Man har et hjem, når man ved, hvor man kommer fra - INTERVIEW - Lilibeth Cuenca Rasmussen

Man har et hjem, når man ved, hvor man kommer fra

InterviewKunst og UdstillingerSkrevet af: Mathias Guldberg18. sept 2019

Uden national identitet bliver vi rodløse, og det er farligt, mener video- og performancekunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen. I september udforsker hun, hvad national identitet er for en størrelse på udstillingen ‘Herfra hvor vi står’ på Horsens Kunstmuseum

Lilibeth Cuenca går rundt i bare tæer blandt kjoler, masker og fjerdragter i sit nye atelier på Nørrebro. På gaden udenfor passerer folk fra hele verden forbi i solskinnet. Hun er i fuld gang med forberedelserne til sin kommende udstilling om national identitet på Horsens Kunstmuseum.

Som datter af en dansk far og en filippinsk mor har hun hele sit liv været naturligt optaget af emnet. Hun har ikke kunnet lade være, fortæller hun, mens hun plukker mynteblade i vindueskarmen og putter dem i to kopper:
“Jeg har altid syntes, det var frustrerende at have to kulturelle identiteter, det ville være meget mere enkelt at forholde sig til én. At have to giver rodløshed, men det er selvfølgelig noget, jeg har vænnet mig til.”
Lilibeth Cuenca kommer stadig meget på Filippinerne, hvor hun er født og boede, til hun var otte, og det har slået hende, hvor amerikaniseret kulturen er blevet. Overklassen på Filippinerne kan ikke tale modersmålet ordentligt, fordi de går på dyre amerikanske universiteter. Det skaber ifølge Lilibeth Cuenca et samfund, hvor folk er tilpasningsdygtige men også underdanige, fordi de mangler en kerne, en national identitet.
Samtidig befinder Europa sig i en højspændt politisk situation, hvor flygtningestrømme sætter debatten om national identitet højt på dagsordenen.
Af samme grund mener Lilibeth Cuenca også, at hendes udstilling er vigtig og aktuel. National identitet er også nøgleordet bag udstillingens tema og titel ‘Herfra hvor vi står’, som er blevet til i et samarbejde mellem syv museer i Jylland, der hver især har inviteret en samtidskunstner til at komme med et bud på netop det anno 2019.
Lilibeth Cuenca Rasmussen har arbejdet med national identitet i mange af sine kunstværker.
Foto: Frida Gregersen
Lilibeth Cuenca Rasmussen udstiller på Horsens Kunstmuseum fra den 21. september.
Foto: Frida Gregersen

At have et hjem

“National identitet er ligesom at have et hus. Følelsen af et hjem,” siger Lilibeth Cuenca, og tager et sip af sin te og stiller den fra sig igen på skrivebordet.
Hun ved godt, at det selvfølgelig ikke er alle, der har det behov, men risikoen ved at mangle en national identitet kan ifølge Lilibeth Cuenca være, at man kan komme til at føle, at man ikke har noget at identificere sig med og derfor mister respekten for det sted, man bor. I værste fald kan sådan en rodløshed skabe grobund for destruktive modreaktioner:

“In worst case scenario kan det kultivere terrorister. I et samfund, hvor folk ikke føler sig accepterede, for eksempel på grund af kultur, hudfarve, beskæftigelse, seksualitet eller ghettoisering, så opstår der et had og en negativ indstilling til det samfund, der ikke anerkender en. Det er da meget naturligt,” siger hun.

Identitet uden nationalisme

Spørgsmålet om national identitet er betændt, fordi det let kan forveksles med nationalisme. Lilibeth Cuenca ved godt, at grænsen mellem de to begreber kan være flydende, men hun opfatter nationalisme som en ekstrem måde at dyrke national identitet på, hvor der ikke er plads til at acceptere andre. At have en national identitet betyder for hende omvendt at vedkende sig det lands kultur, sprog og historie, som man er vokset op med. National identitet behøver altså ikke at være lig med nationalisme.

“Vi lever med nogle stereotype forestillinger, men man kan altså godt gå meget op i danskhed uden at være en snæversynet nationalist,” siger Lilibeth Cuenca og slår ud med armene i et grin.

Hun mener, at der altid finder en forhandling sted om, hvad vores symboler forbindes med. Hun nævner som eksempel svastikaet, der egentlig var et symbol på fællesskab og arbejdsmoral og ikke udryddelsen af andre mennesker:
“Ekstremisterne skal ikke overtage symbolerne. Vi skal blive ved med at bruge vores dannebrogsflag på trods af Dansk Folkeparti,” siger Lilibeth Cuenca.
Lilibeth Cuenca Rasmussen er netop rykket ind i nyt værksted på Nørrebro.
Foto: Frida Gregersen
Til udstillingen på Horsens Kunstmuseum har Lillibeth Cuenca taget udgangspunkt i, hvad hun forbinder mest med Danmark.
Foto: Frida Gregersen

Kransekage som kunst

For Lilibeth Cuenca har det kunstneriske arbejde med udstillingen på Horsens Kunstmuseum taget udgangspunkt i en brainstorm over, hvad hun forbinder mest med Danmark. For eksempel har hun arbejdet med kransekagen og overflødighedshornet, som symbol på Danmark som et ressourcestærkt land.
“Kransekagen skal gerne blive til en kæmpestor kransekagefigur, som beboerne i Horsens er med til at bygge. Vi satser på at få ti meter kransekage. Byen deltager i aktionen og skaber i fællesskab kransekagen som et symbol på overskud.”

Lilibeth Cuenca vil også forvrænge symboler som Thors hammer, Dagmarkorset og grønlandske kajak-årer for at sætte spørgsmåls-
tegn ved den betydning, vi plejer at tillægge dem. Hun vil vise, at symbolerne rummer en dualitet mellem to sammenstødende verdener, natur og religion.

National identitet er ifølge Lilibeth Cuenca nemlig ikke en entydig størrelse og har aldrig været det, fordi menneskeheden altid har bevæget sig og blandet kultur og dna:
“Det er en menneskelig ting at gøre tingene komplekse, ligesom dyrene går derhen, hvor der er vand, eller hvor græsset er grønnest.”

Lilibeth Cuenca vil gerne lave en installation med op til halvtreds årer til grønlandske kajakker, som skal formes som en præsts pibekrave. Til udstillingen i Horsens, arbejder Lilibeth Cuenca også på en videoperformance, hvor hun tager afsæt i Grundtvig, og al tekst til udstillingen er også inspireret af kendte citater fra Grundtvig. Hun mener ikke, at Grundtvig er til at komme udenom, når man arbejder med dansk identitet:
“Vores uddannelsessystem og pædagogik er jo grundlagt ud fra Grundtvigs idealer. Og alle danskere har sunget hans salmer, for eksempel ‘Dejlig er den himmelblå’.”
Lilibeth Cuenca Rasmussen har altid syntes, det var frustrerende at have to kulturelle identiteter
Foto: Frida Gregersen
Lilibeth Cuenca mener, at kunstens styrke er, at den kan tale frit.
Foto: Frida Gregersen

Kunst er uden censur

Lilibeth Cuenca mener, at kunstens styrke er, at den kan tale frit. Vi har ikke censur i Danmark, men vi har selvcensur, som gør, at vores institutioner har en slags uniformeret måde at tale på, mener hun:
“Man taler på en bestemt konform måde, hvis man er politiker eller politimand, men kunsten kan tale mellem disse instanser på sin egen måde.”

Hun mener derfor, at kunstens rolle er at kunne tale om alt det, der ligger i sprækkerne mellem det etablerede, for eksempel forholdet mellem politik og videnskab. Vi kan bruge kunsten som et spejl på os selv til at reflektere over vores tanker, meninger og ståsted i samfundet. Hun mener, at god kunst inviterer publikum indenfor og giver dem mulighed for at danne deres egne meninger:
“God kunst serverer en tanke, en idé og vision, men afslutter og konkluderer ikke på det,” siger hun.
En af de tanker, som Lilibeth Cuenca gerne vil præsentere i sit nye projekt er, at hvis vi har et stærkt nationalt ståsted og er kulturelt robuste, så kan vi bedre forstå hinanden på tværs af forskellige kulturer. Hun siger: “Det er en afgørende forudsætning for at finde de gode, holdbare og fredelige løsninger på globale udfordringer.”

Fakta:

Video- og performancekunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen er født i 1970 i Manila i Filippinerne og uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2002.
Udstillingen ‘Herfra hvor vi står’ åbner på Horsens Kunstmuseum den 21. sep 2019.
Facebook
Del på facebook

Mathias Guldberg

Journalist

Mathias er uddannet cand. public på Aarhus universitet og har en bachelor i litteraturvidenskab og idéhistorie.

Han er særligt optaget af kultur, der stiller filosofiske spørgsmål til eksistensen. Derudover har han en forkærlighed for lyrik og outsiderkunst.

Se Mathiass artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind