Corona rundt på 80 dage – Caspar Eric har skrevet digte om at være midt i krisen

Corona rundt på 80 dage – Caspar Eric har skrevet digte om at være midt i krisen

Litteratur Skrevet af: Amalie Møller Dybro 17 Nov 2020
Del på facebook
Facebook

Corona rundt på 80 dage – Caspar Eric har skrevet digte om at være midt i krisen

Caspar Eric har skrevet en digtsamling, der gør op med både poesiens og samfundets gamle vaner. Ikke for at hjælpe sig selv gennem krisen, men for at bruge krisen som en mulighed for at gentænke samfundet og hverdagen
Den 11. marts om aftenen, da statsministeren havde sendt landet i lockdown, satte Caspar Eric sig ned og skrev et digt. Det gjorde han igen aftenen efter, og igen den næste aften. Efter et par dage, besluttede han at lægge dem op på en blog, så andre kunne læse med. Efter en uge begyndte han også at læse digtene op i en daglig podcast. Digtene var dog ikke færdige digte, men nærmere skitser - et tilbud om at følge Caspar Erics tankeproces mens han, som alle andre, famlede rundt i en ny hverdag. “Det man kunne se på bloggen, var bare et indblik ind i arbejdsværelset. Det er ligesom at få lov til at se noterne til det, der bliver til digte senere” fortæller den 33-årige forfatter.

Omkring dag 39, begyndte Caspar Eric at tage idéen om at udgive teksterne som en trykt digtsamling seriøst. Derfor måtte han finde en måde at rammesætte digtene på. Han besluttede sig for at skrive i 80 dage, ét digt om dagen, som en indadvendt reference til Jules Vernes 'Jorden rundt i 80 dage', og fordi det sjovt nok passede med to karantæneperioder – 'karantæne' kommer fra det italienske quarantina, og betyder 40 dage. Projektet blev til digtsamlingen ‘Jeg vil ikke tilbage’, som netop er udkommet på Gyldendal.

 

Fuck digterkonventionerne

'Jeg vil ikke tilbage' er Caspar Erics syvende digtsamling. På mange måder har arbejdet med bogen mindet om arbejdet med de forrige, men denne gang har han sat et system fra start. Og så har det at skrive om en undtagelsestilstand, imens den udfoldede sig, fungeret som en anledning til at søge ud over de gængse processer:

“Det at skrive om noget, vi er indeni, har også noget at gøre med, at jeg synes det var spændende, at prøve og gå imod den der idé om poesi, hvor man skal lade det ligge et halvt år i skuffen, eller gerne to år, og at vi altid taler om, at begivenheder skal være på afstand, for at vi kan beskrive dem. Så jeg syntes, det var spændende at prøve og sige 'fuck det' til den konvention. Derfor var der også en pointe i ikke at vide hvordan det endte.”

Bogen fik sin ende, før coronakrisen fik sin. Og det er vigtigt for Caspar Eric at understrege, at bogen ikke skulle blive færdig, så den kunne komme ud, mens den stadig var aktuel, men at den er udkommet, fordi den er færdig. Også selvom vi endnu ikke kender slutningen på krisen – hvis man da kan tale om en sådan en. Der er en særlig måde at tale om den tid, vi er i på, som findes i den offentlige debat, og som Caspar Eric anfægter i sin digtsamling.
'Jeg vil ikke tilbage' er Caspar Erics syvende digtsamling
Foto: PR-foto/Clara Løkke
Foto: PR-foto/Clara Løkke

“Sådan et ord som “coronatid” synes jeg jo er et forfærdeligt ord. Det viser en fiktion om, at det her er en afgrænset tid. Som om der er noget at vende tilbage til. Som om vi bare kan gå tilbage til et eller andet, der var før. Det er jo også umuligt, apropos titlen. “Coronatid”, hvad betyder det? Altså vi befinder os i en økologisk krise. Og coronakrisen er en del af det.”

 

Rum til at gentænke

“En ven på FaceTime siger:

Jeg vil ikke tilbage,

jeg vil ikke tilbage

til det der var før”

Digter-jegets ven vil ikke tilbage. Mange har talt om coronakrisen, som en anledning til gentænke mange af de systemer, som er sat på pause under krisen, eller som nu kører i et andet tempo. De tanker leger Caspar Eric også med i 'Jeg vil ikke tilbage'. Men titlen dækker over mere end det.

“Det kan også betyde: “Jeg vil ikke tilbage til den situation, vi er i nu. Vi skal lære af det her og ikke befinde os i det igen”. Men der er også noget med ikke at ville tilbage til en fælles samtale som samfund, hvor vi tænker, at den måde vi indretter fødevareindustri og økonomi på ikke har noget med os at gøre. Altså den der idé, der var i begyndelsen om, at 'der er bare noget virus ovre i Asien, og det har ikke noget med os at gøre'. Nu kan man jo se, apropos mink-krisen, at nu kan det være at Danmark bliver et nyt hotspot, hvis vi ikke gør noget.”

Men hvor er det så Caspar Eric gerne vil hen? Det har han ikke noget entydigt svar på, og det er heller ikke nær så vigtigt for ham, som det er at stille spørgsmålet.

“Poesiens svar er ikke at prøve og snakke om, at vi skal et bestemt sted hen. Poesiens mulighed er at prøve og åbne op for spørgsmålet og konstatere, at vi skal prøve at gøre noget andet. Men hvad det andet skal være, det er ikke min opgave at svare på det. Altså der er massere af svar inde i bogen. Men der er også massere af rum til at tænke over præcis det spørgsmål. Jeg synes ikke det er vigtigt, hvad jeg synes. Jeg synes det er vigtigt, at kunst skal prøve og lave nogle rum, hvor vi kan tænke over det sammen.”

 

Ikke terapi

Caspar Eric har undervejs i sit arbejde søgt inspiration i noget af al den nyskrevne teori om pandemier, såsom den italienske forfatter og fysiker Paolo Giordanos ‘I Smittens Tid’ og den slovenske filosof Slavoj Žižeks bog ‘Pandemi! Covid-19 ryster verden’. Det er først og fremmest teori, og ikke skønlitteratur, der inspirerer Caspar Eric, så længe han arbejder - det fungerer som “en måde at tænke videre og med”. Alligevel, er ‘Jeg vil ikke tilbage’ en meget intim digtsamling, fyldt med rapporter om kæresteforholdet, vennegruppen og familiens op- og nedture i den nye hverdag. Man kunne nemt få den tanke at den daglige digtning har haft en terapeutisk virkning for digteren. Men det afviser Caspar Eric.

“Jeg hader altid lidt det der narrativ om, at det kunst skal gøre er at hjælpe kunstneren, i sit personlige liv, det tror jeg sgu ikke det har gjort. Det er mit arbejde at være kunstner, jeg skriver ikke for at få det bedre. Jeg tror heller ikke det handler om, at vi bare skal hele nu. Det handler om, at der er et arbejde der skal gøres, og det er det samme med at skrive.”

 

Fakta:

Caspar Eric er født i 1987. Han er digter, oversætter, dramatiker og musiker i popgruppen Intet Altid. Uddannet Cand. mag i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. 'Jeg vil ikke tilbage' er udkommet på Gyldendal.
Del på facebook
Facebook

Amalie Møller Dybro

Journalist
Amalie Møller Dybro studerer til cand.public på Aarhus Universitet og DMJX og har en bachelor i Idéhistorie. Hun har startet en feministisk læsekreds og kan godt lide japansk og koreansk filmkunst, hverdagskoncerter og steder hun ikke har været før.
Se Amalies artikler her →
Feature artikler
Kulturspind magasin - på gaden nu
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind