I forestillingen Black Madonna kombineres Christian Lollikes chokbølger fra scenekanten med Madame Nielsens evigt grænsesøgende væsen

En morgen forrige år satte Madame Nielsen og den altid samfundsdebatterende dramatiker Christian Lollike hinanden stævne. De ville arbejde sammen. Og de ville lave noget problematisk. Hvis der er noget, de er enige om, så er det nemlig, at god kunst er problematisk, for ellers er den slet ikke værd at lave. Deres fælles problembarn blev forestillingen ‘Black Madonna’, som i oktober bliver genopsat både på Aarhus Teater og på teater Sort/Hvid i København.

Christian Lollike og Madame Nielsen var udmærket klar over, at de bevægede sig ind i et minefelt, når de lod Madame Nielsen forvandle sig til en ung sort kvinde på scenen. For må man male sig sort i hovedet, hvis man er født lyserød? Og må man tage dametøj på, hvis man er født som hankøn, som Madame Nielsen faktisk er?
Forfatterinde og performancekunstner Madame Nielsen, som har sat hele sin levevis ind som indsats i sin kunstneriske praksis, gør begge dele - igen, når forestillingen bliver genopsat. I forestillingen spiller Madame Nielsen et menneske, som sætter sit liv på spil for at blive en anden. Hendes håb er at blive en sort Madonna, men hun frygter at ende som en hvid nigger, som Christian Lollike og Madame Nielsen udtrykker det. Hun maler sit ansigt sort og rejser til USA for at engagere sig i de sortes kamp, hvor hun både bliver talskvinde for en sort borgerretsbevægelse og kærester med en af lederne fra De Sorte Pantere. Fortællingen er inspireret af den virkelige historie om Rachel Dolezal, som blev leder af The National Association for the Advancement of Colored People i USA, selvom hun var hvid europæer.

N-ordet løb med opmærksomheden

Da plakaterne til den første opsætning af forestillingen ‘Black Madonna’ blev klistret op i København sidste år, var titlen ‘White Nigger / Black Madonna’. Plakaten viste et portræt af en sortmalet Madame Nielsen i hvid kjole og med et dekadent udtrykt. Den blev flået ned mange steder og udløste et ramaskrig. N’ordet løb med al opmærksomheden sammen med rygtet om, at såkaldt blackfacing var en del af forestillingen. Begrebet blackfacing kommer fra dengang, hvor det var et no-go at have rigtige sorte mennesker på de pæne scener, og hvor hvide skuespillere malede sig sorte og tegnede overdrevne læber op, mens de karikerede de sorte. Pludselig blev der råbt racist efter forestillingens to bagmænd Christian Lollike og Madame Nielsen, som selv mener, at de tror på det bedste i andre mennesker og egentlig så det som utænkeligt, at man kan se dem som racister.
“Af alle de ting, som jeg er blevet beskyldt for, så er der et eller andet meget ulækkert ved en racismebeskyldning, den kan jeg slet ikke klare,” siger Christian Lollike.

Undervejs i prøveforløbet inden premieren tænkte han mange gange, om de mon gik for vidt.
“Vi ville gerne lave et værk, som var problematisk i den forstand, at det fik sat de rigtige spørgsmål på dagsordenen og fik publikums egen psyke sat i spil. Og der har jeg da helt klart været i tvivl, om vi gik for langt,” siger han.

Når Christian Lollike og Madame Nielsen provokerer, forsøger de at gøre alt andet end at række tunge og sende en fuckfinger efter konventionerne. De gør det på den latinske måde, som Madame Nielsen udtrykker det. “Jeg ønsker at kalde menneskene frem og få dem til at tænke og tage stilling,” siger hun.
Madame Nielsen fortæller, at de godt vidste, at der ville blive ballade, så allerede inden premieren havde de planlagt et seminar, hvor de ønskede at diskutere spørgsmål om race, identitet, eksklusion, inklusion og hvem, man må tale på vegne af. Mange blev provokeret af Christian Lollike og Madame Nielsens projekt, fordi det var en privilegeret hvid mand, som nu godt nok udadtil er kvinde, der tog racespørgsmålet op på scenen.
“Alle dem, som var mest vrede på os kom og gav os det glatte lag på de seminarer. De fleste af dem havde slet ikke set forestilling-
en,” fortæller hun

Retten til at fortælle om identitet og historie

I kølvandet på den første opsætning af ‘Black Madonna’ oplevede Christian Lollike og Madame Nielsen, at der er en stærk generel opfattelse af, at man kun må træde op på en scene med noget, man har erfaring med fra det virkelige liv. Og det mener Madame Nielsen er helt forkert, for hvis man ikke kan spille andre på scenen, bliver det også umuligt at forestille sig, at man selv og verden kan være anderledes.

Christian Lollike siger: “Min egen kunstneriske strategi er at sige skide være med, hvad jeg mener, og hvad moral er. Det handler om at lave noget, som er interessant og som reflekterer sig ind i vores samtid. Jeg længes jo ikke efter at se en forestilling, som viser, at de sorte har været undertrykt. Det ved vi forhåbentlig godt.”

Han mener at forestillingen i stedet viser, at vi lever i en tid, hvor vi kan skabe os selv og lege med vores identitet. Vi kan skifte køn ligesom Madame Nielsen har gjort udadtil. “Det er jo godt, men samtidig er der lige pludselig nogen, der siger nej, man må ikke lave en forestilling på den måde. Vi har en identitet og en historie, der skal fortælles af nogle bestemte på en bestemt måde,” siger han.

Madame Nielsen mener, at det er en tendens, at fællesskaber mere og mere opstår omkring et vi, der afgrænser sig fra andre. Derfor laver selv dem, der forsøger at gå nye veje med kønnet eller andre identitetsaspekter, et eller andet bestemt gruppefællesskab, som de så hører til. Og her er det altså kun dem, der er del af den helt rigtige undergruppe, som må stå frem og tale på vegne af gruppen.

I deres kunstneriske projekter undersøger Christian Lollike og Madame Nielsen verden og skaber noget, der får den til at træde tydeligere frem. I ‘Black Madonna’ undersøger de fænomenet race på deres egen kompromisløse facon, som måske provokerer nogle, men som sikkert bidrager med ellers uudforskede aspekter. Madame Nielsen siger:
“Når jeg dør, og det er der jo ikke så længe til, så vil der være en hel masse potentialer, som jeg aldrig har fået realiseret. Men jeg forsøger ihvertfald at få foldet så mange forskellige ting ud i den tid, jeg er her, som muligt.” ( MN )

Fakta

Black Madonna spiller på Teater Sort/Hvid fra den 12. - 15. okt. og på Aarhus Teater fra den 22. - 26. okt.
Madame Nielsen modtog sidste år en Reumert for sin præstation i forestillingen.