Hovmod i frit fald
Fine Spind er kommet til Viborg, hvor Rebecca Louise Law med imponerende blomsterinstallationer sætter fokus på den første og største af dødssynderne: Hovmod
I Romerriget var det kutyme at give sejrrige generaler en parade i deres navn. For at undgå, at lovprisningen steg generalen til hovedet, fulgte en slave ham gennem optoget og hviskede i hans øre: Memento mori, husk at du skal dø. Uanset hvor mange sejre, hvor meget succes man opnår i denne verden, så kommer den altid krybende til sidst, døden, og tager alt.
Sådan et memento mori er Rebecca Louise Laws udstilling på Skovgaard Museet. Med blomster som det foretrukne materiale leger den britiske kunstner med barokkens vanitasmotiver og viser os, at hovmod står for fald.
Menneskeguden
De syv dødssynder var fra begyndelsen et forsøg på at rangere synderne: fra de tilgivelige svaghedssynder til de dødelige syv. Derfor er det heller ikke nogen overraskelse, at middelalderens teologer ikke havde noget problem med at udpege én dødssynd som den allerværste:
Hovmod er, når mennesket træder væk fra Gud og hævder sig selv. Det er, når mennesket vil være Gud. Det er den oprindelige synd, ursynden: Da slangen fristede Eva og Adam, var det med løftet om, at de skulle blive ligesom Gud. Homo incurvatus, kaldte Martin Luther mennesket, der havde vendt sig fra Gud og gjort sig selv til højeste autoritet. Mennesket spiste frugten, men hovmodet stod for fald.
Og faldet, det bringer Rebecca Louise Law.
Læs også: ANTIKKE DØDSSYNDER PÅ MODERNE KUNSTMUSEER
Blomstertæppet
Udstillingens hovedværk er det blomstertæppe, Pride, som Rebecca Louise Law har skabt til Skovgaard Museets store sal. Værket er en mosaik af forskellige blomster med hver sin duft, der overvælder én, når man træder ind ad de blå døre med ryggen til domkirkepladsen. Skønheden i det høje tvinger iagttageren til at have næsen i sky mens man går og inspicerer dette væld af blomster.
Det begyndte grandiost i februar, men efterhånden som månederne går, sygner blomsterne hen, duften forvandles og i slutningen af maj, hvor udstillingen lukker ned, vil blomstertæppet Pride ikke være andet end en skygge af fordums skønhed.
Der er noget på spil i Laws værker—der er en vilje til at undersøge grundlæggende temaer, såsom døden og synden, historien og samfundet, kunsten og livet.
Vanitas
Kunsten er grundlæggende et hovmodigt ønske om at undslippe døden. I portrættet ønsker vi at forevige ungdommens skønhed, og kunstneren selv ønsker at træde ind i evigheden med sine mesterværker. Men det er ikke tilfældet med Rebecca Louise Laws værker.
Ligesom Katja Bjørns genfortolkning af misundelse på Muse®um i Skive var præget af renæssancens religiøse ikonografi, således er Law inspireret af den hollandske barok. Vanitas er de gentagne motiver i barokkunsten, der skulle minde beskueren om altings forgængelighed. Traditionelle motiver, stilleben, der skulle vise velstand, f.eks. frugt og mad, blev blandet med råddenskab og symboler på død.
Law har i tre fotoværker taget og modificeret motiver fra den hollandske guldalders store malere. Sirlige kompositioner er blevet rekonstrueret, men med små tilføjelser, man først opdager, når man går på opdagelse i billederne: Miniaturefigurer af mennesker er blevet sat ind blandt frugten og blomsterne, og på den måde bliver mennesket ikke bare mindet om, men til en del af den forgængelige natur.
Læs også: UHÆMMET GRÅDIGHED I HOLSTEBRO
Den antropocæne synd
Hovmod er at vende sig fra Gud. Det er den oprindelige synd. Før den, da mennesket levede i Eden, havde det til opgave at herske over jorden. Guds straf til manden var, at jorden skulle blive hans fjende, indtil han en dag vender tilbage til den. ”Jord er du, og til jord skal du blive”.
Geologer taler om at kloden er trådt ind i en ny tidsalder, den antropocæne. Vi kan ikke længere se bort fra menneskets betydning for kloden. Siden den industrielle revolution i 1800-tallet er brugen og misbrugen af planetens ressourcer eksploderet. Men med global opvarmning, klimakriser, tørker og oversvømmelser er det hovmod at tro, at vi er klodens mestre—at vi kan styre planeten, uden at planeten gør modstand.
Rebecca Louise Laws installation viser, hvordan menneskets ønske om at gribe naturen og bruge den fører til en døende natur. Med hovedinstallationen Pride ser vi, hvordan naturen visner bort mellem vores fingre, og med de tre stilleben bliver mennesket pillet ned fra den plads uden for naturen, som det forsøger at opretholde. Vi får et billede af vores egen undergang.
Læs også: MISUNDELSE INDTAGER SKIVES GADER
Ydmyghed
Rebecca Louise Laws udstilling på Skovgaard Museet er ikke bare en fremstilling af dødssynden hovmod. Det er også en udstilling, der peger på et alternativ til synden, der peger på faldet, der kommer efter hovmodet. Efter faldet kommer nemlig ydmyghed.
Ydmyghed er det modsatte af hovmod. Det er dyden, der står over for dødssynden. Og det er denne dyd, der præger Laws udstilling. Man kan forestille sig at gå rundt i salen, hovedet hævet og blikket beundrende rettet imod loftet—lige indtil én enkel blomst river sig løs fra Laws kobbertråde og daler mod jorden. Man tvinges til at sænke blikket og få øje på den jord, man står på. Blomsten er endegyldigt død, og vi skal samme vej.
Fakta
Rebecca Louise Laws udstilling Hovmod/Pride løber fra d. 4. februar til d. 28. maj 2017.
Rebecca Louise Laws hjemmeside
