Julen er lige om hjørnet, og julehyggen er så småt begyndt at sprede sig i de danske hjem. Julehjerter flettes, æbleskiver nydes, og hver familie glæder sig til deres egne særlige juletraditioner. December er i år rig på muligheder for at blive endnu klogere på julens historie.

Hvorfor tager vi et grantræ ind i stuen? Har julemaden altid budt på risalamande, og har grønkål været en fast del af festmåltidet? Og hvorfor begyndte vi at hænge Dannebrog på træet? Vores traditioner er blevet formet over mange hundrede år, og over hele landet byder museer indenfor og åbner op for julens horisont i børnehøjde.

I dag fejrer vi jul for at markere Jesus' fødsel, men julens oprindelse går endnu længere tilbage. Dette vidner ordet jul om, da det stammer fra den oldnordiske betegnelse for en årlig fest ved vintersolhverv. Efterhånden som julen blev en kristen tradition, forsøgte kirken at ændre navnet til kristmesse. Derfor hedder jul christmas på engelsk, men betegnelsen jul holdt ved i Danmark. Engle derimod er noget, der er forbundet med den kristne julefortælling. For mange mennesker er engle blevet synonym med julen, men hvordan optræder engle i billedkunsten? Det tager Statens Museum for Kunst fat i med børneomvisningen Har du nogensinde set en engel. Det er søndag den 7. december og søndag den 14. december klokken 13. Læs mere her.

Smagen af jul
Mad har altid været en stor del af julefesten. Man mødtes om julemåltidet, og der blev ikke sparet på noget. I dag står der i mange hjem flæskesteg og and på julebordet, men sådan har det ikke altid været. Grønkål og skinke har også været typiske juleretter. På Frilandsmuseet er der i de to første adventsweekender mulighed for at besøge herregårdens store køkken, hvor der er tændt op i brændekomfuret for at lave julemad som for 100 år siden.

Frilandsmuseet har også mange andre aktiviteter såsom flere daglige julerundvisninger, hvor I kan lære mere om julens forberedelse, overtro og festligheder gennem de sidste 200 år. I kan læse om det hele lige her.
Risengrød har været en traditionel spise i århundreder, men indtil midten af 1800-tallet var det en ret særligt forbeholdt de mere privilegerede i samfundet. Ris blev importeret langvejsfra og var dyrt, og blot det at koge grød på mælk var en luksus. I 1800-tallet blev det dog mere almindeligt at spise risengrød – men så blev risalamanden opfundet, så det bedre borgerskab fortsat kunne adskille sine madtraditioner fra almuen.

Fra samfundets top
Risengrød er blot et af mange eksempler på, hvordan samfundets elite starter juletraditionerne, hvorefter traditionerne siver ned gennem samfundet. I december måned åbner Gammel Estrup Herregårdsmuseum op for særudstillingen Jul for herskab og tjenestefolk. Her kan I opleve, hvordan den bedrestillede del af Danmarks befolkning pyntede op til jul for 100 år siden og møde deres tjenestefolk, der forberedte herregården til julefejring. Samtidig kan I besøge Skovarbejderhuset og se, hvordan julen blev fejret i familier, hvor pengene var få. Særudstillingen løber fra den 29. november til den 21. december - læs mere om det hele her.

På julebesøg
Den Gamle By i Aarhus indbyder også til historisk julestemning. 35 historiske huse pyntes op til jul og fortæller 350 års julehistorie. Se, hvor grønkålen og juleskinken er blevet indtaget i en typisk oppyntet stue under renæssancen og oplev, hvordan pynt og traditioner har ændret sig betydeligt gennem historiens gang. Eksempelvis er juletræet en tysk tradition, der kom til Danmark i starten af 1800-tallet – igen først hos den bedrestillede del af samfundet.

Efter krigen i 1864 blev pynten på juletræet mere nationalt præget. Røde og hvide farver og Dannebrog i massevis prægede de danske juletræer efter det brutale nederlag. Danmarks Borgcenter i Vordingborg afholder et arrangement, hvor netop 1864 og julepynt er hovedtemaet. Søndag den søndag d. 7. december klokken 11.00 indbyder de til julehygge på Kornerups gamle rådhus, hvor der er mulighed for at gribe en saks og lave julepynt efter historiske skabeloner. Billetter til arrangementet skal købes på forhånd her. 

Topfoto: Pr-foto / Herregårdsmuseet Gammel Estrup

Julehyggen er landsdækkende, og det er bare at fordybe sig i julens historie og dermed få lejlighed til at forstå, hvorfor vores jul ser ud, som den gør. I Fine Spinds kalender kan I gå på opdagelse efter endnu flere juleaktiviteter.