Teaterinstruktør Hanne Trap Friis: Jeg er vældig glad for virvar

Teaterinstruktør Hanne Trap Friis: Jeg er vældig glad for virvar

Portræt-interviewSceneSkrevet af: Anne Møller05. mar 2018

Teaterinstruktør Hanne Trap Friis kaster sig i sit nye projekt over et kæmpe samfundsproblem; hjernerystelser. Tidligere har hun lavet forestillinger om madskraldere og om den grønlandske mand

Teaterinstruktør Hanne Trap Friis hviler ikke på laurbærrene. Det er ikke mere end et par dage siden, at hun satte sine fødder på dansk jord efter et ellevedages langt ophold i Grønland. Fra på tirsdag kan man opleve hendes scenekunstprojekt Strøm i Hjernen, hvor hun har inviteret kunstnere, behandlere og hjernerystelsesramte til et tredages laboratorium om hjernerystelse, kunst og videnskab.

Hanne Trap Friis arbejder til daglig som teaterinstruktør. Hun har en stor interesse for fysisk teater og arbejder med emner, som hun har en passion for. Gennem de seneste år har hun stået bag opsætninger som MADness - en historie om en madskralder og ANGUTIVIK, på dansk Den grønlandske mand, - sidstnævnte spillede sidste år i Grønland, gæster til maj Teatret Svalegangen i Aarhus og er efterfølgende på Danmarksturne. Lige nu er hun i gang med de sidste forberedelser til sit hjernerystelsesseminar, hvor hun med afsæt i sine egne oplevelser med hjernerystelser vil undersøge sammenhængen mellem kunst, videnskab og sygdom.

Hanne Trap Friis er uddannet skuespiller på School of Stage Arts på Sjælland.

“Forinden havde jeg gået på forfatterskoler og rejst rundt i verden,” fortæller hun. Da hun havde været skuespiller i et par år valgte Hanne Trap Friis imidlertid at ændre kurs. Hun ville være instruktør.

Instruktørjobbene skulle dog vise sig ikke at stå i kø for den initiativrige og ambitiøse unge kvinde. I modsætning til andre havde hun ikke en instruktøruddannelse med i baglommen, men det skulle ikke standse hende: “Jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne gå og vente på, at folk syntes, at nu skulle jeg have et job. Så jeg tænkte: Så må jeg jo lave mit eget teater, for så kan jeg jo kreere mine egne jobs.”

Hun købte en gammel computer til 1000 kr., satte sig op i et kreativt kontorfællesskab på Brobjergskolen i Aarhus, og så gik hun ellers i gang.
I 2016 instruerede Hanne Trap Friis forestillingen MADness - en historie om en madskralder på Teater Katapult.
Foto: PR-foto
Hjernerystelses-laboratoriet Strøm i Hjernen tager udgangspunkt i Hanne Trap Friis' egen hjernerystelseshistorie. Illustrationen"Altoverskyggende — Stilstandens grusomheder” er lavet af Kirsten K. Kestner
Foto: “Altoverskyggende – Stilhedens grusomheder” Illustration af Kirsten K. Kester

At begrænse idéer frem for at finde dem

Nysgerrighed er et nøgleord og drivkraften i Hanne Trap Friis’ arbejde. Både som kunstner og leder er hun meget bevidst om hele tiden at udvikle sig. Måske er det også grunden til, at hun aldrig løber tør for idéer. “Som kunstner skal jeg faktisk mere begrænse mine idéer, end jeg skal finde dem,” siger hun.

Hanne Trap Friis’ store nysgerrighed afspejler sig ikke kun i teatersammenhænge. Hun har en bred interesse inden for både kulturpolitik, konkurrencesport og menneskers møder med hinanden på forskellige planer, og måske afspejler det i virkeligheden hendes person meget godt: “Jeg er vældig glad for virvar. Jeg kan godt lide, at tingene er i gang,” siger hun og indrømmer: “Jeg har et ekstremt højt aktivitetsniveau.”

Det visuelt stærke, kompromisløse teater

Hanne Trap Friis’ vision er at skabe teater, der ikke kun er visuelt og underholdende, men også tankevækkende: “Jeg har fundet ud af, at min dna er det visuelt stærke kompromisløse teater, som er i hjertehøjde,” fortæller hun.

I sin tid som instruktør har Hanne Trap Friis især arbejdet med teater, der er bundet op på virkeligheden. Hun kan godt lide at få lov til at omsætte sin samfundsmæssige nysgerrighed til teater, og i 2016 konceptudviklede og iscenesatte hun for eksempel Kasper Hoffs MADness - en historie om en madskralder. Gennem tiden har hun desuden arbejdet med store kulturpersonligheder som Suzanne Brøgger, Fuzzy, Peter Laugesen og Tomas Lagermand Lundme.
I Hanne Trap Friis' forestilling STRØMSTEDER//SARFARTUUT kan man opleve Nukâka Coster-Waldau.
Foto: Louise Kirkegaard
Forestillingen Den grønlandske mand kan opleves på Teatret Svalegangen i Aarhus til maj.
Foto: PR-foto

Grønlandsfeber

På det seneste er det Grønland, der har vakt Hanne Trap Friis’ interesse: “Inden for de sidste seks år har jeg beskæftiget mig ekstremt meget med Grønland, og jeg har arbejdet sammen med Grønlands Nationalteater med en forestilling, der spiller i både Danmark og Grønland på begge sprog. Jeg tror, jeg har været deroppe otte-ni gange i løbet af det seneste år,” fortæller hun.

Den seneste forestilling Den grønlandske mand er en samproduktion mellem Grønlands Nationalteater og Teater freezeProductions, som Hanne Trap Friis etablerede i 2004. Den udforsker det grønlandske udtryk ‘angutivik’, der betyder “rigtig mand” og sætter spørgsmålstegn ved den stereotypificering og stigmatisering, han lider under.

Lige nu gælder det Danmark. For på tirsdag forvandles Åbne Scene på Godsbanen i Aarhus i tre dage til et hjernerystelseslaboratorium. Strøm i Hjernen hedder projektet, og det tager udgangspunkt i Hanne Trap Friis’ egen hjernerystelseshistorie.
Hanne Trap Friis etablerede i 2004 Teater freezeProductions, hvor hun er teaterinstruktør.
Foto: Kulturmagasinet Fine Spind
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Hanne Trap Friis laboratorium om hjernerystelser på Godsbanens Åbne Scene er første skridt mod en ny teaterforestilling.
Foto: Kulturmagasinet Fine Spind
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind

Det kan jo ikke være så galt

De fleste mennesker har på et tidspunkt i løbet af deres liv oplevet at slå hovedet. Måske er man stødt sammen med sin modspiller, fordi man ville heade til en bold i luften - eller også har man mistet fodfæste og knaldet baghovedet i asfalten, fordi det var glat.

Størstedelen kommer sig hurtigt. Men i løbet af et år udvikler 25.000 danskere en hjernerystelse som følge af slaget. Og er man én ud af de i alt 10-15 %, der er rigtig uheldige, risikerer man at udvikle PCS - postcommotionelt syndrom. En tilstand, der blandt andet kan medføre svimmelhed, koncentrationsbesvær og adfærdsændring.

I løbet af de seneste ti år har Hanne Trap Friis haft to store hjernerystelser. Den første fik hun i 2008, hvor hun faldt på cykel. “Jeg havde ingen erfaring, så jeg fortsatte bare med at arbejde, men på nedsat tid,” fortæller hun og uddyber: “Jeg stødte hele tiden ind i, at det jo ikke kan være så galt.”

Men flere forhold havde ændret sig med faldet. Hun havde ikke bare fået en hjernerystelse. Den havde også gjort hende rigtig syg. Hendes børn, der dengang ikke var særlig gamle, var bange, og det var hun også selv. “Det tog mig tre år at komme over,” fortæller hun.

Igen i 2015 fik Hanne Trap Friis en hjernerystelse. Men denne gang var hun klar med paraderne. Hun ville ikke risikere at skulle ligge tre år igen. Derfor tog hun en drastisk beslutning: “Jeg afmeldte mig alt, udskød forestillinger, lagde mig inde i et værelse med et par strømpebukser over øjnene, og så lå jeg der i tre måneder, hvor jeg praktisk talt ikke gjorde andet end at spise og sove.” For Hanne Trap Friis var det en nødvendig beslutning. Heldigvis har hun en eksmand, der kom med mad til hende, og siden den første hjernerystelse var hendes børn blevet teenagere. Alligevel var de bange.

Hun fortæller videre: “Jeg gik ind i et meget, meget mørkt indre rum. Ikke et depressivt rum, men et rum, hvor jeg lå og var inde i hjernen. Jeg kalder det ‘ved siden af døden’, men det var ikke fordi, jeg var trist. Det var bare et sted, hvor jeg gik i dvale.”

Valget om at trække sig tilbage skulle vise sig at blive Hanne Trap Friis’ redning, og efter fire måneder var hun på benene igen. Og selvom hun til enhver tid ville have været de to hjernerystelser foruden, så var der alligevel lærdom at tage med fra de lange sygdomsperioder: “Det var ikke kun trist. Det var også en enormt spændende tilstand, fordi det var en dvale, som vi meget sjældent får lov til at komme i som mennesker. Jeg havde suspenderet den lineære resultatorienterede tankegang, som vi har i vores verden, og det har virkelig inspireret mig til mange ting,” fortæller hun.
I et hjernerystelses-laboratorium vil Hanne Trap Friis i samarbejde med blandt andre kunstnere, behandlere og hjernerystelsesramte undersøge forholdet mellem kunst og videnskab.
Foto: “Altoverskyggende – Stilhedens grusomheder” Illustration af Kirsten K. Kester

Fra sygdom til scenekunst

Hanne Trap Friis er som sagt ikke uvant med at bruge sit eget liv som udgangspunkt i sit kunstneriske arbejde. Og derfor var idéen til et såkaldt hjernerystelses-laboratorium også så nærliggende. “Jeg tænkte: Jeg ved ikke nok om det her fænomen. Det må undersøges og på en eller anden måde kunne formuleres ud i kunst,” siger hun.

Egentlig var hendes idé at lave en forestilling, men hjernerystelse som fænomen måtte undersøges først. Med støtte fra Aarhus Kunstråd og Region Midt fandt hun på at lave et tredages laboratorium i samarbejde med lydkunstner Birgit Løkke, videodesigner Jens Mønsted, danser Bo Madvig, dramatiker Jeanette Munzert, hjernerystelsesramte, pårørende, videnskabsfolk og behandlere. Strøm i Hjernen hedder projektet, der blandt andet vil undersøge mødet mellem kunst og videnskab.

Det er vigtigt for Hanne Trap Friis at understrege, at projektet ikke har en agenda. “Det er ikke en socialrealistisk eller terapeutisk forestilling. Det er et kunstnerisk projekt,” siger hun og uddyber: “Projektet giver ikke nogle svar - det undersøger.”

Normalt er Hanne Trap Friis vant til at arbejde meget mere målrettet. Men Strøm i Hjernen tillader, at resultatet står åbent. “Hvis vi lærer noget, er det godt,” siger hun. På den måde føler hun sig meget privilegeret. Hun håber, at projektet kan være med til at skabe debat og sætte fokus på den usynlige sygdom.
Hanne Trap Friis har de seneste seks år haft et samarbejde med Grønlands Nationalteater. Til maj kan forestillingen Den grønlandske mand opleves på Teatret Svalegangen i Aarhus.
Foto: Kulturmagasinet Fine Spind
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Hanne Trap Friis er oprindeligt uddannet skuespiller, men efter to år sprang hun ud som instruktør.
Foto: Kulturmagasinet Fine Spind

Jeg har valgt, at jeg ikke ved, hvor det ender

Hvordan det tredages laboratorium ender med at udfolde sig, er endnu uvist. Hanne Trap Friis er spændt på, om et fænomen som hjernerystelse kan formuleres ud i et kunstnerisk rum. Men det må tiden vise.

“Jeg har valgt, at jeg ikke ved, hvor det ender,” siger hun og henviser til, at laboratoriet ikke kun kommer til at centrere sig om hjernerystelse: “Hjernerystelsen er en vej ind i at diskutere livet. Man bliver jo nødt til at have et afsæt, og der er den (hjernerystelsen red.) ekstremt spændende. Man kan jo for eksempel diskutere tid, kærlighed, seksualitet og paradigmer i forhold til, hvad mennesker skal kunne og præstere. Hjernerystelsen er bare indgangen til det.”

Fakta:

Strøm i Hjernen er et tredages seminar/laboratorium, der kan opleves fra 6.-9. marts på Åbne Scene på Godsbanen i Aarhus

Projektet er udviklet af teaterinstruktør Hanne Trap Friis i samarbejde med lydkunstner Birgit Løkke, videodesigner Jens Mønsted, danser Bo Madvig, dramatiker Jeanette Munzert, hjernerystelsesramte, pårørende, videnskabsfolk, behandlere m.fl.

Strøm i Hjernen arrangeres af Teater freezeProductions i samarbejde med Godsbanen Aarhus (Åbne Scene) og Hjernerystelsesforeningen

Laboratoriet er støttet af Aarhus Kunstråd og Region Midt

Hanne Trap Friis' teater hedder Teater Freeze Productions http://www.freezeproductions.dk 
Facebook
Del på facebook

Anne Møller

Kulturjournalist og anmelder
Anne Møller er cand.mag. i Nordisk sprog og litteratur og Oldtidskundskab fra Aarhus Universitet. Gennem sin uddannelse har hun beskæftiget sig med både litteratur og drama, og hun har en forkærlighed for græske tragedier og kvindelitteratur fra slutningen af 1800tallet. Derudover holder hun meget af socialrealistiske forfattere som Tove Ditlevsen, Vita Andersen, Kim Leine og Morten Pape.
Se Annes artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind