
Nyt coronateater vil spejle samtiden og gøre den håndgribelig
Teatrene er lukket ned, og ny dansk dramatik om dødsangst og håndsprit florerer på internettet. Det digitale coronateater spejler den nye virkelighed, og kan hjælpe os med at forstå de menneskelige mekanismer, der nu er på spil
BaggrundSceneSkrevet af: Barbara Rousset Thomsen27. apr 2020
For tiden kan publikum ikke komme i teatret. Siden den 12. marts har de danske teatre været lukket ned. Det har fået teatrene til at tænke i nye alternativer, mens vi venter på vacciner og en normal hverdag. Flere teatret er begyndt at livestreame teaterforestillinger, og offentliggøre optagelser af tidligere forestillinger. Men flere danske teater er også begyndt at skabe nye forestillingeri online universer, med ægte karantænestil, vist i webcamvinkler og med Zoom som scene.
Siden slutningen af marts har Teatret Republique ugentligt udgivet korte monologer på video under projekt Coronamonologerne. De består af nyskrevne tekster af danske dramatikere og forfattere som Thomas Lagermand-Lundme, Madame Nielsen og Christina Hagen. Teksterne bliver fremført af skuespillere, som har optaget monologerne hjemme i deres private hjem, på badeværelser og i sommerhuse.
På det Kongelige Teaters online coronateater Xtra, kan man stadig streame online-forestillingen Karantæne, som havde premiere på hjemmesiden den 9 april. De to initiativer har det tilfælles, at de er et digitalt og scenekunstnerisk forsøg på at samles om og kapere det, der sker i vores tid lige nu.
På det Kongelige Teaters online coronateater Xtra, kan man stadig streame online-forestillingen Karantæne, som havde premiere på hjemmesiden den 9 april. De to initiativer har det tilfælles, at de er et digitalt og scenekunstnerisk forsøg på at samles om og kapere det, der sker i vores tid lige nu.
På det Kongelige Teaters online coronateater Xtra, kan man streame online-forestillingen Karantæne.
Foto: PR-foto
Online karantæneteater
1300 publikummer så med, da Det Kongelige Teaters forestilling ‘Karantæne - En online-forestilling’ havde premiere på nettet. Det er dobbelt så mange, som der er plads til ved en almindelig forestilling i Skuespilhuset. Den digitale forestilling består af en række webcam-dialoger mellem medlemmerne af en familie, som er adskilt fra hinanden. Den ene søster skal giftes, men så bryder corona ud, og hendes kommende mand tilbageholdes i Spanien. Hendes bror hamstrer toiletpapir, den yngste søster er strandet i Brasilien. Faren er i risikogruppen og er i tvivl, om han kan tage til begravelse, og mor har svært ved at finde ud af, hvilket ben hun skal stå på. Corona har med andre ord ændret deres livssituation og mulighed for at samles. Familiedramaet, der kan sammenlignes med socialrealistisk kammerspil, blot i Zoom-version, opsummerer og spejler på 60 minutter en række, af alle de problemstillinger, som vi alle sammen har skullet forholde os til de sidste mange uger, i en ny og anderledes hverdag.Instruktør Anna Schulin-Zeuthen fortæller, at hun og hendes medinstruktør, filminstruktøren Eirik Sæter Stordahl, sammen kom på idéen til ‘Karantæne’, fordi de savnede et rum, hvor de kunne bearbejde de oplevelser, de havde i den nye coronavirkelighed. Forestillingen består af udvalgte improvisationer, som blev lavet over Zoom i forbindelse med skabelsen af forestillingen. “Vi hackede Zoom som prøverum,” fortæller Anna Schulin-Zeuthen. De flyttede simpelthen den prøveproces, som normalt ville have eksisteret på teatret over på den digitale platform, som i sidste ende også udgjorde scenen for hybrid-forestillingen.
Ida Cæcilie Rasmussen fremfører Christina Hagens tekst i Coronamonologerne.
Foto: Ida Cæcilie Rasmussen
Skabt i det samme øjeblik
“Jeg oplevede det, mens jeg skabte det”, forklarer Anna Schulin-Zeuthen, da hun fortæller om deres produktionsproces. Forestillingen og improvisationerne ændrede hele tiden retning i prøveperioden i takt med at Mette Frederiksen på pressemøder afslørede nye restriktioner og regler. Af samme årsag har det kunstneriske hold bag helt bevidst ikke forsøgt at hæve sig op over situationen, for at kunne sige kloge ting om coronakrisen. For det var ikke formålet, fortæller Anna Schulin-Zeuthen. “Vi kunne ikke kloge os på noget, fordi vi kun kunne fortælle, hvordan vi havde det, og hvordan verden så ud lige der, lige midt i påsken.”
Anna Schulin-Zeuthen og Eirik Sæter Stordahl har sammen med skuespillerne arbejdet med at undersøge, hvordan vi taler til hinanden og opfører os overfor hinanden i den nye virkelighed. Igennem forestillingen ønsker de at give publikum mulighed for at se situationen udefra, så de måske på den måde i højere grad kan se sig selv i forhold til situationen og fællesskabet. For holdet bag forestillingen blev arbejdet også et medmenneskeligt udviklingsprojekt, hvor alle kunne samles om at stå i en ny, ukendt situation, og genkende sig selv i hinanden. “Vi havde selv en oplevelse af at rumme krisen, fordi vi lavede det her sammen. Projektet blev en ventil til at sige: Vi er alle et. Jeg forstår dig. Jeg mærker dig,” forklarer Anna Schulin-Zeuthen.
“Jeg oplevede det, mens jeg skabte det”, forklarer Anna Schulin-Zeuthen, da hun fortæller om deres produktionsproces. Forestillingen og improvisationerne ændrede hele tiden retning i prøveperioden i takt med at Mette Frederiksen på pressemøder afslørede nye restriktioner og regler. Af samme årsag har det kunstneriske hold bag helt bevidst ikke forsøgt at hæve sig op over situationen, for at kunne sige kloge ting om coronakrisen. For det var ikke formålet, fortæller Anna Schulin-Zeuthen. “Vi kunne ikke kloge os på noget, fordi vi kun kunne fortælle, hvordan vi havde det, og hvordan verden så ud lige der, lige midt i påsken.”
Anna Schulin-Zeuthen og Eirik Sæter Stordahl har sammen med skuespillerne arbejdet med at undersøge, hvordan vi taler til hinanden og opfører os overfor hinanden i den nye virkelighed. Igennem forestillingen ønsker de at give publikum mulighed for at se situationen udefra, så de måske på den måde i højere grad kan se sig selv i forhold til situationen og fællesskabet. For holdet bag forestillingen blev arbejdet også et medmenneskeligt udviklingsprojekt, hvor alle kunne samles om at stå i en ny, ukendt situation, og genkende sig selv i hinanden. “Vi havde selv en oplevelse af at rumme krisen, fordi vi lavede det her sammen. Projektet blev en ventil til at sige: Vi er alle et. Jeg forstår dig. Jeg mærker dig,” forklarer Anna Schulin-Zeuthen.
Nye karantænetyper
I den første af Teater Republiques Corona-monologer ‘Tak for sidst shithead’, møder vi en kvinde, der ville ønske, at hun kunne sige noget klogt om Covid-19, samtidigt med, at hun pointerer, at “man jo ikke bliver professor, bare fordi der kommer en virus til landet.” I ‘Du må ikke blive sur,’ af forfatter Thomas Korsgaard, møder vi en mand, der kom til at lukke en Tinderdate fra Odense ind i sin lejlighed. I skuespiller Anders Buddes fortolkning af denne mand, forstår vi godt, at hudsulten overmandede ham, og fik ham til at omgås restriktionerne for en stund. Og i ‘Hver morgen er jeg frisk og rask’ af dramatiker Anna Bro, portrætterer Danica Curcic en kvinde med angst for at smitte andre, og for at være skyld i andre menneskers død. Ligesom ‘Karantæne’ skildrer monologerne den nye virkelighed og en lang række nye mennesketyper.
Selv beskriver Teater Republique monologerne som det muliges teater. “Coronamonologerne opstod som en spontan reaktion på nedlukning af Danmark,” siger Emmet Feigenberg direktør for Østerbro Teater, herunder Republique. “Vi følte, at vi måtte gøre noget, som kunne fastholde forbindelsen mellem publikum og os.” Lige nu er syv monologer tilgængelige på teatrets digitale platforme, men der er flere på vej. Videoerne er set over 200.000 gange på Facebook, 4000 gange på Instagram og 8000 gange på YouTube, hvilket tyder på, at danskerne er glade for at teatret rækker ud på trods af lukkede døre. Måske er det høje seertal også tegn på, at det er rart at have monologerne som opslagsværker for tidens nye tendenser og følelser. Ligesom Karantæne bliver Coronamonologerne kreative holdepunkter at genkende sig selv i, når tiden lige nu og her kan blive uhåndgribelig og uoverskuelig.
Vi skal turde være nysgerrige
Det Kongelige Teater og Teater Republiques corona-projekter spejler begge vores nye kriseramte situation i Danmark, hvor vi skal finde nye måder at være sammen på, samtidigt med, at vi lærer situationen og os selv at kende på ny. Sproget i de kunstneriske responser på coronasituaonen er særegent i sin søgen efter at formulere det, rammer og regler for måder at være menneske på, som er ved at blive til nu.Begge digitale initiativer ønsker at favne publikum, så vi kommer helskindede ud på den anden side. Med forstanden, og forståelsen for vores medmennesker i behold. “Alle nyhedsmedier flyder over af information og debat om coronakrisen, men det er kun de politiske og administrative aspekter af sagen, som bliver belyst og debatteret. Men krisen griber jo dybt ind i vores fællesskaber og påvirker også vores indre liv. Alt det irrationelle, ængstelsen, fantasierne, skyldfølelsen, savnet – alt det har også brug for at blive spejlet,” siger Emmet Feigenberg. Netop derfor mener han, at det er vigtigt for teatret at bidrage med et perspektiv på vores nye situation i Danmark.
Om de digitale videoinitiativer er teater eller ej, er der mange, der har ønsket at diskutere. Måske vi hellere skal spørge os selv, hvordan de nye formater faktisk kan bidrage til historiefortællingen ved at give form til flygtige og uhåndgribelige følelser og oplevelser i en tid, hvor de fysiske teaterrum er lukkede, siger Anna Schulin-Zeuthen. Hun mener, at de digitale teaterrum i bedste fald kan bruges til at skærpe det nærvær og den grundlæggende menneskelige spejling, vi normalt forbinder med teatret. Som hun pointerer; “Vi er nødt til at være nysgerrige. Der er jo hele tiden nye udfordringer. Og forhåbentligt bliver mennesket ved med at være nysgerrigt og kreativt. Ellers kan vi jo heller ikke finde en kur imod coronaen. Kreativiteten er det, der skal redde os”.
Fakta
Coronamonologerne udgives mellem d. 31. marts og d. 10. maj 2020. Det forventes at omkring 12 video-monologer offentliggøres. De kan ses på Teater Republiques hjemmeisde.
Karantæne – En Online forestilling havde premiere d. 20. marts 2020, og kan streames gratis på Kgl. Xtra, indtil teatrene åbner igen. Kgl. Xtra er en platform udviklet under Corona-lockdown. På Kgl. Xtra finder du også en række tidligere optagelser af forestillinger fra Det Kgl. For eksempel Kongens Fald og Romeo og Julie.

Barbara Rousset Thomsen
Kulturjournalist og anmelder
Barbara Rousset er cand.mag. i Dramaturgi fra Aarhus Universitet. Hun har en stor interesse for autenticitetens rolle i nutidens scenekunst, og hvordan kunst – især scenekunst - kan være et redskab til social forandring. Derfor er hendes primære udgangspunkter, når hun anmelder, interviewer og skriver, at afmystificere og skabe transparens omkring hvilke refleksioner og forandringer det givne kunstværk ønsker at skabe hos sin modtager og i det samfund, værket afsendes til.
Se Barbaras artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København