vil ikke tilbage af Caspar Eric

Et godt sted at starte er Caspar Erics ‘Jeg vil ikke tilbage’. I begyndelsen af den første locdown besluttede han sig for at skrive et digt om dagen. Det er en fin abstrakt dagbog. Hver dag begynder med en linje, hvor der står hvor mange indlagte, der er den pågældende dag - og så følger vi ellers Caspar Eric gennem køb af fladskærm, aftaler med kæresten om at isolere sig i hans lejelighed, samtaler med søsteren om hendes liv som sygeplejerske med to små børn midt i det hele. Det hele er en nøgtern beskrivelse af et nedlukket liv i København. Men det er også en meget smuk poetisk skildring af, hvordan alt man kender bare kunne gå i stå fra den ene dag til den anden. Og hvis man lidt havde glemt den der frygt der gennemsyrede samfundet i begyndelsen, så kommer den også ret godt frem mellem linjerne.

Læs også Corona rundt på 80 dage – Caspar Eric har skrevet digte om at være midt i krisen

2 Coronamonologerne

Hvis man gerne vil have lidt længere noveller om livet i en pandemitid, så Coronamonologerne en anden rigtig god bog. Det er en samling af teksterne bag Teater Republiques digitale teaterforestilling, Coronamonologerne. Forfatterne Suzanne Brøgger, Jenny Lund Madsen, Jokum Rohde, Kristina Stoltz, Naiha Khiljee ,Tomas Lagermand Lundme, Thomas Korsgaard & Christina Hagen, Madame Nielsen, Kristina Stoltz og Tine Høeh har skrevet teksterne midt under nedlukningen af Danmark i foråret 2020, på et tidspunkt hvor chokket over en pludseligt ændret verden var helt friskt, og de er skrevet med hver forfatters særlige blik for både det groteske og det rørende i en hverdag med coronakarantæne. Sammen står teksterne som et dokument over en tid, som vi på én gang vil få svært ved at huske præcist, og aldrig vil glemme.

Læs også - Nyt coronateater vil spejle samtiden og gøre den håndgribelig Nyt coronateater vil spejle samtiden og gøre den håndgribelig

3: I dag skal vi ikke dø af Louise Juhl Dalsgaard

Forfatter Louise Juhl Dalsgaard åbnede også sin notesbog, da landet lukkede. I maj udgav hun digtsamlingen ‘i dag skal vi ikke dø’, som også skildrer karantænehverdagen. Hun er et andet sted i livet end Caspar Eric, og derfor er hendes coronahverdag også noget anderledes.

Louise Juhl Dalsgaard har intet imod litteratur, der skriver med historiens erfaring som motor. Faktisk elsker hun den slags litteratur. Ligesom hun holder af litteratur, der bevidst provokerer og eller kun handler om at være litteratur. “Jeg tror, at litteratur skal være det hele: historisk bagudskuende, øjebliksforvirret og fremtidsdystopisk. Litteraturen er ikke forpligtet på hverken sandhed eller på opbyggelighed, den skal ikke nødvendigvis efterrationalisere eller skabe klarhed, men i lige så høj grad bidrage til forvirring. Rejse spørgsmål som for eksempel: hvem er vi? Hvad er det, vi står midt i? Og kommer vi nogensinde ud på den anden side?”

Og slutter af med følgende: ”Min digtsamling ‘i dag skal vi ikke dø’ gør det sidste. Den rejser spørgsmål, som det er op til læseren og tiden at besvare.

Selv har Louise Juhl Dalsgaard brugt dagene på at reflektere over, hvor handlekraftige vi egentlig er, når det gælder. Med et stort smil, sagde hun dengang bogen udkom:

“Havde nogen for tre måneder siden foreslået at lukke butikker, skoler og forbyde forsamlinger for at undgå en sundhedsmæssig fare, så var de blevet mødt med en hånlatter. De ville have fået at vide, at det kan man ikke, det lader sig ikke gøre.”