Eksistentiel dans uden fodfæste
ArtikelSceneSkrevet af: Andreas Vinther Jensen26. maj 2017
Uppercut Danseteater er klar med en genopsætning af One - et stykke om at være alene med sig selv og finde fodfæstet. Fine Spind har mødt Reumertvindende koreograf Stephanie Thomasen til en snak om livet, troen, og om at bevæge sig ud, hvor man ikke altid kan bunde.
Det var et citat af den danske filosof Søren Kierkegaard, der inspirerede Stephanie Thomasen til at udforme danseforestillingen One. “Jeg blev så forelsket i det her citat af Kierkegaard, 'At vove er at miste fodfæstet et øjeblik, ikke at vove er at miste sig selv'”. Ordene vandt genklang hos Stephanie Thomasen, og hun begyndte at studere Kierkegaards tanker og tekster.
Kassen er den røde tråd gennem forestillingen, undervejs bliver den brugt til meget.
Foto: PR-foto / Uppercut Danseteater - Henning Sjøstrøm
Kassedans
På scenen står en stor, tung stålkasse. Med møje og besvær flytter de fem dansere rundt med den, hopper op på den, falder ned i den og prøver at kravle ud af den. “Kassen er den eneste røde tråd, og den fører os gennem forestillingen. Danserne danser sig ind og ud af den og fortæller deres forskellige historier,” siger Stephanie Thomasen. For hende er kassen en metafor for, hvordan vi lever i dag:“Vi hopper alle sammen villigt ind i alle mulige politiske og moralske kasser. Det er meget vigtigt for mig ikke at blive i en bås, fordi det er mageligt. Mange mennesker i samfundet vover ikke en dyt. De lever i sådan et moralkodeks, der siger, at 'sådan er det, og sådan skal vi gøre.'”
Dét vil Stephanie Thomasen gøre op med i One. Forestillingen handler om at turde satse og at leve med de succeser og fiaskoer, der kan komme med det: “Alle vover noget i forestillingen, og nogen får applausen og andre tomaten. Sådan er det i livet, og det er dét, forestillingen skal vise.”
Forestillingen handler om at turde satse og at leve med de succeser og fiaskoer.
Foto: PR-foto / Uppercut Danseteater - Henning Sjøstrøm
At miste fodfæstet
Søren Kierkegaards ord, “At vove er at miste fodfæstet, ikke at vove er at miste sig selv,” har ramt noget hos Stephanie Thomasen, der kan se meget af sig selv i den over 200 år gamle filosofs tanker. “Det er sådan, jeg gerne vil leve mit liv. Hvis man vil vinde noget her i livet, så må man også vove noget,” siger hun.Og Stephanie Thomasen har vundet. Blandt andet en Reumert for danseforestillingen One, der er inspireret af Kierkegaards tanker. Den havde premiere i 2012, og kommer nu i en opdateret udgave - One 2.0 - til CPH Stage. Men succesen har krævet mod til at vove sig ud, hvor man ikke altid kan bunde:
“Man bliver kastet for løverne i det splitsekund, man leverer noget og viser, hvad man står inde for. Så vover man noget og mister fodfæstet, indtil man får publikums respons. Og det kan være applaus eller tomater.”
Et liv i frygt
Med flere anmelderroste koreografier i repertoiret, er det svært at forestille sig Stephanie Thomasen bange for noget som helst. Men det har ikke altid været naturligt for den unge danser og kunstneriske leder af Dansekompagniet Uppercut at vove sig ud på Kierkegaards 70.000 favne vand. På trods af de mange anerkendelser, har den stålsatte danser kæmpet med usikkerheden.“Måske er det derfor, jeg holder så meget af citatet. Jeg skulle lære mig selv at vove. Jeg kan huske, hvordan det er ikke at slå til, når jeg burde gøre det. Jeg kan huske den brændende følelse af at ville være danser, men alligevel sige nej, fordi jeg har været skræmt. Så sad jeg tilbage med den følelse: Hvad nu hvis?”
Men nu har Stephanie Thomasen lagt frygten bag sig: “Jeg nægter at leve mit liv bange,” siger hun og fortæller, at det for hende handler om at mærke efter i sig selv og finde sine værdier dér.
Koreograf og danser Stephanie Thomasen har selv kæmpet med usikkerheden.
Foto: PR-foto / Uppercut Danseteater - Henning Sjøstrøm
At stå alene med sin tro
Stephanie Thomasen bliver ved med at vende tilbage til de eksistentielle temaer. Den anmelderroste forestilling Tro, der havde premiere tidligere i år, handlede om religiøse fællesskaber og om at tro sammen med andre. One handler derimod om at stå alene med de tunge spørgsmål og at prøve at finde svaret for sig selv. Det rammer tæt ind på livet af Stephanie Thomasen:“Jeg har ikke behov for fællesskab i min tro, det har jeg aldrig haft,” siger hun og forklarer, at på trods af en kristen opdragelse, så har hun svært ved at genkende sig selv i nogen fast defineret religion. Alligevel rumsterer fascinationen af det hellige:
“Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er vild med religion generelt. Jeg er opdraget efter en kristen moral, og min mor er direktør i en stor kristen forening, men jeg vil ikke kalde mig selv troende eller religiøs på den måde. Jeg er mere mystiker om noget.”
Fakta:
One havde premiere på Uppercut Danseteater i 2012 og spiller i en opdateret udgave på CPH Stage d. 1.-3. juni 2017.Medvirkende: Stephanie Thomasen, Mark Philip, Boris André, Lukas Larsen og Fatih Berber
Målgruppe: 12 år og op
Varighed: 40 minutter
Musik: Lawland Othman aka. DJ Turkman
Lys: Peter Bodholt Løkke
Andreas Vinther Jensen
Kulturjournalist og anmelder
Andreas Vinther Jensen er uddannet cand.mag. i filosofi med tilvalg i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet med speciale i Søren Kierkegaards æstetik. Andreas holder af litteratur, der kan skabe billeder og modsigelser, og hans reoler er fyldt med alt fra Homer og Hölderlin til Amalie Smith og Olga Ravn. Han har undervist på Krabbesholm Højskole og har skrevet for bl.a. Baggrund.
Se Andreass artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København