Litterær oversættelse er en øvelse i at sætte sig i en andens sted

Litterær oversættelse er en øvelse i at sætte sig i en andens sted

I den ideelle verden er oversætteren usynlig. Men oversætterens ord kan aldrig være neutrale og vil altid give bogen en stemme. Den Internationale Oversætterdag Hieronymusdagen i Aarhus stiller spørgsmål til oversætterens stemme og repræsentation i værket
BaggrundLitteraturSkrevet af: Rikke Engsig Nielsen30. sept 2021
Bøger bliver sjældent bemærket for deres oversættelse. Faktisk skænker vi det sjældent en tanke, hvordan en bog er oversat til dansk, hvilke ord der er valgt, eller hvordan den forholder sig til originalsproget. Sådan er det i hvert fald for de gode oversættelser, hvor oversætteren bliver en usynlig videreformidler af originalens sprog og betydninger.

Men for enhver oversættelse gælder det, at personen bag træffer en masse valg, som er med til at bestemme, hvordan værket forstås på dansk. Og for at træffe de rette beslutninger må oversætteren sætte sig ind i et andet univers, en anden kultur og i et andet menneskes sted.

I lyset af de seneste års fokus på repræsentation, og på hvem, der kan udtale sig om hvad, sætter Hieronymusdagen 2021 i Aarhus fokus på oversætterens stemme i værket. Kan en dansk kvinde oversætte et værk om en kinesisk mand, der levede under Kulturrevolutionen? Og hvordan kan man bedst oversætte noget, der ligger langt væk fra de erfaringer, man selv har gjort sig?
Litterær oversættelse er en øvelse i at sætte sig i en andens sted</br>Sidse Laugesen har blandt andet oversat kinesiske 'En virkelighed' af Yu Hua, som udkom på forlaget Korridor.</br>Foto: Sidse Laugesen
Sidse Laugesen har blandt andet oversat kinesiske 'En virkelighed' af Yu Hua, som udkom på forlaget Korridor.
Foto: Sidse Laugesen

Oversætteren er ikke en maskine

Sidse Laugesen står sammen med oversætter Trine Søndergaard og Aarhus Litteraturcenter bag arrangementet ‘Hieronymusdagen 2021 - Oversættelse i dialog’, som bliver afholdt på Godsbanen i Aarhus den 30. september. Sidse Laugesen er selv oversætter af primært kinesisk skønlitteratur og har blandt andet oversat flere af Yu Huas populære værker om de voldsomme begivenheder i Kina under Kulturrevolutionen.

“Oversættere er jo faktisk mennesker. Det er ikke usynlige personer, der sidder og laver oversættelserne. Og det er som regel heller ikke maskiner. Det synes jeg, vi skal snakke mere om, især set i lyset af de diskussioner om identifikation og repræsentation, der har været de seneste år,” fortæller Sidse Laugesen.

Som oversætter har hun selv erfaring med, hvor mange valg man hele tiden må træffe for at skabe en helstøbt oversættelse. Og hvor meget man som oversætter faktisk er med til at bestemme og give værket en stemme på dansk.

“Jeg bruger lang tid på at veje mine ord, når jeg laver en oversættelse. Jeg tror måske ikke altid, at folk forstår, at man som oversætter bruger lang tid på at oversætte et helt univers i en bestemt kontekst. Og at dét at oversætte litteratur jo ikke bare er at oversætte ord for ord, men også at sætte sig ind i tekstens sted og derefter sende den videre på dansk,” siger hun og påpeger, at sådan en proces nødvendigvis - bevidst eller ubevidst - vil komme til at farve værket.

Litterær oversættelse er en øvelse i at sætte sig i en andens sted</br></br>Foto:
Foto:
For Sidse Laugesen er det netop også noget af det mest spændende ved arbejdet med litterære oversættelser. At hun skal trække en tekst fra en anden kultur til Danmark og får lov til at bestemme, hvad værkets pointer er, hvad værket kan, og hvordan det bedst kan blive formidlet på dansk.

“Jeg synes faktisk, at det er en meget rørende proces. Når man skal sætte sig i en forfatters sted og prøve på at finde ud af, hvad forfatteren har villet med værket. Og nogle gange er det jo også meget ærefrygtindgydende, når man får lov til at føre pennen for store forfattere og for værker, som man selv læser, fordi man synes, de er fantastiske,” fortæller hun.

Hun synes, det er utroligt vigtigt, at man som oversætter er klar over, at man fører pennen for en anden, og at man er med til at give værket en stemme på et nyt sprog. Og at man faktisk skal videreføre, hvad forfatteren siger. Når hun selv skal oversætte litteratur, bruger hun derfor lang tid på at studere forfatterskabet, placere det historisk og lære om den periode, de skriver om, og det sprog forfatteren bruger.

“Jeg gør altid mit ypperste for at sige det samme, som forfatteren gør på originalsproget. Jeg kunne aldrig finde på at skrive noget om eller flytte på noget. Jeg vil altid forsøge at mime teksten.”

Sidse Laugesen mener også, at man før i tiden måske har tenderet mere til at gendigte teksterne, hvor traditionen i dag er, at man oversætter litteraturen mere tekstnært.
Litterær oversættelse er en øvelse i at sætte sig i en andens sted</br>Oversætter Sidse Laugesen</br>Foto: Privatfoto
Oversætter Sidse Laugesen
Foto: Privatfoto

Hvem kan oversætte hvad?

Når man oversætter skønlitteratur, må man sætte sig ind i et helt andet univers for at kunne videreføre værkets stemme på den rigtige måde. Man skal sætte sig ind i en anden verden, en anden kultur og en anden kontekst. Men hvad betyder det for oversættelsen, hvis det man skal oversætte, ligger meget langt væk fra ens egen verden? Kan og skal man overhovedet kunne sætte sig ind i erfaringer, man ikke selv har haft?

Især i lyset af de seneste års diskussioner om repræsentation og om, hvem der kan udtale sig om hvad, mener Sidse Laugesen, at det er interessant at tale om oversætterens synlighed i værkerne, og om hvilke begrænsninger forskellige oversættere har, og om hvad forskellige mennesker kan og bør oversætte.

“En god oversætter er dygtig til at underlægge sig værket, og så bliver oversætteren jo ideelt usynlig i teksten. Men det er jo en sjov usynlighed, for der sidder jo altid en person bag oversættelsen, som er med til at filtrere teksten til en dansk læser. Oversættelser vil jo altid være forskellige, fordi det er forskellige mennesker, der laver dem,” fortæller hun.
Litterær oversættelse er en øvelse i at sætte sig i en andens sted</br></br>Foto:
Foto:
Hun mener derfor, at oversætteren faktisk bliver meget synlig i et værk. Og derfor bliver det også interessant, hvad man som mennesket bag teksten kan og skal oversætte.

“Jeg har jo selv oversat dele af Yu Huas forfatterskab, og han er en meget maskulin forfatter, der er vokset op under Kulturrevolutionen. Og det er jo noget, der er meget langt væk fra mine egne erfaringer,” fortæller Sidse Laugesen.

For at kunne oversætte værkerne bedst muligt er hun derfor nogen gange gået i dialog med andre mennesker, der havde en større erfaring med det, som hun skulle oversætte.

“Hvis jeg skal oversætte for en forfatter, der er yngre end mig, går jeg nogle gange til mine børn og spørger: “Hvad siger I? Hvilke ord bruger I til at sige det her? Ville I kunne forstå det her?,” siger hun.

“Og hvis jeg skal oversætte noget om sejlads, så spørger jeg en person, der har forstand på det. Jeg tror, det er godt at være klar over sine egne begrænsninger”.

Hun mener dog, at det er vigtigt, at man som oversætter kan sætte sig ind i mange forskellige kontekster og oplevelser, selvom man ikke selv har erfaringer med dem.

“Det er jo netop det, litteratur bør kunne. At man skal kunne sætte sig ind i hvad som helst, og at man får andre oplevelser, fordi man sætter sig i en anden persons sted. Jeg synes bare det er udfordrende og spændende at kaste sig ud i noget, som man ikke umiddelbart kender til,” siger hun.

“Jeg synes bestemt ikke, man nødvendigvis skal have den samme profil som forfatteren. Den gode oversætter er jo netop den oversætter, som formår at sætte sig i den andens sted”
Litterær oversættelse er en øvelse i at sætte sig i en andens sted</br></br>Foto:
Foto:

Om Hieronymusdagen 2021

Hieronymusdagen er en international begivenhed, hvor oversættere hvert år fejres den 30. september over hele verden.

Dagen er opkaldt efter Hieronymus (347-420), en oldkirkelig teolog, der oversatte biblen.

Efter et par års pause er det nu andet år i træk, at Den Internationale Oversætterdag – ‘Hieronymusdagen’ igen markeres i Aarhus

‘Hieronymusdagen 2021 - Oversættelse i dialog’ er arrangeret i samarbejde mellem oversættere Sidse Laugesen og Trine Søndergaard sammen med Aarhus Litteraturcenter.

Dagen bliver afholdt på Godsbanen i Aarhus den 30. september kl. 16:00-19:00

I København afholdes Hieronymusdagen 2021 på Københavns Universitet den 30. september kl. 14:00-18:00

Deltagere til Hieronymusdagen 2021

Aarhus:

Oversætterne Kim Lembek og Nanna Kalkar “Hvilken rolle spiller køn, alder og baggrund, når man oversætter fra islandsk til dansk?”

Oversætterne Birgitte Steffen Nielsen og Juliane Wammen: ”At finde en fælles stemme – gevinster og udfordringer ved at oversætte skønlitteratur med en kollega.”

Dagen er støttet af Dansk Oversætterforbund, Folkeligt Oplysningsforbund i Aarhus, Aarhus Kommune, Statens Kunstfond og Aarhus Litteraturcenter.

København:

Claus Thornby Larsen (Europa-Kommissionen), Tina Paulsen Christensen (forsker ved Aarhus Universitet), Alex Yoffe (product manager, OOONA Tools), Daniel Landes (audiovisual translator and coordinator) om maskinoversættelse og automatisering

Morten Visby (formand for Dansk Forfatterforening og CEATL), Signe Lyng (oversætter), Iben Hendel Philipsen (oversætter og forlægger med særligt fokus på repræsentation) om oversættelse, identitet og faglighed.

Hieronymusdagen bliver arrangeret i et samarbejde mellem Forum for Billedmedieoversættere, Dansk Oversætterforbund, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved KU og Forbundet Kommunikation og Sprog. Konferencen bliver støttet af Forbundet Kommunikation og Sprog, Forum for Billedmedieoversættere, Dansk Oversætterforbund, Subline, Engerom på Københavns Universitet og Dansk Journalistforbund.

Læs mere om ‘Hieronymusdagen 2021 - Oversættelse i dialog’ i Aarhus her 

Læs mere om Hieronymusdagen 2021 i København her

Facebook
Del på facebook

Rikke Engsig Nielsen

journalist
Rikke Engsig Nielsen har en bachelor i Nordisk Sprog og Litteratur og studerer på kandidatuddannelsen i Analytisk Journalistik på Aarhus Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hendes hjerte banker især for ny nordisk skønlitteratur, autofiktion og for alle de kulturprodukter, der kommer ind under huden på karaktererne og gør os klogere på, hvad det vil sige at være et menneske.
Se Rikkes artikler her →
Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Seneste anmeldelser
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind