Vrede Mand slår
Teater ZeBU’s og Musikteatret SAUM’s nye musikdramatiske forestilling Min Far og Vrede Mand handler om noget så tungt som vold i hjemmet. Det er et alvorligt men vigtigt emne at beskæftige sig med. De to teatre formår at gøre det børnevenligt
Far er stille. Er Far sur? spørger Dreng sin Mor. Alt er så tyndt. Hele stuen er af glas. Alt står og svajer. Vaser som gør sig klar til at falde. Far sidder på stolen med ryggen til. Han bliver større og større. Langsomt vokser Vrede Mand frem i Far. Dreng vil se om Far er OK, men Mor sender ham op på hans værelse. Når Vrede Mand kommer frem, gælder det om at komme væk. For Vrede Mand slår.
ZeBU har i samarbejde med Musikteatret SAUM skabt en ny børneforestilling, som handler om vrede mænd, der slår omkring sig, og mødre der bliver stille. Vold i hjemmet er et alvorligt emne at tage op i en børneforestilling. Ikke desto mindre er det et vigtigt tema. Forestillingen kombinerer moderne opera, nykomponeret musik og dukketeater og finder en helt særlig poesi midt i det tunge emne.
Læs om teatercabaret om samvittighed
Tunge temaer er også for børn
Forestillingen Min Far og Vrede Mand er baseret på Gro Dahle og Svein Nyhus børnebog og instrueret af Marc van der Velden. Selvom vold i hjemmet er et alvorligt emne, er det ikke noget, vi kun skal snakke med de voksne om, mener Marc van der Velden:
”Børn tænker også over døden, ensomhed, vold og fare. Det er ikke bare de voksne, der gør det. Teatret afspejler jo livet. Derfor behøver alt teater for børn heller ikke bare være sjovt og hyggeligt. Man må også godt tage de tunge emner op, det er også godt for børn.”
Dreng må løbe ind på sit værelse med Mor i hånden. ”Læg dig til at sove Dreng. Sov Dreng!” synger mor og smækker døren i. Mor bliver på den anden side for at holde Vrede Mand væk. Dreng må sidde alene på værelset, mens væggene rykker nærmere og lukker sig rundt omkring ham. ”Er det min skyld, at far er vred?” spørger han sig selv.
”Når man laver teater for børn om sådan et emne, skal man selvfølgelig være forsigtig, men man skal heller ikke være for forsigtig. Børn tænker også på for eksempel mobning og skilsmisse,” siger Marc van der Velden og fortsætter:
”Vi har haft en del prøveforestillinger for børn og snakket med dem efterfølgende, og vi har faktisk sat aldersgrænsen en lille smule op. Hvis det bliver for komplekst eller for uhyggeligt, så lukker børnene af. Derfor gælder det om at ramme et niveau, hvor de bliver interesserede og synes, det er spændende.”
Vi skal tage hånd om hinanden
Far er blevet sig selv igen og sidder helt udmattet på stolen. Far har røde knoer og store hænder, der gør ondt. Mor binder knoerne ind i bandager, mens Dreng står vagtsomt i hjørnet. ”Hold om mig!” synger Far og rækker armene ud mod Dreng. Dreng går tøvende hen imod ham. Far fylder hele rummet, Mor og Dreng findes ikke. Far er den eneste. Den tunge stemning breder sig. Musikken: Cellisten og perkussionisten stemmer i.
”Der kommer desværre nok til at sidde nogle børn i salen. som oplever det her tema derhjemme i virkeligheden,” siger Marc van der Velden.
Læs også, om hvorfor det barnlige kan trøste den voksne Shane Brox
Derfor har de to teatre også talt med psykologer og organisationer, som arbejder med børn, der oplever vold eller overgreb i hjemmet for at vide, hvordan man kan formidle emnet, og hvilke forholdsregler man skal tage:
Drengen holder om Far. Og Far holder om Dreng. Og Mor holder om Far og Dreng. ”Hvor gør det ondt Far?”, spørger Dreng. Den lille familie må trøste hinanden. Det samme bliver der gjort på tilskuerrækkerne.
Rar som æbler og rosiner
Selvom forestillingen er trist, tung og meget rørende, skal der også være plads til det søde og sjove.
Udenfor i parken og i haven kan Dreng løbe frit rundt med bare tæer i græsset. Der er en sjov gammel dame og en sød hund, man kan snakke med og klø bag øret. Og når Far er glad, så er han virkelig glad og rar: Rar som æbler og rosiner i en skål, æblekagerar!
”Fra starten af har vi vidst, at det er vigtigt at børnene kommer igennem hele det følelsesmæssige forløb. De må gerne opleve, at det bliver uhyggeligt eller ubehageligt, men det er vigtigt, at de kommer ud på den anden side, og ser at det også kan ende godt,” siger Marc van der Velden.
Læs om Thomas Buttenschøns børnebog, der tager udgangspunkt i hans egen barndom.
Det kan godt minde om et slags terapeutisk forløb, hvor børnene gennemgår nogle følelser og tanker og kommer ind på nogle emner men også kommer ud af dem igen – en slags renselse.
Min Far og Vrede Mand er ikke bare en fortælling om vold. Det er også en eventyrlig fortælling fyldt med sang og musik, der ikke har skyggen af socialrealisme over sig. Hovedpersonen Dreng spilles af en dukke, og Mor og Far synger deres replikker, mens en cellist og en perkussionist spiller til. Forestillingen er fyldt med det poetiske og rytmiske sprog fra Gro Dahle og Svein Nyhus børnebog Vrede Mand, som komponisten Steingrimur Rohloff har sat musik til. Sangen og musikken maler sindsbilleder og stemninger og gør Min Far og Vrede Mand til en både mut og munter forestilling. Det er en forestilling for ørerne, for hovedet og for hjertet.
Far er glad. Far er rar som gaver med sløjfer og sodavand i glas med sugerør. Mor ler i sin fineste kjole, og Dreng smiler og synger: ”Jeg elsker min Far. Jeg elsker min Far. Jeg elsker min Far.”
Om forestillingen Min Far og Vrede Mand:
Sted: Spiller på Teater ZeBu
Tid: 6. – 21- April og ved den store Aprilfestival på Frederiksberg den 14. og 15. april.
Aldersgruppe: fra 7 år
Læs mere på ZeBU's hjemmeside her
Komponist: Steingrimur Rohloff
Instruktør: Marc van der Velden
Temaaften d. 11. April: ”Scenekunst om voldsramte børn, for børn?” med holdet bag forestillingen, samt Kirsten Hermansen fra ”Bryd tavsheden”, Psykolog Ulla Damgaard Sørensen fra ”Dialog mod vold” og Psykolog Mette Benkjer fra ”Børnehus Hovedstaden” .
