Jesper Wung-Sung sad i et fly, på vej et sted hen, han ikke længere husker præcist. På sædet ved siden af ham sad hans værste mareridt: en irriterende medpassager, der hele tiden ville bytte plads, tale, spørge, afbryde, og kalde på stewardessen. Til sidst gik det op for ham, hvem han havde som sidemand: H.C. Andersen.

”Jeg vågnede næste morgen og tænkte: Nu er det nu. Nu er jeg nødt til at gå i gang,” siger Jesper Wung-Sung.

Drømmen blev startskuddet til det projekt, som han havde forberedt og overvejet i mere end 30 år. At skrive sig ind i sindet på den danske eventyrdigter, H. C. Andersen. Og nu har han gjort det med to bøger. Først med romanen Hans Christian, og i år med bogen Ungdomsforsøg. To bøger, der tilsammen udgør Jesper Wung-Sungs forsøg på at forstå H.C. Andersen “indefra.”

”Alt i H.C. Andersens liv stritter i flere retninger på én gang. Han er enormt dramatisk, råber op om selv den mindste skramme. Men alligevel er han utroligt robust, både psykisk og fysisk. Han bliver ved og ved med gå efter dét, han vil – selvom han får afslag. Mennesker er meget mere sammensatte, end vi tror. Og det synes jeg virkeligt, H.C. Andersens karakter viser”

Teenagerkæk eventyrdigter

Jesper Wung-Sungs fascination af H.C. Andersen startede, da han til sin afsluttende eksamen på HF i Svendborg trak H.C. Andersens eventyr “Klokken”.

“Jeg tænkte: Åh nej, det bliver støvet og gammeldags. Jeg havde håbet at få noget mere moderne. Men i løbet af forberedelsestiden gik det op for mig, hvor ufattelig godt han faktisk skriver. Hvor meget energi og næsten teenager-kækhed, der er i sproget. Det blev en slags opvågning for mig.”

Og siden dengang har Jesper Wung-Sung haft eventyrdigteren i tankerne.

På hans reol har der i mere end 30 år stået et ringbind med H.C. Andersen skrevet på ryggen. Det er en del af et ringbindsystem, Jesper Wung-Sung har lavet – med et ringbind til hver af de største idéer til bøger, han gerne vil skrive.

Men selvom ringbindet med idéerne om H. C. Andersen stod der på reolen, forblev siderne i bogen tomme i mange år. For hvordan skriver man om et menneske, som alle danskere har en mening om – og som har sit eget institut, der forsker i hvert eneste hjørne af hans liv?

“Når man skriver om sine oldeforældre, er der kun familien, der kan stille én til regnskab. Men med H.C. Andersen er det noget andet. Alle tror, de kender ham. Det gjorde mig lidt tøvende,” siger han.

Men efter drømmen i flyet, besluttede Jesper Wung-Sung at gøre alvor af projektet. Han lavede en regel for sig selv: Han skulle læse minimum 100 sider om eller af H.C. Andersen hver dag i fire måneder.

“Så jeg i hvert fald havde læst 12.000 sider, før jeg begyndte at skrive. Og mens jeg arbejdede på bøgerne, måtte jeg fem dage om ugen kun læse H.C. Andersen.

Da jeg så begyndte at skrive, strømmede det bare ud af mig. Jeg følte, at jeg var helt inde i H.C. Andersens sind og hans historie. Det har været nogle af de hurtigste bøger, jeg nogensinde har skrevet”.

Da Jesper Wung-Sung satte sig for at forstå H.C. Andersen indefra, stødte han på en ung mand fuld af store drømme – men, som også var fuld af nederlag. Oprindeligt ville Andersen være skuespiller og sanger, men da han kom til København som teenager, blev han afvist på Det Kongelige Teater. I stedet begyndte han at skrive – men også det blev mødt med modstand. Han blev sendt til latinskolen i Slagelse for at få en ordentlig uddannelse. Her mødte han rektoren Meisling, der ifølge Jesper tyranniserede ham.

“Rektoren forbød ham at digte, fordi han skulle koncentrere sig om græsk og latin. Men at forbyde H.C. Andersen at digte var jo som at rive hans højre arm af. Selv som voksen vågnede han svedende efter mareridt om den mand,” fortæller Wung-Sung.

En outsider – ligesom H.C. Andersen

Som forfatter har Jesper Wung-Sung altid været optaget af outsidere – af mennesker, der står lidt uden for fællesskabet og bliver betragtet som sære eller anderledes.

Han har skrevet romanen ‘En anden gren’ (2017) om sin oldefar San Wung-Sung, en kineser der i 1902 blev udstillet som en attraktion i Tivoli i København, blot fordi han var “anderledes.” Og i ‘Kvinde set fra ryggen’ (2021) giver han en stemme til Ida Hammershøi, kunstneren Vilhelm Hammershøis hustru, som i mange år kun blev set som et stille inventar i hans malerier.

“Jeg kan mærke, jeg hele tiden vender tilbage til at skrive om mennesker, der står lidt på kanten. Som folk måske synes er sære eller besværlige. Men som rummer meget mere, end man lige tror.”

På den måde blev H.C. Andersen nærmest en naturlig næste figur for ham. For også digteren fra Odense var på én gang både for meget og uforglemmelig – dramatisk, selvoptaget og hypersensitiv, men samtidig stærk og vedholdende.

Samtidig havde Andersen en stor følsomhed, som gjorde, at han nogle gange bare stod udenfor verden – og kiggede ind. Ligesom det forhold, han havde til Riborg Voigt fra Faaborg. Hun blev hans livs store kærlighed, selvom de aldrig kom til at være sammen.

“Han var dramatisk, hypersensitiv og havde et enormt følelsesliv. Han kunne forelske sig voldsomt, som i Riborg, selvom hun allerede var forlovet med en anden. Han dyrkede forelskelsen, lidt ligesom teenagere kan gøre. Men i stedet for at forsøge at få kærligheden realiseret, dyrkede han selve forelskelsen og lavede litteratur ud af sine følelser”

Vi skal huske at begære livet

Jesper genkender noget af sig selv i det med at føle sig som en outsider. Udadtil føler han altid, at han har virket som en ret almindelig fyr, der spillede fodbold, gik i byen, spiste ristede hotdogs og syntes piger var lidt søde. Men der har altid været en anden del af ham, der føltes anderledes.

“Der var noget andet, der rumsterede i mig. Jeg kunne finde på at forlade en fest og sidde alene på molen med en øl. Jeg tror, det er derfor, jeg skriver.”

Som 18-årig blev han ramt af en slags eksistentiel hammer i panden. En uro, der pludselig fik ham til at se livet i et nyt lys.

“Jeg forstod, at livet ikke bare er en række klasselokaler, hvor jeg sidder på bagerste række og laver ingenting. Bordet fanger. Hvis jeg ikke træffer nogle beslutninger, skal samfundet nok træffe dem for mig.”

Litteraturen blev hans redning. Først som læser, siden som forfatter. I dag skriver han hver eneste dag, ikke for at opnå berømmelse, men for at forstå sig selv – og for at holde fast i det, han kalder livsbegæret.

“Når jeg går ned ad en gågade og kigger på butikker, tænder det et eller andet forbrugsbegær i mig. Men når jeg skriver eller læser litteratur, tænder det et livsbegær. Jeg får lyst til virkeligt at leve. Det er derfor, jeg aldrig kunne lave noget andet. Det handler om at finde ud af, hvem jeg selv er, og hvad der virkelig er vigtigt”

 

Ingen skal sige, hvad jeg skal gøre

For Jesper Wung-Sung er der derfor heller ingen plan B. Han vil aldrig kunne undvære skrivningen.

“Jeg kunne aldrig lave noget andet. Hvis der en dag ikke er nogen, der vil udgive mine bøger, vil jeg stadig skrive. Så må jeg bare finde et andet job for at betale mine regninger. Men jeg ville stadig skrive. Der er ikke nogen vej tilbage.”

For Jesper hænger det uløseligt sammen med en dyb trang til frihed. Han kan ikke arbejde på kommando, han skal bestemme selv.

“Hvis nogen giver mig en ordre, sker der ingenting. Så bliver jeg kontrær. Jeg kender faktisk ikke rigtigt andre af mine venner eller i min familie, der har det sådan,” fortæller han.

Den trang til selv at vælge sin vej har fulgt ham, siden han var ung. Allerede som teenager traf han en af sine første store beslutninger, da han droppede ud af gymnasiet i Nyborg, hvor han boede på kostskole.

“Jeg blev træt af byen og kostskolen og det hele. Så jeg besluttede at droppe ud og søge ind på HF i Svendborg i stedet. Jeg gik bare ned og meldte mig ind – og fortalte først bagefter folk omkring mig, hvad jeg havde gjort. Det var nok min første rigtige voksne beslutning. Jeg ville træffe mine egne valg. Og jeg husker virkeligt den frihedsfølelse, det gav mig.”

Netop friheden til at vælge sine egne veje er noget af det, Jesper beundrer ved H.C. Andersen. For selvom han frygtede næsten alting, gjorde Andersen det alligevel – han rejste ud i verden og insisterede på at være sig selv, med sine skævheder og alt.

”Han var bange for alt - og alligevel gjorde han det. Han rejste ud, selvom han frygtede det. Han havde pas-angst, var bange for at miste sit pas, og han slæbte altid et langt reb med sig, hvis nu hotellet skulle brænde. Men han gjorde det alligevel. Det, synes jeg, er noget af det mest inspirerende,” siger han.

Plads til H. C. Andersen i dag?

Noget af det, som har gjort Jesper Wung-Sung allermest glad som forfatter, ér, når folk har foræret unge mennesker hans bøger om H.C. Andersen i gave. For eksempel som studentergave.

”Der er så mange unge i dag, der kæmper med angst og med følelsen af, at verden er fyldt med uendelige muligheder – så mange åbne døre, at det til sidst kan føles, som om de alle sammen lukker sig.”

Han ser H.C. Andersen som et slags forbillede. Ikke fordi eventyrdigteren var uden problemer, men netop fordi han blev ved, selvom dørene smækkede i hovedet på ham igen og igen.

“Han var jo nærmest ukueligheden selv. Han blev ved med at banke på døren. Og fordi han havde så store fødder, kunne han på et eller andet tidspunkt snige en fod ind i døren. Det, synes jeg, er en enorm styrke.”

For Jesper Wung-Sung handler Andersens historie om modet til at blive ved – også når man føler sig udenfor eller ikke passer ind.

“Jeg tror, der er mange både unge og voksne, som kan spejle sig i, at man kan være anderledes eller følsom. At man ikke ved, hvor man skal være. Men at man har noget vigtigt, man gerne vil sige eller gøre.”

Men han er ikke sikker på, at H.C. Andersen ville få lov til at være H.C. Andersen i dag.

“Jeg tror faktisk ikke, han ville blive til H.C. Andersen i dag. Vi ville skynde os at give ham en diagnose, nogle piller og placere ham ovre i et hjørne. Og det er egentlig ret tragisk i et samfund, der på overfladen virker så rummeligt.”

Jesper Wung-Sungs romaner om H.C. Andersen er derfor ikke kun et forsøg på at forstå en historisk figur. De er også en påmindelse om, hvor vigtigt det er at give plads til mennesker, der måske fylder lidt for meget, er lidt for besværlige eller lidt for skæve.

“H.C. Andersen viser, at man kan være helt umulig og alligevel have noget vigtigt at sige. Vi må ikke være så hurtige til at afskrive folk, bare fordi de er anderledes. Hvis vi gør det, risikerer vi at gå glip af de vigtigste historier.”

Havet skaber frihed

I dag bor Jesper Wung-Sung i Svendborg med sin kone og to sønner, kun få minutters gang fra vandet. Og selv om han har boet mange steder, ved han én ting med sikkerhed: han skal altid bo tæt på havet.

“Jeg er vokset op på Ærø, og det har givet mig et behov for at have havet tæt på. Havet bringer alting i balance. Når jeg sidder og kigger ud over det, bliver jeg mindet om, hvor lille jeg egentlig er i forhold til det kæmpestore derude. Samtidig giver det mig en følelse af frihed - som om jeg bare kunne hoppe på en båd og sejle væk.”

For Jesper hænger følelsen af havet uløseligt sammen med hans behov for frihed - og hans syn på livet som noget, der skal leves indefra og ud.

“På Ærø lærte jeg, at livet ikke behøver at være så kompliceret. Der skal være et værtshus til at drikke sig fuld på, en grillbar til at spise sig mæt på, og en pige til at blive forelsket i. Men jeg lærte også, at jeg altid skal kunne se ud i horisonten - både i verden og i mig selv. Vi skal være fri til at gøre dét, vi vil”.

Måske er det netop derfor, han bliver ved med at skrive om outsidere. Og hvorfor han bliver så inspireret af H.C. Andersen – dramatisk, følsom og alt for meget. For både Jesper Wung-Sung og eventyrdigteren handler livet om at prøve at forstå livet. Og om at få lov at være sig selv – og gøre det, man vil. Også selvom man er lidt skæv.

 

Fakta: Jesper Wung-Sung

Født i 1971. Bor i Svendborg.
Studerede kortvarigt både dansk, engelsk og litteraturvidenskab på universitetet.
Har bl.a. modtaget De Gyldne Laurbær (2017) og H.C. Andersen-medaljen (2025).