Ny plads ved Godsbanen i Aarhus opkaldes efter musikpioner Else Marie Pade

Ny plads ved Godsbanen i Aarhus opkaldes efter musikpioner Else Marie Pade

Musik Skrevet af: Marie Nyeng 27 Aug 2020
Del på facebook
Facebook

Ny plads ved Godsbanen i Aarhus opkaldes efter musikpioner Else Marie Pade

Else Marie Pade var forud for sin tid og komponerede elektronisk musik allerede i 1950’erne. Hun nåede at få et gennembrud og anerkendelse i 00’erne før sin død, og nu får hun sin egen plads centralt i Aarhus
Tilbage i august 2018 kom booker Martin Aagaard Jensen løbende med armene over hovedet gennem spillestedet Radar: “Yes - vores adresse bliver Else Marie Pades Plads.”
Radar har i mange år været et spillested, hvor der er fokus på upcoming indienavne og eksperimenterende elektronisk musik og lydkunst. Og når Martin var så begejstret for den nye adresse, så skyl-des det, at Else Marie Pade var en pioner inden for den elektroniske musik og banede vejen for mange af de lydoplevelser, som spillestedet har præsenteret. Derfor har Radar også nu i to år arbejdet på indvielsen af pladsen mellem Godsbanen og den nye arkitektskole, som lidt coronaforsinket kommer til at foregår den 29. august.

Selvom Else Marie Pade i dag har ikonstatus indenfor den elektroniske genre, så var hun dog langt over den normale pensionsalder, før hun blev anerkendt, og før hendes første egentlige debutalbum udkom i 2001. Men da det endelig skete, kom hun til at lege med alle de store, unge og hippe navne på den elektroniske musikscene. Hun blev nemlig ved med at elske lyd, musik og leg hele sit liv.
Skilt lavet af Bureau Detours / Institut for X til Else Marie Pades plads, som bliver indviet på fredag.
Foto: Bureau Detours
Else Marie Pade som 87-årig i sit hjem i 2012.
Foto: Liv Høybye / POLFOTO / Scanpix

Et stenkast fra Godsbanen

Dengang Else Marie Pade var barn, kunne hun på varme sommermorgener høre godstogene tude gennem de åbne vinduer i familiens lejlighed i Marstrandsgade kun et stenkast fra hendes nye plads ved Godsbanen. Hun lå meget i sin seng og lyttede, for hun led nemlig af en frygtelige nyrebækkenbetændelse, som overfaldt hende med feber hvert andet øjeblik. Men hvad hun dengang ikke vidste var, at hendes evne til at sætte den fantastiske dumpe lyd fra køkkenet, når hendes mor rørte æggesnaps eller den susende pisken, når der var flødeskum i skålen, i system med lydene fra gaden, senere skulle blive hendes levevej og sikre hende en plads i musikhistorien.
Else Marie Pade på Danmarks Radio i 1962.
Foto: Else Marie Pade, DR.
Else Marie Pade var ansat som komponist i Danmarks Radio.
Foto: Else Marie Pade, DR.

Fra sygeseng til jazzband

Som lille baby viste Else Marie Pade tegn på at være ekstraordinær lydfølsom og musikalsk. Når hendes mor skulle tage temperatur på den lille syge Else Marie, så sang hun for hende. Når hun sang i mol, så skreg barnet noget så frygtelig, men når hun sang i dur, så lå Else Marie helt rolig.

Da Else Marie blev større, satte hun sig ved klaveret og gengav melodier, som hun hav-
de hørt i radioen, og hun begyndte at lade fantasien blomstre og eventyrene folde-
de sig ud i lydene. Hendes mor, som selv spillede helt godt klaver, syntes, at det var noget underligt noget, hun lavede, og gik i gang med at lære Else Marie at spille klaver fra bunden. Men den lille Else Marie kedede sig noget så gudsjammerligt, når hun skulle øve skalaer og den slags, mens hun følte sig lykkelig, når hun spillede harmonier efter gehør og lod fantasien styre ved klaveret.
Helt indtil Else Marie Pade var 13 år, var hun plaget af sygdom. Men så tog familielægen affære og fik fjernet hendes mandler. Fra den ene dag til den anden var hun en frisk og frejdig teenager, som kastede sig ud i
livet og fik sig et jazzband. De spillede til skoleballer, foreningsfester og alt mulig andet, hvor der manglede musik rundt omkring i Aarhus. Samtidig mente en af de fire gutter i Else Maries band, at hun skulle begynde at gå hos en ganske særlig musiklærerinde; Karen Brieg.
Else Marie Pade var dog helt sikker på, at det ikke var noget, hendes forældre ville støtte op om, men hun tog alligevel op til lærerinden, som omgående tog hende til sig som gratis elev. Hjemme fortalte hun ikke noget om sin nye lærerinde, moren troede bare, at Else Marie lyttede melodier af efter radioen.
Else Marie Pade i hendes hjem i 2010 foran den samme spolebåndoptager, hun også brugte i 1960'erne.
Foto: Lærke Posselt / POLFOTO / Scanpix
Det her bliver fremover Else Marie Pades Plads. Den ligger centralt i den nye bydel Aarhus K.
Foto: Teknik og Miljø / Aarhus

Fanget af nazisterne

Da tyskerne besatte Danmark, var Else Marie Pade 15 år, og hun hadede tyskerne inderligt, når de marcherede gennem Strøget med støvletramp og messingblæsere. En dag, hvor hun spyttede efter soldaterne, satte én af dem efter hende. Men hun kendte en smutvej. Midt på strøget smuttede hun ned ad en vej til Clemensstræde, mens han løb lige forbi. Hun fortsatte i løb mod Store Torv og hoppede ombord på en sporvogn og brasede lige op til sin musiklærer-
inde Karen Brieg på Trøjborg.

Karen Brieg blev vred, for hvis man skulle rende rundt og sætte både sit eget og andres liv på spil, så skulle det gøres ordentligt, og nu kom musiklærerinden for alvor til at betyde noget i den unge musikers liv. Karen Brieg var nemlig en ledende figur i den eneste danske modstandsgruppe, som udelukkende bestod af kvinder. Den blev Else Marie Pade nu også en del af, og hun lærte både at skyde og bruge sprængstof. Hun deltog i mange aktioner, indtil hun en dag blev vækket af sin mor, som fortalte at Gestapo stod ude på trappen og spurgte efter hende. Hendes modstandsgruppe var blevet stukket, og hun strøg ned af køkkentrappen til ismejeriet i kælderen. Selvom de ikke var meget for det, fik hun lokket en cottoncoat og en kurv med mælkeflasker ud af dem, så hun kunne se helt uskyldig ud, når hun skulle forbi Gestapo oppe på gaden. Men den tysker, som stod foran ismejeriet havde et foto af hende og i det øjeblik, kunne den 19 årige Else Marie Pade ikke længere bevare roen. Hun satte i løb og mælkeflaskerne splintrede mod brostenene. Midt i mælkepytten blev hun arresteret og ført til Aarhus arrest.

Her spillede hun rollen som uskyldig klaverelev, som intet anede om modstandskamp. I arresten spiste den overordnedes hund ofte kødstykkerne i kødsuppen og Else Marie Pade fandt hurtigt ud af, hvordan det er at blive tæsket med knipler og geværkolber, til man besvimer. Hun blev truet med alle de frygtelige ting, som de kunne stille op med hende, men fra hun var helt lille, i sygesengen, havde hun lært sig at glide ind i sin egen fantasiverden, når noget gjorde ondt. Og det blev hendes redning. En dag efter et særligt groft forhør gled hun langt ind i fantasien og fandt en sang, som gav hende nyt mod. Dagen efter ridsede hun den ind i cellens mur med spændet fra sin hofteholder. Så brød helvede løs, men hun havde alligevel ramt et ømt punkt i den hårde overordnede i arresten. Han spillede cello i et symfoniorkester i sit civile liv, og han sørgede for at få nodepapir fra Røde Kors ind i arresten til Else Marie Pade.

Opdaget i 1989

Da Else Marie Pade blev flyttet til Frøslevlejren, skrev hun sange, som fangerne i lejren sang sammen, og en flok af hendes kammerater besluttede der sammen at betale for hendes konservatorieuddannelse, når de kom ud. I Frøslevlejren mødte hun også sin mand ingeniør Kaj Pade, som hav-de fået lov til at komme over i kvindelejren, fordi han havde meldt sig som håndværker, da der skulle repareres en kakkelovn. Det havde han dog ikke prøvet før, og han sad mere og talte om musik med Else Marie, end han reparerede. De fik senere to børn sammen, men blev skilt i 1960.

Allerede i begyndelsen af 1950’erne komponerede Else Marie Pade elektronisk musik. Hun var blevet ansat i Danmarks Radio og lavede blandt andet underlægningsmusik til eventyr og lydmontager. Hele hendes musikalske univers faldt i hak en dag i 1952, hvor hun lyttede til radioprogrammet Horisont, med temaet på sporet af den konkrete musik. Det handlede om, hvordan franskmanden Pierre Schaeffer havde fundet frem til den konkrete musik i 1948 og bygget det op i den franske radio. Og i Köln havde Karlheinz Stockhausen sammen med tyske videnskabsmænd fundet frem til det, Else Marie Pade begyndte at kalde de kosmiske klange. Hun blev fyr og flamme, for det var den musik, hun havde skabt for sig selv hele sin barndom, da hun inde i hovedet i sin sygeseng flettede lyde fra gaden sammen med lyde fra køkkenet.

I 1976 blev Else Marie Pade pensioneret fra Danmarks Radio med diagnosen KZ-syndrom, og alle hendes indspillede værker lå gemt væk fra offentligheden i statsradiofoniens båndarkiver. Men en dag i 1989 skete der noget. Hun fik en henvendelse fra Holland, hvor nogen var i gang med at lave en festival med de mest betydningsfulde og første værker fra den konkrete musik. Deriblandt var Else Marie Pades værk ‘Syv cirkler’.
Hendes egen beskrivelse af værket lyder:
“Syv cirkler betjener sig af klangfarver, som almindelige instrumenter ikke kan udføre, eller som ikke findes konkret, fordi det er bearbejdede tonekategorier, hvor man forandrer en klang ved at tage forskellige overtoner ud eller bytte om på dem eller filtrere dem, og det er det, jeg kalder kosmisk, for det er ikke natur. Violinen er bygget, som den er, med så og så mange overtoner. Trompeten har 24 overtoner, fløjten har ikke så mange. Men her kan du gøre, hvad du vil, og det er ligesom man kan i eventyr, hvor vores jordiske naturlove ikke bestemmer.”

Siden udkom et album med nogle af hendes værker i 2001, og hun begyndte at lave musik sammen med blandt andre Bjørn Svin, Jacob Kirkegaard og SØS Gunver Ryberg. Hun fortsatte med at skabe ny musik helt frem til hun døde 91 år gammel i 2016.

Tilbage ved Else Marie Pades plads har Bureau Detours netop færdiggjort et stort lysskilt, som kommer til at pryde pladsen. Else Marie står om nogen for kreativitet, nyskabelse og leg og nu kommer hun til at svæve over den helt centrale plads i bydelen Aarhus K. Vi ses på Else Marie Pades plads.

Fakta

Radar indvier Else Marie Pades Plads den 29. august i samarbejde med musikforlaget Edition·S, radiostationen The Lake, Godsbanen og Aarhus Kommunes Teknik og Miljø-afdeling. På og omkring pladsen skulle der hele eftermiddagen have været lydinstallationer af og med Kasper Staub Synthesizer Orchestra, Merlyn Silva, Hans Peter Stubbe Teglbjerg og talks og infoværker med fri entre. Det er blevet aflyst, fordi Aarhus Kommune har besluttet at aflyse Aarhus Festuge og derfor ikke deltager i projektet.

Om aftenen er der koncert med SØS Gunver Ryberg, Bjørn Svin, Maria W Horn og Olga Syzmula, hvor der er adgang med billet.
Se mere på radarlive.dk

Del på facebook
Facebook

Marie Nyeng

Chefredaktør og kulturjournalist
Marie Norman Nyeng er uddannet Cand.mag. i Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet og er fagjournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har arbejdet med journalistik og formidling af kultur, holdt foredrag og undervist kunstnere i at skrive og markedsføre sig.
Se Maries artikler her →
Feature artikler
Kulturspind magasin - på gaden nu
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind