Jesper Wung-Sung vækker Hammershøis kone til live

Jesper Wung-Sung vækker Hammershøis kone til live

Vilhelm Hammershøis hustru, Ida, stod model til mange af den berømte malers værker, mest mens hun vendte ryggen til ham. I romanen ‘Kvinde set fra ryggen’ udforsker Jesper Wung-Sung personen Ida både bagfra, forfra og i særdeleshed indefra
InterviewLitteraturSkrevet af: Nanna Westergaard07. juni 2021
Lyset falder ind af de store vinduer på et gråt og næsten tomt rum. I rummet står en kvinde med ryggen mod beskueren. Hun er klædt i sort, og det mørke hår er sat op, så hendes blottede nakke lyser op og fanger øjet. Sådan kan motivet i mange af Vilhelm Hammershøis malerier beskrives. Kvinden på maleriet var hans kone, Ida Hammershøi, der brugte utallige timer af sit liv på at stå model for sin mand. Mens Vilhelm Hammershøi siden har vundet stor anerkendelse på verdensplan og er Danmarks dyreste maler, bliver Ida sjældent omtalt som andet end malerens hustru og den lysende nakke på hans malerier. Hvem hun egentlig var som person, hvad hun tænkte og følte, hvordan hun levede sit liv både som model og hustru, har længe været et ubeskrevet blad, men i sin seneste roman, ‘Kvinde set fra ryggen’, går Jesper Wung-Sung ind i hovedet på Ida og fortæller hendes historie.
“Når jeg ser Vilhelm Hammershøis malerier, har jeg det som om, han altid er på nippet til at fortælle en historie. Han er lige ved at fortælle os, hvem hun er, eller hvad hun laver her. Han sætter i hvert fald noget i gang i min indre forfatter, som giver mig lyst til at fortælle om det her,” fortæller Jesper Wung-Sung.
Jesper Wung-Sung vækker Hammershøis kone til live</br>Vilhelm Hammershøi. Portræt af Ida Ilsted, senere kunstnerens hustru, 1890.</br>Foto: Statens Museum for Kunst
Vilhelm Hammershøi. Portræt af Ida Ilsted, senere kunstnerens hustru, 1890.
Foto: Statens Museum for Kunst

Kunstnerens hustru med en tekop

Jesper Wung-Sung har længe været fascineret af Vilhelm Hammershøis værker og ikke mindst af Ida, men det konkrete billede, der satte tankerne om en roman i gang, var maleriet ‘Kunstnerens hustru med en tekop’. Det er et atypisk Hammershøi maleri, for her ser vi Ida forfra, og fokus er på hende, ikke på rummet eller lyset omkring hende.
”Hver gang jeg så det billede, tænkte jeg, at det er en kvinde, der er mærket af livet, og som ikke har levet et entydigt nemt liv,” fortæller Jesper Wung-Sung.
I ‘Kvinde set fra ryggen’ fortæller Jesper Wung-Sung om, hvordan Ida Ilsted møder Vilhelm Hammershøi og bliver introduceret til en kunstverden, der er fuldstændig fremmed for hende. Bogen følger deres liv og går helt ind under huden på Ida og udforsker hendes personlighed, tanker og følelser.
“I det blik, Vilhelm har malet på Idas portræt, siger han også, at der er en verden derinde bagved, han ikke forstår. Hvad det så end er hun tænker på, så har jeg ingen adgang til det. Sådan er det jo med malerier, der har man ingen adgang, men det har man i litteraturen. Man kan gå ind i en person og fortælle historien indefra,” fortæller Jesper Wung-Sung.
Udover at udforske Idas personlighed og lade hendes historie komme frem, var han også interesseret i at udforske Idas betydning for Vilhelm.
“Det er jo min påstand, at Vilhelm ikke var blevet den maler, han blev, uden Ida. Han var blevet en stor maler uanset hvad, fordi han var så talentfuld, så genial, og hans dedikation var absolut, men det er hende, der gør ham til den maler, han er,” siger han.
Jesper Wung-Sung vækker Hammershøis kone til live</br>Forfatter Jesper Wung-Sung</br>Foto: Jacob Jensen
Forfatter Jesper Wung-Sung
Foto: Jacob Jensen

Mere mus end muse

Ida Ilsted voksede op i Stubbekøbing på Falster. I sommeren 1890 kommer hendes storebror på besøg fra København med sin malerkollega, geniet Vilhelm Hammershøi, og inden sommeren er omme, er Ida blevet forlovet med den geniale maler. Det er dog ikke klart for Ida, hvorfor Vilhelm ønsker at gifte sig med hende, og efterhånden som hun kommer dybere ind i hans verden, bliver det kun mere uklart.
Det er lige så uklart for Vilhelms mor, der også er hans største fan. Hun holder scrapbog over sønnens kunstneriske bedrifter, som hun viser til Ida for at illustrere, hvor væsensforskellig hendes søn er fra hans bondske forlovede.
“Du er mere mus end muse,” siger hun til Ida.
Da Ida og Vilhelm er blevet forlovet, spørger Vilhelm Ida, om han må male hende. Processen med at male dette forlovelsesportræt er et forløb, der bliver dvælet meget ved i romanen. Ikke kun fordi det tager Vilhelm lang tid at færdiggøre det, men også fordi det markerer overgangen til Idas nye liv.
“Det er det første tegn på hvilket liv, Ida skal leve. Da hun ser maleriet, ser hun noget andet, end når hun ser sig i spejlet. Hun ser i virkeligheden et potentiale til at blive noget andet, end det hun er eller det, hun er blevet stillet i udsigt,” fortæller Jesper Wung-Sung.
Portrættet åbner også noget op for den hengivne mor. Selvom hun aldrig fuldstændig dropper sin skepsis overfor Ida, må hun medgive én ting, da hun ser maleriet: “Det er det bedste, han nogensinde har malet.”
Jesper Wung-Sung vækker Hammershøis kone til live</br>Vilhelm Hammershøi, maleri fra 1903-1904</br>Foto: Randers Kunstmuseum
Vilhelm Hammershøi, maleri fra 1903-1904
Foto: Randers Kunstmuseum

Kunstnerisk sandhed

I ‘Kvinde set fra ryggen’ har Jesper Wung-Sung bygget en historie på et solidt fundament af fakta og viden. Udover at læse alt, der er skrevet om Vilhelm Hammershøi, brevene de skrev til hinanden og de scrapbøger, hans mor førte over hans karriere, har han også studeret malerier fra samtiden, som Vilhelm og Ida Hammershøi optræder på.
“Det er påfaldende, hvordan Vilhelm altid sidder i periferien, han er til stede, men han er ikke den, der fylder mest. Han sidder fuldstændig stille og hviler i sig selv, hvorimod Ida altid ser lidt beklemt ud,” fortæller Jesper Wung-Sung.
De malerier, han beskriver, skildrer også de karakterer, han bygger op i romanen. En utrolig dedikeret kunstner, der altid tænker på det maleri, der står og venter derhjemme, uanset hvad han ellers laver, og hans hustru, der aldrig helt lærer at føle sig hjemme i kunstverden. Han har desuden krydret lidt med sin egen fantasi, for at skabe karakterer, der er lige så hele og komplekse, som mennesker nu engang er. Han siger:
“Jeg tillader mig at skrive nog-le scener frem, som jeg jo ikke ved har foregået på den måde, men jeg tror til gengæld, det er kunstnerisk sandt. Det er vigtigere, at det er sandt i forhold til dem, de er, end at det virkelig er sket.”

Underspillet dybde

Jesper Wung-Sung har tidligere skrevet en roman med afsæt i det virkelige liv i romanen ‘En anden gren’, der handler om hans oldeforældre. Slægtshistorien er dog en anderledes meget dramatisk historie, mens han i ‘Kvinde set fra ryggen’, blev mødt med udfordringen at beskrive et stille liv.
“Set udefra sker der forfærdeligt lidt i deres liv. Vilhelm vil jo helst bare have ro til at male. Så jeg var godt klar over, at jeg havde den her helt stille bog, som jeg skulle fortælle, men jeg skulle prøve på, ligesom jeg jo synes Hammershøi kan, at fortælle med dybden,” fortæller Jesper Wung-Sung.
Derfor har han forsøgt at skrive på en måde, der drager paralleller til Vilhelm Hammershøis måde at male på, med små rolige strøg. Et eksempel, han bruger til at beskrive det, er Hammershøis farvevalg. De fleste vil nok beskrive hans malerier som meget farveløse og grå, men han bruger langt mere rød, end mange er klar over - den ligger bare inden under.
“Det siger jo også noget om, hvor varmen og alle følelserne ligger. Så det skulle også ligge underspillet i romanen,” fortæller Jesper Wung-Sung.
Jesper Wung-Sung vækker Hammershøis kone til live</br>Forfatter Jesper Wung-Sung</br>Foto: Jacob Jensen
Forfatter Jesper Wung-Sung
Foto: Jacob Jensen

Malerens og forfatterens poetik

Noget af det, Ida hurtigt må lære i sit nye liv med Vilhelm, er, at alting på en eller anden måde drejer sig om kunst. På bryllupsrejsen ender parret i Paris, men selv i kærlighedens by viser det sig, at Vilhelm er blevet sendt derned af sin mor, for at indynde sig hos kunstkritikere og samlere dernede. Når de flytter lejlighed leder Vilhelm ikke efter et hjem, men efter høje lofter og interessante lysindfald.
“Han leder efter motiver hele tiden. Man går ikke bare en tur for at gå en tur. Der er altid en kunstnerisk bagtanke med det, Vilhelm foretager sig,” fortæller Jesper Wung-Sung.
Hammershøis ønske om at male hele tiden ligner næsten en besættelse, som Jesper Wung-Sung også godt kan se hos sig selv.
“På samme måde som han maler hele tiden, så skriver jeg hver dag. Jeg har dog ikke valgt alt det udenom fra på samme måde,” fortæller han.
Han står tidligt op hver dag for at skrive fra morgenstunden, hvor han skriver bedst. Derfor har Jesper Wung-Sung efterhånden en både lang og broget bibliografi bag sig, der også ofte byder på flere udgivelser om året. Han skriver både, børne- og ungdomsbøger og voksenromaner, herunder altså også lange slægtsromaner. Og han er bestemt ikke tæt på at løbe tør for idéer. På hjemmekontoret er han omgivet af væg-til-loft reoler fyldt med bøger, og én reol med hele 30 blå ringbind med idéer.
“De er inddelt efter de idéer, der er mest presserende for mig. Idéen om Ida Hammershøi har stået i reolen i 15 år, den startede langt nede og voksede langsomt op,” forklarer han.
Det er dog ikke kun i den tidsmæssige dedikation, Jesper Wung-Sung minder om Hammershøi, men også i dedikationen til at lave præcis den kunst, man har lyst til. Mange så ned på Hammershøis malerier, mens han levede. Men trods den længe udeblivende kunstneriske anerkendelse holdte Vilhelm Hammershøi altid fast i at male på sin egen måde.
“Vilhelm er så dygtig, at han kan male det hele. Han kan godt male, som de siger, han skal, men det er ikke det, han vil,” fortæller Jesper Wung-Sung. “Så der sniger sig i virkeligheden en lille poetik ind i romanen, som jeg prøver at tage på mig. Der kommer altid en ny isme, der kommer altid nogle og overhaler dig eller nogle, som vil noget andet, og det eneste, man kan gøre som kunstner, er at holde fast og lave det, man selv synes, er rigtigt, uanset hvordan vindene blæser.”
Facebook
Del på facebook

Nanna Westergaard

Kulturjournalist
Nanna Westergaard er uddannet cand.public med en bachelor i Æstetik og kultur. Man kan som regel finde hende til litterære oplæsninger og andre kulturelle arrangementer i byen, men også hjemme i sofaen, hvor hun lytter til ny musik og forsøger at følge med i tidens mest populære Netflix-serier. Det er særligt litteraturen, der fylder i Nannas hverdag; hun har ikke blot en lang to-read liste, men skriver også selv noveller og digte.
Se Nannas artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind