Hvad har gamle øl etiketter til fælles med hippietidens overbroderede pladecovers? Det kan man læse i en ny 500 siders bog, »Kunstarternes forbrødring. Skønvirke - en kalejdoskopisk periode«, af skønvirke autoriteten Mirjam Gelfer-Jørgensen, tidligere overbibliotekar og souschef på Kunstindustrimuseets bibliotek.

Den forkætrede Skønvirke stil prægede tiden omkring 1880 -1910 og skabte opbrud i kunstindustrien. I Tyskland opstod Jugendstilen, i Frankrig hed den Art Nouveau, og i England florerede Arts and Crafts. Der var noget stort og nyt i gang. Enhver flade skulle dekoreres i Skønvirke-tiden, som i Danmark nok mest huskes for tidens vilde keramik, der nu handles for enorme summer. Og for Københavns Rådhus, som op og ned ad døre og stolper er et Skønvirke-slaraffenland. Også Thorvald Bindesbølls arbejde for Carlsberg-bryggerierne og Suzette Holten Skovgaards bænk i Anna Anchers hus i Skagen lever i bedste velgående i vor tids bevidsthed.

Da kunsthåndværket tog nyt land, skabtes et nybrud på kunstscenen, idet tidens førende kunstnere engagerede sig i den kunstindustrielle bevægelse og kastede sig ud i dyrkelsen af et dekorativt formsprog som æstetisk ”antiluftskyts” mod industrialiseringens masseproduktion. Dermed skabtes basis for den succes, som vor tids Danish Design har. Ifølge Mirjam Gelfer-Jørgensens spændende storværk, blev stilen herhjemme ”døbt baglæns”, da perioden allerede var ved at blegne ud. Nemlig da arkitekt Caspar Leuning Borch opfandt ordet til en udstilling om bevægelsen i 1907.

Bogen er den første af sin art med fokus på Skønvirke-kunstnernes engagement i brugskunst som møbler, keramik, tekstiler og lamper. De 350 illustrationer viser bl.a. Thorvald Bindesbøll arbejder i flere materialer og teknikker; også caféstole og de nu så berømte etiketter til Carlsberg-øl. Man kan også opleve Københavns Rådhus fra 1905, hvor Martin Nyrop stod for udformningen af bygning, interiør og inventar, bl.a. et væld af lamper og møbler til kontorer og mødelokaler.

Mirjam Gelfer-Jørgensen fortæller i bogen om Industriforeningen i København og dens rolle i etableringen af et kunstindustrimuseum med fokus på forbindelsen mellem kunst og industri. Hun er dr.phil. og medlem af Videnskabernes Selskab og har i en lang karriere forsket i kunsthåndværk, kunstindustri, design og islamisk og jødisk kunst og udgivet en lang række bøger, bl.a. om Thorvald Bindesbøll. Men hvad nu med Skønvirke, der af mange betragtes som den overpyntede, snottede fætter i skammekrogen på kunstens bonede gulve? Ifølge Gelfer-Jørgensen, havde Skønvirke en langsom udtoning i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor en Funkis-generation uden trang til dekorativ kunst stod klar til at gå løs med Skønvirkes modsætning. Nemlig ren funktion. Det moderne ventede lige om hjørnet. Og det gik tjept. For ifølge forfatteren, delte flere Skønvirke-kunstnere PH-generationens oprørske sind og sociale samvittighed. Same but different.

Fakta:

'Kunstarternes forbrødring. Skønvirke - en kalejdoskopisk periode' er skrevet af Mirjam Gelfer-Jøærgensen og udgives på Strandberg Publishing