Musiker og lydkunstner Goodiepal har besat Statens Museum for Kunst - INTERVIEW

Musiker og lydkunstner Goodiepal har besat Statens Museum for Kunst

Goodiepals samling af lydkunst, som er én af Europas største, har i flere år stået opmagasineret på Statens Museum for Kunst. Nu afslører Goodiepal indholdet af kasserne i udstillingen ‘Unboxing the Goodiepal Collection’.
InterviewKunst og UdstillingerSkrevet af: Julie Margrethe Nyrup04. nov 2020
Goodiepal har et særligt forhold til Statens Museum for Kunst. I 2012 købte museet den kabinecykel, som Goodiepal i mange år har rejst rundt i Europa i. Den hedder Kommunal Klon Komputer 02. “Men jeg ejede stadig halvdelen af den og sagde, at jeg skulle bruge den. Så jeg begyndte at bruge museet som parkeringsplads,” forklarer han. Derefter flyttede han lidt efter lidt sin egen kunstsamling ind på museet. “Jeg begyndte at snige værker herind, som kræver, at jeg er her til at trække dem op eller udføre ritualer omkring dem,” siger han. Han påstår samtidig, at han ikke havde andre bagtanker, end at han manglede et sted at opbevare sin samling. “Jeg boede ikke i København på det tidspunkt, og så har museet jo en meget god adresse.”
Foto: Foto: Joachim Adrian / Scanpix Denmark
Foto: Foto: PR-foto / SMK - Frida Nygaard Gregersen
Goodiepal har på den måde, med egne ord, besat landets største kunstmuseum, og i flere år har hans private kunstsamling stået opmagasineret på museet. Den er én af Europas største samlinger af lydkunst og rummer maskiner, plader, bøger og teorier om lyd, signalsystemer, kunstig intelligens og computermusik. Hans egen udlægning er, at han har stillet en unik samling af samtidskunst til rådighed for museet - vel nærmest som en slags public service. “Først var museet sure over det, så syntes de, det var sjovt, og så har de været sure igen,” siger han, men nu er kasserne altså blevet åbnet og samlingen gjort tilgængelig for publikum. Man skal godt nok betale entré for at komme ind, hvilket Goodiepal ikke undgår at udtrykke sin utilfredshed over flere gange.
Foto: Foto: PR-foto / SMK
Foto: Foto: Rosa Menkman / flickr.com creative commons

Radikal gavmildhed

Goodiepal er handlingens mand, han sætter ting i værk, og han siger ikke noget, som han ikke er klar til at bakke op med handling. Den dag jeg møder ham på Statens Museum for Kunst har han tilsyneladende brugt al sin tid på at pleje sine udstillingsgæster og meget lidt på at spise. Da vi sætter os i museets café, er han i hvert fald så sulten, at han slet ikke kan tro på, at jeg ikke er sulten. Så han køber både sandwich, kaffe og kage til mig for at være sikker på, at jeg ikke sidder og sulter og er for beskeden til at sige det.

Radikal gavmildhed er noget Goodiepal gentagende gange har gjort sig bemærket med. Blandt andet da han udgav en LP, hvor man indeni kunne finde en vaskeægte 500 kr. seddel, selvom pladens købspris var væsentligt mindre.

Den nye udstilling på Statens Museum for Kunst kalder Goodiepal en undervisningsudstilling, hvor han selv er pedellen. Man vil ofte kunne møde ham på museet, hvor han er klar til at forklare og demonstrere. Og det er nok også meget godt, for udstillingen er spækket med maskiner og begreber, som for de fleste kræver en forklaring.
Foto: Foto: PR-foto / SMK
Foto: Foto: PR-foto / SMK - Frida Nygaard Gregersen

En frirum, de voksne ikke forstod

Goodiepal er af og til blevet kaldt en computermusikpioner, men det er en titel, han selv gerne vil nedtone. Goodiepal voksede op i 1980erne i Aarhus og var en del af den første generation, hvor computere var almindelige at have i hjemmet. En af hans venner havde en computer, som de var en flok kammerater, der samledes om. “Vi udviklede disketter med computerprogrammer på. Nogle lavede grafik og nogle lavede musik. Jeg begyndte ret tidligt med musikken,” fortæller han. I 1985 lavede han som syv-årig sit første stykke computermusik.

“Computeren var et frirum for mig,” fortæller han og forklarer, at han mener, at enhver subkultur er et slags frirum, indtil den bliver etableret og optaget i populærkulturen. Han uddyber, hvordan for eksempel graffiti startede med at være et frirum, indtil TV2 i slutfirserne begyndte at lave ungdomsprogrammer, hvor der var malet graffiti på bagvæggen. “Men indtil da, var det et frirum, de voksne ikke forstod. Og derfor kunne de unge leve i det og nogle tanker kunne udvikles i det,” siger han. “På samme måde var computerspil og programmering et frirum for mig og min omgangskreds på det tidspunkt.”
Foto: Foto: PR-foto / SMK - Frida Nygaard Gregersen
Foto: Foto: PR-foto / SMK

En unboxing af idéer

Når Goodiepal inviterer indenfor i sin samling, håber han, at de værker og teorier, han præsenterer kan blive et frirum for en ny generation. Han forklarer, at udstillingen, udover at være en kunstudstilling, også er “en unboxing af idéer.”

“Jeg håber, udstillingen kan inspirere ungdommen ti år frem i tiden, intet mindre,” siger Goodiepal. Han mener nemlig, at ungdommen og verden i det hele taget mangler konkrete ting at gå op i. “Vi lever i høj grad i debattens tid. Det er meget lidt handlingens tid. I udstillingen findes nogle helt konkrete ting, som er ‘world’s first’,” forklarer han. “Mange af værkerne er baseret på helt nye teorier og ting, som kan blive taget fat i og anvendt,” siger han og fortsætter; “men det kræver lidt et håndtag, og det er derfor jeg er herinde.”

Der er allerede opstået en bevægelse omkring ét af udstillingens værker - en salt/vand-computer, som den rumænske kunstner Ioana Vreme Moser har bygget. Maskinen består kun af glas, salt og vand og er en computer, som i stedet for elektricitet kører på et salt- og vandkredsløb. Det er med andre ord en flydende computer. Det varer længe, før man kan gå på Tinder på en salt/vand-computer, forklarer Goodiepal, men værket åbner for flere overvejelser. “Jeg har allerede oplevet mange, som bliver inspireret og siger ’Jamen, så kan man også gøre sådan...’.” Og det er et godt udgangspunkt, mener Goodiepal; “Så er der en bevægelse i gang.”

Foto: Foto: PR-foto / SMK - Frida Nygaard Gregersen
Foto: Foto: PR-foto / SMK - Frida Nygaard Gregersen

Han var 16 år og interesseret i computerkunst - det var akademiet ikke

Selvom Goodiepal blandt andet har været underviser på Det Jyske Musikkonservatorium, fortæller han, at han ikke selv har gået meget i skole. Han droppede ud af den Rudolf Steinerskole, han gik på, i midten af 8. klasse. Siden søgte han optagelse på Det Jyske Kunstakademi, men kom ikke ind. “Da jeg søgte ind på kunstakademiet, var jeg 16 år og interesseret i computerkunst, men det var akademiet ikke,” siger han. “På akademiet fandtes computerkunst ikke på den måde.” Han oplever ofte, at kunstnere, som ikke er kommet ind på akademiet, men klarer sig alligevel, bliver omtalt som en slags genier. Men han mener, at det blot handler om, at man har beskæftiget sig med noget, som ikke er etableret endnu. “Det har ikke noget med store genitanker at gøre, det handler bare om at være levende i en tid,” siger han.
Foto: Foto: PR-foto / SMK - Frida Nygaard Gregersen
Foto: Foto: PR-foto / SMK - Frida Nygaard Gregersen

“Jeg laver egentlig ikke kunstværker”

I udstillingen på Statens Museum for Kunst er der kun få genstande, som Goodiepal selv har lavet. Selvom han både har solgt kabinecyklen, sine berømte mekaniske fugle og andre genstande til museet, ser han ikke sig selv som en kunstner, der laver genstande. “Jeg laver egentlig ikke værker. Jeg laver musik, og det kan vi sige er kunsten. Og jeg sætter ting i spil, det kan også være kunsten,” forklarer han.

Goodiepal har ofte optrådt med de to små mekaniske fugl i osteklokken, som kan trækkes op og spille en melodi, men han betragter ikke fuglene som et kunstværk. Kunst skal i hans optik ikke opfylde en funktion. “En bil er ikke et kunstværk, for du forventer noget af den, og du kan klage, hvis den ikke gør som forventet. Claus Carstensen har nogle værker af uld, som han har tisset på; det er svært at klage over et uld/tis-værk. Det er svært at sige: Det gør ikke det, jeg forventer,” siger han.

For Goodiepal er de mekaniske fugle altså en maskine med en forventet funktion og ikke kunst. “Museet tror, det er kunst, men det må de selv ligge og rode med. For mig er det stadig en mekanisk fugl, men jeg kan gå op og trække den op for dig, og så kan vi måske udføre et kunstværk,” siger Goodiepal. “På samme måde er en gaffel ikke et kunstværk, det er et redskab, men du kan lave et kunstværk ud af en gaffel, eller du kan udstille den og sige; ‘Nu er det kunst’, men så er det konteksten, der er spændende,” forklarer han.

Kunsten er at sætte ting i spil

Goodiepal ligger i slipstrømmen af en lang tradition af kunstnere, der siden den oprindelige avantgarde for godt 100 år siden har forsøgt at nedbryde grænser mellem kunst, hverdag, liv og institutioner. Ligesom for situationisterne og senere Fluxus består Goodiepals kunst primært af handlinger, frem for genstande.

Goodiepal skaber hele tiden nye bevægelser omkring sig. Han får ting til at ske, og folk samler sig om ham. Det er blandt andet det, han har gjort med det aktivistiske orkester Goodiepal & Pals, der har rejst og boet i Balkanområdet for at hjælpe mennesker på flugt. I stedet for at lave kunst, som kun påpeger, at nogen burde gøre noget, så griber Goodiepal og hans slæng selv til handling - også selvom det overskrider grænser. Goodiepals kæreste og mor til hans lille barn Nynne Roberta Pedersen er også en del af Goodiepal & Pals. Den seneste gruppering omkring Goodiepal er hans åbne kunstskole Bananskolen, som også bidrager til den nye udstilling.

Stjal sit eget værk: “Det var bare grimt rammet ind”

Goodiepal retter sig selv; “Jeg har faktisk lavet ét værk, som er et værk. Det er 16 abstrakte landskabsmalerier, som hænger i udstillingen.” Værket er én af de genstande Statens Museums for Kunst har optaget i deres samling. Goodiepal fortæller, at værket er lavet i flere udgaver, men han syntes det, der var kommet op på museet, var grimt indrammet. “Så jeg stjal det og byttede det ud med ét i en pænere ramme, uden museet opdagede det,” fortæller han. Da han et halvt år senere fortalte museet, at han havde byttet værket ud, skabte det selvfølgelig en del ballade. “Men det var alt sammen egentlig bare, fordi jeg syntes, rammen var grim. Det var ikke for at være konceptuelt spændende,” siger Goodiepal.

På kanten af museets rammer

Uanset hvad Goodiepal selv siger, kan han ikke undsige sig at være konceptuelt spændende. Hele hans tilstedeværelse på Statens Museum for Kunst er ret konceptuelt. “Jeg spiller op mod strukturen i et museum, og det er jeg fuldt bevidst om. Jeg har besat museet og bruger det som en platform,” siger han. Han synes, at museet er spændende, fordi det kan acceptere en masse ting og så er der nogle ting, det ikke kan acceptere. “Jeg prøver at skubbe lidt til hvilke ting, der kan være på et museum, men det er ikke vigtigt for mig at være rebelsk omkring det,” siger han. Selvfølgelig er han klar over, at han med sin adgang til landets største kunstmuseum har en vis magt; det lægger han ikke skjul på. Når Goodiepal sætter andre kunstnere i spil i udstillingen, er det hans måde at dele ud af kagen på; “Det handler om fordeling af ressourcer. Nu har jeg jo besat museet, men hvis jeg ikke laver en udstilling som den her, så fylder jeg måske mere, end jeg bidrager.”

Idéerne skal ud i verden

Hvad der skal ske med Goodiepals samling efter udstillingen er uvist, men han har en forestilling om, hvordan den skal leve videre. Han forklarer at hvis nogen fatter interesse for noget i samlingen, så skal det ud i verden. “Salt/vand-computeren ejer jeg, men det er ikke meningen den skal lægges ned i en kasse efter udstillingen. Den bliver sendt med kunstneren ud, for nu er der folk, som er interesserede i den,” siger han. Hans håb er, at andre kan få så meget ud af dét, han præsenterer i udstillingen, at de får lyst til at arbejde videre med det. “Så kan vi måske lave et katalog om ti år og spørge: ‘Hvad blev der af idéerne?’.”

Det er løgn

Når Goodiepal fortæller om sig selv og sit liv, kan man godt blive i tvivl om, hvad han egentlig siger, for han er kendt for en ret kreativ omgang med sandheden. Han forklarer, at han altid har præsenteret sine ting som historiefortælling. “Mange ting er åbne for fortolkning,” siger han og fortsætter; “Det er det, der gør det levende. Man spekulerer altid på om en god historie nu kan være sand. Det synes jeg, er et godt sted at starte.”

“Dokumentation er i sin natur egentlig altid en løgn. Men jo mere du fortæller, jo mere sandt gør du det. Ligesom med interviewet her. Nu siger jeg de her ting, men jeg kunne også have sagt noget andet,” siger Goodiepal og forklarer, at hvis jeg tager hans udtalelser og vinkler dem til en sammenhængende tekst, så skriver jeg en løgn, som udgiver sig for at være sandheden. ”Men hvis du taler rundt om det, jeg siger, og måske endda selv finder lidt på, så er du i gang med at fortælle en mere sand historie. Sådan er spillet... Tror jeg nok. Men jeg ved det ikke. Nej, jeg tror dokumentation altid er en løgn.. Det er en løgn, det er løgn.”

Læs også: Steampunk er længsel efter fortidens fremtid

Læs også: Goodiepal & Pals: 100% næstekærlighed, åbne grænser og protestmusik

Fakta

Goodiepal kalder sig blandt andet også Gæoudjiparl van den Dobbelsteen, The Århus Warrior, og (((Pruttipal))). Hans borgerlige navn er Parl Kristian Bjørn Vester.


Hvis man er interesseret i at se en anden historie om Goodiepal, findes den finske filmskaber Sami Sänpäkkiläs dokumentar ‘The Goodiepal Equation’ her.

‘Unboxing the Goodiepal Collection’ kan opleves på Statens Museum for Kunst frem til den 6. december 2020.

Facebook
Del på facebook

Julie Margrethe Nyrup

Kulturjournalist
Julie Margrethe Nyrup er uddannet cand. mag. kunsthistorie med bachelor i Æstetik og kultur og Museologiske studier. Hun er museumsnørd og holder altid øje med, hvad der sker på den danske udstillingsscene. Hun er vild med det meste, men synes især det er fedt når kunsten trækker tæppet væk under gængse fortællinger og gør opmærksom på alternative perspektiver og oversete strukturer.
Se Julies artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind