En dyngvåd møgdag med humor på Teater Katapult
Dramatiker Anna Bro er tilbage i Aarhus med forestillingen Dette er vand, som spiller på Teater Katapult på Godsbanen. En humoristisk forestilling om en grum verden
Vi kender alle sammen følelsen af at have en møgdag. Sådan en dag, hvor chefen råber ad os, og alt går os imod – lige indtil en kæmpe flodbølge skyller ind over os. Eller ja, måske ikke helt så overdrevet... For ovenstående er ikke en realistisk dag i nogens liv men derimod plottet i dramatiker Anna Bros aktuelle stykke Dette er vand.Men samtidig vil publikum sikkert genkende karakterernes management lingo: Da P går til sin chef for at påpege en fejl, får han skældud. Hans job er en gave, som han i stedet burde være taknemmelig for!
Stykkets karakterer lider således af en manglende selvindsigt, som Anna Bro finder komisk. De kan ikke selv se, at de bruger en masse indlærte fraser til at slå hinanden i hovedet med. Fraser, der i grunden er fornuftige nok – for der er intet forkert i at være glad for en gave – men her bruges til det stik modsatte. “Det kan være, at publikum ser forestillingen og så virkelig får skærpet deres bullshit-detektor, når de går ud ad døren,” forklarer hun.
Morning, boys, how’s the water?
Anna Bro har ladet sig inspirere af den amerikanske forfatter David Foster Wallaces essay Dette er vand. Tanker om at leve som humanist. Heri demonstrerer Wallace, hvordan en udmattende myldretids-indkøbstur fra helvede kan forvandles til noget nærmest smukt, hvis man opfatter sig selv som en mindre brik i et større puslespil – i stedet for at se sig selv som hovedpersonen med alle andre som belastende antagonister.Essayet indledes med en anekdote om to fisk, der tiltales af en ældre fisk: “Godmorgen drenge, hvordan er vandet?” Efter noget tid udbryder den ene: “Hvad pokker er vand?”
Vores grundindstilling – at vi altid oplever os selv som begivenhedernes centrum – udgør i essayet det vand, vi ikke kan få øje på. Og Anna Bros stykke handler om, hvad man ikke ser, når man går rundt og er rasende på hinanden. “Jeg er i hvert fald selv sådan en type, der er fuldstændig overbevist om mine egne gode hensigter og rimelig fortørnet over, hvor langt ude alle andre mennesker er. Og nogle gange er jeg fuldstændig rasende over alle mulige røvhullers måde at opføre sig på.”
Akkumuleret venlighed
Anna Bro fremhæver Wallaces pointe om, at det er i de mest banale hverdagssituationer i mødet med andre mennesker, at vores værdier bliver sat i spil. Og vi opdager det slet ikke, fordi vi måske er optaget af andre ting. Vi forbinder det at være et godt menneske med at være Nelson Mandela eller Mother Teresa; det er noget, der foregår i Calcutta. “Men måske foregår prøven på dit værd som menneske nede i køen i Brugsen,” siger Anna Bro.David Foster Wallace taler om, hvordan det enkelte individ kan vælge at ændre indstilling til sine medmennesker. Og Anna Bro medgiver, at den slags ’små’ ændringer må kunne tænkes at have en effekt i en større sammenhæng. Hun illustrerer tanken med et eksempel: Forestil dig et fælleskøkken, hvor et par personer har en travl dag og lige sætter deres kop fra sig uden at gøre den ren. Ingen af de travle mennesker er som enkeltperson ansvarlig for det samlede rod. I stedet kan man tale om et akkumuleret rod, som nogle få bidrager til, men som går ud over alle.
“Den akkumulerede effekt af ens lillebitte idioti på en daglig basis kan jo blive ret stor, når man lægger det hele sammen. På den anden side,” funderer hun, “kan akkumuleret venlighed sikkert også blive ret stort!”
Humor åbner folk op
“Dette er vand” forsøger dog ikke at påvirke sit publikum til at gøre noget bestemt, de bagvedliggende etiske refleksioner til trods. Og selvom P’s møgdag muligvis kunne lyde lettere nedslående, er stykket det ikke: “Jeg tror godt, man kan sige, det er en komedie, uden at gå for vidt – eller altså, af den mere syrede slags.”At historien om P fortælles som en komedie, er der flere grunde til: “Nogle gange giver humor en energi. Jeg vil helst ikke have, at folk går ud af teatret i nedtrykt sindstilstand.” Men tidligere var det anderledes. “Da jeg var yngre, kunne jeg godt lide at skrive virkelig sørgelige ting, som bare var helt vildt, absurd råddent sørgelige! Men det kan jeg altså slet ikke mere. Det er jo noget med, at man måske bliver lidt følsom.”
Samtidig glider alting lettere ned med lidt humor: “Der var en eller anden, der sagde, at når folk griner, så åbner de munden, og så kan man smide alt muligt i dem. Når du griner, så åbner du helt op, og så kan der komme alt muligt ind...”
Hjem til Aarhus... og så alligevel ikke
Anna Bro er uddannet ved Aarhus Teaters dramatikeruddannelse, og med “Dette er vand” er hun dermed tilbage ved udgangspunktet – og så alligevel ikke. For meget har forandret sig, siden hun forlod byen. “Det er jo helt vildt, så meget der er sket i Aarhus, siden jeg boede her! Det er jo en helt anden by”, udbryder hun.Der er blevet mere plads til spræl og ballade og fællesskaber. Undergrunden er også kommet mere op til overfladen. Og dengang fandtes Godsbanen slet ikke. Under sit sidste besøg gjorde hun derfor følgende observation: “Jeg blev sådan en lille smule misundelig over, at jeg ikke går på uddannelsen nu.”
Fakta:
Anna Clemensen Bro (f. 1980) dimitterede fra dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater i 2004. Hun har blandt andet skrevet den Reumert-belønnede forestilling “Forstad” i 2005 (sammen med Martin Lyngbo) samt “Varmestuen” i 2014, hvor hun vandt Reumert-prisen som ”Årets dramatiker”.
“Dette er vand” spiller ved Teater Katapult i perioden 31. okt.-7. nov. og 19. nov.-1. dec. samt på Teater Grob i København den 9.-16. nov. 2018.
Egenproduktion af Teater Katapult
Holdet bag er:
Dramatiker Anna Bro // Instruktør Moqi Simon Trolin // Medvirkende Julie Zangenberg, Martin Geertz, Anna Ur Konoy og Matias Hedegaard Andersen // Scenograf, kostumer og videokoncept Signe Krogh // Animationer Adrian Dexter // Komponist Jim Harbourne // Lyddesign Marcus Aurelius Hjelmborg