Nær den svenske vestkyst nord for Göteborg ligger et familiesommerhus i området Bohuslän tæt på vandet og skovene. Her har den svensk-argentinske singer-songwriter José González skrevet og indspillet sit nyeste album med titlen Local Valley, der udkom den 17. september i år. Det er hans fjerde soloalbum i rækken og det første siden Vestiges & Claws tilbage fra 2015.

Forsiden af albummet er prydet med blade i alskens efterårsfarver og forskellige dyr, bjerge og vandløb. Sangene er melodiske og rytmiske, som på hans tidligere soloalbums, og de er ofte blot akkompagneret af spansk guitar og sang. “Enkelthed er nøgleordet,” som han selv udtrykker det, når han skal beskrive sin musik.

Tilbage til de argentinske rødder

Dagen er overskyet. De store karakteristiske, mørke krøller falder ned over panden tæt på de markante bryn. José González sidder på en bænk i Slottsskogen, en park i nærheden af hans lejlighed i Göteborg, hvor han bor sammen med sin kæreste og 4-årige datter. Han er med på Zoom, og i baggrunden hører man børn, der leger. Hans bevægelser er rolige, og stemmen er intim og fløjlsblød, som man kender den, og kan få en til at dagdrømme.

Den svenske sanger og sangskriver debuterede allerede i 2003 med albummet Veneer. Men han er især kendt for sit cover af The Knifes sangen Heartbeats. Singlen gjorde ham internationalt kendt i 2006, og siden har han udgivet flere albums, spillet på store festivaler rundtom i verden og vundet mange priser.

Alligevel er det først på det nye album Local Valley, at José González synger på alle de sprog, han taler, både engelsk, spansk og svensk. Idéen om at synge på spansk begyndte, da den 43-årige musiker blev far for første gang i efteråret 2017. Oplevelsen satte gang i nogle tanker og tunge spørgsmål, som han skildrer i åbningsnummeret på albummet, El Invento, der synges på hans forældresmodersmål.

Da datteren Laura blev født, talte han nemlig spansk til hende hver dag, og det gjorde hans sprog mere flydende, forklarer José González, som er født i Göteborg, men har argentinske rødder.

“Da jeg blev far for første gang, lærte jeg også, at der ikke længere var nogen grund til at føle sig flov over noget, overhovedet. Med min datter blev jeg tvunget til at være kreativ på nye måder, tænke ud af boksen og ikke at gå i stå. Noget andet er også de spørgsmål, som opstår, når man bliver far for første gang og samtidig ser sine egne forældre blive gamle, og altså pludselig selv befinder sig midt i livet. Det får mig til at tænke over, hvem jeg er, hvorfor jeg er, som jeg er, og hvilke kulturer har gjort mig, til den jeg er i dag,” forklarer han.

Det var også vigtigt for ham ikke bare at være en kunstner, som kun synger på engelsk.

“Jeg ville vise flere sider af mig selv, og det føler jeg, jeg gør, med det nye album. Jeg føler, at albummet reflekterer bedre den jeg er, både i forhold til sangteksterne, men også stemningerne og stilen. Derfor var det også vigtigt for mig at have flere sprog med.”

Tilbage i 1976 flygtede José González’ familie fra militærjuntaen i Argentina, der på det tidspunkt havde overtaget magten ved et kup og indledt den såkaldte Guerra sucia eller ‘beskidt krig’ i perioden 1976-1983 mod sine modstandere. Mange tusinde blev dræbt, tortureret eller forsvandt. José González’ forældre flygtede til Rio de Janeiro i Brasilien med deres toårige datter i armene, og ankom dernæst til Sverige med ingenting. To år senere blev José González født.

“Mine forældre var meget fattige. Jeg har minder om at gå fra dør til dør med frisk hjemmebagt brød og croissanter sammen med mine forældre og sælge det rundt omkring i forskellige nabolag for at samle penge ind til vores første rejse tilbage til Argentina, da jeg var omkring syv år gammel,” fortæller han.

De første erindringer af turen til Argentina beskriver han som meget dramatiske dengang.

“Min familie er fra byen Mendoza nær Andesbjergene og en anden lille by San Luis, som ligger ude på landet. Da vi ankom for første gang, kom min fætters far for at hente os i byen Santiago i Chile i en lille bil. Vi kørte gennem Andesbjergene i snevejr og på et tidspunkt væltede vi næsten ud over en klippeskrænt. Men udover det, var det en vidunderlig oplevelse, hvor jeg mødte alle mine fætre, og vi blev inviteret til middag hver aften hos familie og venner,” fortæller José González og griner.

For José González har det at have argentinske rødder aldrig betydet særligt meget for hans opvækst i Sverige. Her har han altid følt sig hjemme, og mange af hans nære venner fra barndommen var også tosprogede. Han talte altid spansk sammen med sin familie, men senere begyndte svensk og engelsk at fylde meget mere. Selvom spansk er hans egentlige modersmål, beskriver han det i dag nærmere som sit “tredje sprog”.

“Mine forældre forsøgte aldrig at påtvinge mig og mine søskende den argentinske kultur eller identitet. Men derhjemme spiste vi selvfølgelig mad fra det argentinske køkken, blandt andet den karamelagtige dessert Dulce de Leche, som var en stor del af min barndom. Det var også meget vigtigt for mine forældre, at hele familien sad og spiste sammen hver aften klokken seks. Nogle gange kunne vi sidde i fyrre minutter ved middagsbordet, hvor mine andre venner bare løb ind, fik en hurtig bid mad, og løb ud igen,” forklarer han smilende.

For omkring tyve år siden rejste José González’ far tilbage til hjemlandet Argentina. Det var en meget svær tid for resten af familien, fortæller musikeren, som valgte at blive boende i Sverige med sin mor og søskende.

“Jeg har altid følt mig lidt som en udefrakommende, en gæst, når jeg besøger Argentina. Selvom jeg stadig føler, det er en del af min identitet, har jeg jo aldrig boet der eller opholdt mig i en længere periode,” siger han. Sverige føles som hans hjem, og efter, at familien har købt sommerhuset, nyder han at bo i landet mere end nogensinde.

“Men det at synge på spansk for første gang har været en befrielse og har samtidig fået mig til at føle mig endnu tættere på min argentinske baggrund end før. Så det vil jeg fortsætte med at gøre fremover,” fortæller han.

Sange om fællesskab og samfund

På sit nye album Local Valley synger José González om samfundet, fællesskab, sammenhold og humanisme. I sangen El Invento (opfindelsen, red.), kredser han om tunge eksistentielle spørgsmål, som hvordan kom vi hertil, og hvor er vi på vej hen. Mange kulturer har traditionelt fundet svarene på de spørgsmål ved eksempelvis at søge mod religion og på den måde give tilværelsen mening. Men svarene kommer måske slet ikke udefra, mener José González.

“Jeg forsøger at tænke over, hvad et fælles formål for menneskeheden kan være, eller hvad vi ønsker skal være meningen. Jeg ser derfor vores eksistens som værende et naturligt fænomen og ikke noget overnaturligt. Det vil sige, vi skal selv finde en mening eller et formål med vores eksistens, det er ikke noget, der kommer udefra,” forklarer José González, som er inspireret af den sekulære humanistiske tankegang, der forstår mennesket som en del af naturen, og ikke noget guddommeligt.

Noget andet albummet undersøger er spørgsmål om, hvordan vi kan samarbejde for at undgå katastrofer, og hvordan vi bedst kan gavne andre levende væsner med de ressourcer, vi har. Udgangspunktet er for ham den sociale bevægelse, som bliver kaldt effektiv altruisme. Den modsætter sig egoisme og selvoptagethed i mennesket.

Med sangen ‘Visions’ minder han os eksempelvis om, at vi bor på denne klode i fællesskab med andre og opfordrer os til netop at tænke på menneskets fælles vilkår, visioner og fremtid.

“Der er så mange ting, vi ikke kan løse alene, og derfor er det nødvendigt, at vi arbejder sammen. Vi skal for eksempel samarbejde omkring klimaændringer, udvikling af ny teknologi, kunstig intelligens og selvfølgelig, hvordan vi kan undgå flere pandemier og død,” fortæller José González, som skrev sangen i begyndelsen af februar 2020, da han læste flere og flere tweets, der varslede om den mulige pandemi.

Mere indirekte er ‘Visions’ også inspireret af øko-modernismen, ligesom flere andre sange på albummet også er det. Ifølge den øko-modernistiske filosofi bør mennesket værne om naturen og forbedre egne levevilkår ved hjælp af teknologien.

“Ikke alle behøver at bo i naturen, nær skove eller vandet. Det er faktisk cool nok med storbyer og ny teknologi, og det er godt med tætbeboede områder. Det er nogle af de væsentlige idéer indenfor øko-modernisme eller øko-pragmatisme. På den måde kan vi lade mere af naturen være i fred for mennesket. Alle de her emner, er noget, jeg rigtig godt kan lide at tænke på og læse om. Med det nye album er mine tanker og livssyn mere forbundet med min musik end førhen,” forklarer José González.

Den svenske musiker har altid været meget optaget af globale problemer. Især nu hvor det hvert år bliver varmere og risikoen for pandemier også vokser.

“Så selvom jeg føler, at jeg altid har været interesseret i de emner her også som ung, da jeg studerede biokemi og lærte om blandt andet virusser, så er det mere nærværende nu end før. Alt det har virkelig fået mig til at overveje, hvordan vi alle sammen er forbundet med hinanden og afhængige af vores omgivelser,” fortæller han

Albumtitlen Local Valley (’lokale dal’, red.) skal man forstå som en metafor for flere af de emner, der synges om på albummet, forklarer José González.

“Det kan referere til vores egen lille klode ude i det kolde univers, stedet hvor albummet er optaget, vores egen krop og underbevidsthed eller som i sangen Valle Local, hvor jeg tænker på flere folk, som er strandet i en dal, og hvor det er en slags metafor for, hvordan menneskene snakker forbi hinanden, ikke lytter til hinanden eller samarbejder, så de kan opleve andre smukke dale i nærheden,” siger han.

Bogklubben for store bøger

José González tager mobilen i hånden og begynder at gå. I baggrunden ser man træer, som har smidt størstedelen af deres blade. Andre mennesker går i ny og næ også forbi. Han kigger ind i kameraet af og til, imens han taler videre, og vejrtrækningen bliver dybere.

“Jeg forsøger at være udenfor i naturen så meget som muligt, tæt på skovene. Jeg går rundt i parken eller den botaniske have nær vores lejlighed. Jeg gør det både, når jeg bliver interviewet som nu, når jeg lytter til mine demoer eller læser en bog. Jeg elsker at læse bøger om alt muligt, både videnskab og filosofi, og jeg forsøger at variere dem og ikke begrænse mig selv. Jeg har altid været meget langsom til at læse og havde det derfor svært i skolen. Men i dag på grund af lydbøger og podcasts kan jeg pludselig komme igennem mange forskellige bøger,” fortæller han.

Nogle gange læser den svenske musiker bøger, som er alt for svære for ham, erkender han. Men han gør det alligevel, fordi han mener, det er vigtigt at udvide sin horisont. Ligesom den bog, han læser nu, Growth: From Microorganism to Megacities af Vaclav Smil, som handler om alt fra bakterievækst til, hvordan storbyer vokser.

“For et par måneder siden kom jeg med i en bogklub med nogle venner, som er læger. Så det er tre læger og mig. Vi læser om alt muligt, filosofi, Kunstig Intelligens og om bevidsthed. Indtil videre har vi for eksempel læst en bog af Yuval Harari kaldet Sapiens, Behave af Robert Sapolsky og den seneste, vi har været i gang med, er en bog om økonomi af Thomas Piketty, som hedder Capital and Ideology. Så vi kalder den ’bogklubben for store bøger’ for sjovt,” fortæller musikeren og griner.

På det seneste har alle i bogklubben dog fået lidt for travlt til at læse så mange store bøger i hverdagen; både på grund af pandemien, arbejde, men især fordi nogle af dem også har børn.

“Derfor har vi ikke nået at læse den sidste bog af Piketty, som måske også er lidt for svær, men vi valgte i stedet at se et interview med ham på Youtube. Så måske vi burde kalde os ’bogklubben for mellemstore bøger’,” siger han drilagtig, mens han fortsætter gennem parken ud i det grå efterårsvejr.

For musikeren har corona-pandemien også betydet mere tid til selvrefleksion, sin musik, og nærvær med familien.

“Jeg er egentlig en meget tålmodig mand, som rigtig godt kan lide at være alene. Så det at jeg har måttet aflyse mange koncerter det seneste år, og at jeg ikke har kunnet rejse meget rundt omkring i verden har været en meget tiltrængt pause for mit vedkommende. Det har også givet mig mere tid til at optage det nye album ude i vores sommerhus. Men et helt år er også lang tid, så nu glæder jeg mig til at besøge spændende byer igen.”