★ ★ ★ ★ ★ ☆
Nogle gange er man tvunget til at slå op med sine venner
Shosha Florrie Raymond skriver omsorgsfuldt om veninder, der glider fra hinanden. ‘Tavs disko’ er en rørende roman om et smertefuldt veninde break-up og om at finde sig selv og sin seksualitet i overgangen til voksenlivet
AnmeldelseLitteraturSkrevet af: Rikke Engsig Nielsen24. nov 2021
I ‘Tavs disko’ tager forfatter Shosha Florrie Raymond break-ups i venskaber alvorligt. Hun beskriver et nærmest symbiotisk venindeforhold mellem barndomsvennerne Blake og Zelda, der bor sammen på Nørrebro med deres kat, Greta Thunberg. Men mens de begge vokser op, undersøger sig selv og deres seksualitet i overgangen fra barndom til voksenlivet, finder de ud af, at de langsomt er ved at vokse helt væk fra hinanden.
‘Tavs disko’ er Shosha Florrie Raymonds anden udgivelse. Med hendes første bog ‘Stillezone’ fik hun flotte anmeldelser og blev shortlistet til Munch-Christensens Debutantpris. ‘Stillezone’ handler om en ung kvinde, der er i sorg og arbejder sig ud af en barndom i en dysfunktionel familie. I begge bøger fletter Shosha Florrie Raymond barndomsminder og nutid sammen i en kompleks og harmonisk struktur. Det sætter os som læser i konstant bevægelse, og viser os, hvordan vores erfaringer også altid vil være vævet sammen med vores nu.
‘Tavs disko’ er Shosha Florrie Raymonds anden udgivelse. Med hendes første bog ‘Stillezone’ fik hun flotte anmeldelser og blev shortlistet til Munch-Christensens Debutantpris. ‘Stillezone’ handler om en ung kvinde, der er i sorg og arbejder sig ud af en barndom i en dysfunktionel familie. I begge bøger fletter Shosha Florrie Raymond barndomsminder og nutid sammen i en kompleks og harmonisk struktur. Det sætter os som læser i konstant bevægelse, og viser os, hvordan vores erfaringer også altid vil være vævet sammen med vores nu.
Barndomsminder og venskaber i symbiose
I ‘Tavs disko’ tager Shosha Florrie Raymond os med tilbage til en barndom, hvor Blake og Zelda vokser op tæt sammen på den højskole, som begge deres forældre arbejder på. Hun beskriver sanseligt minder fra barndommen om at sove tæt sammen i en enkeltseng, om at være vidne til Zeldas sorg, da hendes far dør af kræft og om at sammenligne rokketænder og kropsbehåring. Dengang kendte de til hinandens inderste tanker og hemmeligheder og var en del af både de store og helt små begivenheder.Da veninderne som 20-årige bor sammen i en lejlighed på Nørrebro, sover de stadigvæk ofte tæt sammen i Zeldas seng. De går på toilettet sammen, går i bad sammen, spiser sammen, fester sammen og græder sammen. Men der sker også noget andet. Zelda bliver mere og mere interesseret i at redde klimaet. Hun får besøg af kvinder, som hun går i seng med, og pludseligt er hun kærester med Ellen, som også er klimaaktivist. Og Blake kan ikke følge med. Hun er ikke interesseret i at starte et økolandbrug, ligesom Zelda. Og hun kender endnu slet ikke sin egen krop og seksualitet.
En dag vil Zelda have Blake med ud på badeværelset, da hun går i bad. Blake spørger, hvorfor Zelda er trist, hvortil hun svarer:
“Fordi du vokser fra mig. En lille smule hver dag. Og det er virkelig skønt, at du vokser. Men det er også trist”
Citatet viser for mig, noget af dét, som romanen gør bedst. At den skildrer det hårde, men uundgåelige faktum, at man ikke altid kan udvikle sig sammen og gå den samme vej i livet, som de mennesker, man elske. At man somme tider må skilles ad, for at man kan udvikle sig og blive til det menneske, som man har brug for at være.
Bogen fik mig til at tænke på, om man kan blive ved med at have så tæt og intimt et venskab som Zelda og Blake. Kan man blive ved med at udvikle sig og være sin egen person, hvis man fortsætter med at være veninder på den symbiotiske måde, som karaktererne i bogen er det? Eller om det simpelthen bare er naturligt og rigtigt, at man med tiden vil glide mere fra hinanden og blive til hver sin person med hvert sit liv?
Romanen er for mig en smuk og rørende kærlighedserklæring til det tætte venskab, og til at man kan leve sammen, gro og blive voksne sammen. Men det er også en påmindelse om, at venskaber ikke altid er evige, og at de nogle gange må stoppe eller tage en anden form, for at man bedst kan passe på hinanden og det, der har været.
Et langsomt og smertefuldt break-up
Da Blake fortæller vennen Villads, at hun er midt i et brud med Zelda, siger hun til ham:
“Man kan ikke engang kalde det et break-up, fordi det er med en veninde. Jeg kan overleve at være kæresteløs, men at være venneløs er noget andet”.
Romanen viser, hvor dybt smertefuldt og livsforandrende det kan være at stoppe et venskab. At det ikke kun er i kæresteforhold, at det kan være utrolig sorgfuldt, når man ikke længere skal være sammen. Og den viser, hvor svært det kan være at finde accept og anerkendelsen til smerten fra sig selv og omverdenen, når det er et break-up med en ven og ikke en kæreste.
I ‘Tavs disko’ er det Zelda, der først mærker, at de bliver nødt til at udfase venskabet. At de er ved at vokse fra hinanden, er blevet forskellige, og at hun bliver nødt til at flytte fra deres fælles lejlighed. Det sender Blake ud i en dyb sorg og krise. Hun kan ikke forestille sig livet, uden at have Zelda tæt på sig.
Shosha Florrie Raymond formår virkeligt at få mig til at mærke Blakes sorg og smerte. Hun har en sikker stil med et nøgternt og enkelt sprog, der dels fremstår som Blakes tankestrøm og dels kølige observationer. Med beskrivelser af små detaljer river hun læseren direkte med ind i stemningen og vækker sanserne med et poetisk og rytmisk sprog.
Det kan være okay at vokse fra hinanden
‘Tavs disko’ er en smuk, sanselig og poetisk roman om et venskab i opløsning og om at finde ud af, hvem man er, og hvem man skal være, når man er på vej til at blive voksen. Den har et præcist og sansemættet sprog, som tager os med direkte ind i hjertet på Blake. Og så beskriver den smukt og rørende et kærligt venskab mellem to unge kvinder.
Det er en bog, som jeg tror, at mange mennesker vil kunne genkende sig selv i og finde trøst i. Fordi vi alle og vores alles relationer gennem hele livet vil udvikle og ændre sig. Det er svært, smertefuldt og omkostningsfuldt, fordi det betyder, at vi vil komme længere væk fra mennesker, som vi elsker. Men bogen viser os også, at det faktisk kan være okay. Det er en påmindelse, som jeg tror, mange af os kan have brug for, når vi bliver bange for at miste.
‘Tavs disko’ er skrevet af Shosha Florrie Raymond og udkom den 20. november på forlaget Vild Maskine
Rikke Engsig Nielsen
journalist
Rikke Engsig Nielsen har en bachelor i Nordisk Sprog og Litteratur og studerer på kandidatuddannelsen i Analytisk Journalistik på Aarhus Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hendes hjerte banker især for ny nordisk skønlitteratur, autofiktion og for alle de kulturprodukter, der kommer ind under huden på karaktererne og gør os klogere på, hvad det vil sige at være et menneske.
Se Rikkes artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København