Lemmerz i virkeligheden
Portræt-interviewKunst og UdstillingerSkrevet af: Andreas Vinther Jensen10. aug 2017
Uhåndgribelige temaer i håndgribeligt marmor kendetegner Christian Lemmerz’ værker. Kunstneren, der altid har haft en mistanke over for dem, der prøver at fange virkeligheden i et billede, bevæger sig nu ad mindre håndfaste stier i Virtual Reality’ens verden
“Der eksisterer ikke længere portrætter. Også som interviewform er de ved at uddø. Nu siger man bare pæne ting til hinanden.” Det er noget af det første, den dansk-tyske billedkunstner Christian Lemmerz siger til mig, da jeg fortæller ham, at jeg vil skrive en portrætartikel.
Christian Lemmerz blev for alvor kendt i den brede offentlighed, da han udstillede døde grise.
Foto: Andreas Vinter Jensen
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Myten om portrættet
Christian Lemmerz har ellers selv portrætteret flere kendisser, popstjerner og historiske personer i den karakteristiske hvide carrara-marmor, som han er kendt for. Men ifølge Lemmerz er statuerne ikke typiske portrætter:“De er afspejlinger af moderne myter i vores hverdag. De er arketyper af vores samfund. Hvis man kigger under overfladen, så er det bare de samme ting, der kommer igen og igen.”
I skulpturen The Undead fra 2002-03 bliver Michael Jackson bogstavelig talt til et billede på det moderne, selvsmagende menneske, der udfører halshugget autofellatio. Også Lady Die fra 2003-04 er et billede på noget mere: “Det er en moderne genopstandelsesmyte, hvor Diana bliver vakt til live hver gang journalisterne skriver om hende,” siger Christian Lemmerz.
Billeder hele vejen ned
Han fortæller mig den gamle historie om den rejsende, der spurgte en vismand om, hvordan verden er indrettet. Kloden står på ryggen af en elefant, svarede vismanden. “Men hvad så under elefanten?” spurgte den rejsende. Elefanten står på en skildpadde, svarede han. “Men hvad så under skildpadden?” Der er skildpadder hele vejen ned.“Sådan tror jeg også, det er med billeder,” forklarer Christian Lemmerz: “I sidste ende kommer der ikke et sandt billede frem. Det er det samme billede, der skal transformere sig konstant for at være aktivt.”
Måske er der en sandhed derude et sted, men det er ikke givet, at kunsten har nogen særlig adgang til den. Det er dét, Lemmerz ønsker at vise med sine moderne mytologier: at skabe billeder, der er i konstant bevægelse og som aldrig rigtig kan indfanges.
Selfie-destruktion
Derfor er Christian Lemmerz også mistænksom overfor dem, der tror, at de kan fange virkeligheden med et billede:“Fotografi er et trick. Primitive folk tror på, at fotografi er en afbildning af virkeligheden, men det er det ikke. Der er ikke et eneste objekt i verden, der ikke bevæger sig. Enten bevæger du dig, eller også bevæger objektet sig, eller også bevæger begge sig. Et frozen image er ren fantasi,” siger han og retter særligt sin kritik imod vor tids selvportræt par excellence:
“Selfien er et eksempel: Folk suger kinderne ind og tror, at de ser ud, som de gerne vil se ud. Men hvis folk tror, du er smuk, så har de et forkert billede af virkeligheden.”
Kristus i VR-brillen
Mange kender sikkert Christian Lemmerz for hans makabre marmorskulpturer, men gennem sin karriere har han arbejdet med flere materialer, lige fra tegning og tryk til margarine og parterede grisekroppe. På årets kunstfestival i Venedig udstiller han for første gang i et nyt materiale:“Nu arbejder jeg med virtual reality, og det synes jeg er meget interessant.” siger Christian Lemmerz. Publikum tager en særlig hjelm på og befinder sig pludselig i et virtuelt rum designet af kunstneren.
“Jeg ville lave det ultimative religiøse billede. Det er en stor, gylden Kristus, der svæver frit i rummet og gylper og bløder. Det er både en superhelt og den lidende Kristus, en mellemting mellem Silver Surfer og et renæssancemaleri.”
Han fortæller, at værket La Apparizione er inspireret af både et LSD-trip og af kristne mystikeres beskrivelser af deres religiøse visioner. Pludselig har Jesus stået foran dem, og nu står han foran publikum i Venedig.
La Apparizione. Man skal have virtual reality maske for at opleve værket, som er inspireret af både et LSD-trip og af kristne mystikeres beskrivelser.
Foto: PR-foto
På plads i den virtuelle virkelighed
Den muskuløse Kristus er et motiv, Christian Lemmerz har udforsket før, f.eks. i bronze-krucifikset Bodybuilder Jesus Christ (American Version) fra 2013. Alligevel var det som om, at den pulserende frelser havde ventet på det nye medie:“Visse ideer er gode til film, visse ideer er gode til teater. Man skal passe på, at den rigtige idé får det rigtige medie. Jeg havde egentlig tænkt min virtual reality Kristus som skulptur for mange år siden. Jeg har haft en model til at ligge i bronze, men jeg har aldrig været tilfreds med den.”
Når man ser Lemmerz’ finpolerede marmorskulpturer på en museumsudstilling, kan man ikke undgå at føle sig fristet til at røre. Det må man ikke på museer, men i Venedig er det tilladt at gribe ud og mærke naglemærkerne. Man stikker alligevel hånden lige igennem:
Christian Lemmer siger: “Det rum, jeg arbejder med, har mange af de samme funktioner som drømme: Du kan ikke røre ved ting, tiden er langsom, og du er tilskuer. Men det er ikke en drøm, og det er ikke virkelighed. Det er en mellemting, en vågen drøm.”
Fakta:
Christian Lemmerz udstiller New mediea / Virtual Reality sammen med Poul Mccarthy på Venedig Biennalen indtil den 27. august 2017
Christian Lemmerz er født i 1959 i Karlsruhe i Tyskland.
Uddannet på kunstakademiet i Carrara i Italien 1978-82 og Det Kgl Danske Kunstakademi 1982-1986.
En del af arbejdsfællesskabet Værkstedet Værst 1982-84, der også talte bl.a. Erik A. Frandsen og Lars Nørgaard.
Fra 1985 arbejdede han blandt andet sammen med maleren Michael Kvium i performancegruppen Værst, og de to har siden gennemført adskillige fælles projekter, senest den 8 timer lange stumfilm The Wake (2000), baseret på James Joyce’s Finnegans Wake (1939).
Han repræsenteret af Hans Alf Gallery
Andreas Vinther Jensen
Kulturjournalist og anmelder
Andreas Vinther Jensen er uddannet cand.mag. i filosofi med tilvalg i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet med speciale i Søren Kierkegaards æstetik. Andreas holder af litteratur, der kan skabe billeder og modsigelser, og hans reoler er fyldt med alt fra Homer og Hölderlin til Amalie Smith og Olga Ravn. Han har undervist på Krabbesholm Højskole og har skrevet for bl.a. Baggrund.
Se Andreass artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København