Det er de eneste mennesker, som er værre end menneskesmuglere. Det russiske politi. De banker hårdt på døren og råber, at de vil ind. De siger, at de kan stå der hele dagen, hvis det skal være.
Det er ellers svært at forestille sig, hvordan man kan opføre sig mere ækelt end de menneskesmuglere, vi møder i filmen ‘Flugt’. Men det russiske politi er værre, fortæller vores hovedperson, Amin. Han er flygtet fra Afghanistan, og Moskva blev en mellemstation, inden han nåede Danmark. De russiske politibetjente er korrupte, kriminelle og blottet for moral. Amin og hans familie kan knapt nok gå på gaden, uden at blive passet op af et par betjente, som truer med at smide dem ud af landet, hvis ikke Amins mor tømmer sin pung i deres lommer. En anden gang vil Amin og hans bror ned og se den nye McDonalds, der er åbnet i Moskva. De er trætte af at sidde derhjemme og gemme sig for politiet. Men så snart de når derned, bliver de udpeget og smidt ind i en politivogn. Brødrene bliver hurtigt sendt ud igen, for betjentene vil gerne være alene med den unge kvinde, de også har arresteret.
Uretfærdighederne står i kø i Jonas Poher Rasmussens nye dokumentarfilm, der fortæller den sande historie om hans gymnasiekammerat Amins vej fra Afghanistan over Moskva til Danmark i slutningen af 80’erne og starten af 90’erne.
Filmen er primært animeret, og den er bygget op af samtaler mellem Jonas Poher Rasmussen og Amin, hvis navn er opdigtet for anonymitetens skyld. De fleste samtaler foregår i et studie, hvor Amin ligger på et tæppe og fortæller med lukkede øjne. Herfra bliver vi taget med rundt i verden - fra Amins barndomshjem i Kabul til flugten ind gennem Europa.

Historien om en ven

Amins flugthistorie ligner mange andres. Hans far bliver fængslet, da han bliver set som en trussel mod styret. Da helvede bryder løs i Afghanistan efter Sovjetunionens tilbagetrækning, lykkes det resten af familien at komme med et fly til Moskva. Herfra får familien kontakt til menneskesmuglere, som lover at fragte familien til Sverige uden nogen garantier for sikkerhed. Ikke alt går, mildt sagt, efter planen men en dag ender Amin i Danmark, hvor han begynder i gymnasiet - og møder Jonas Poher Rasmussen.
Fordi historien er fortalt igennem et venskab, mener Jonas Poher Rasmussen, at filmen kan være med til at give flygtninge et mere menneskeligt ansigt.
“Ofte bliver flygtninge defineret ud fra, hvad de gerne vil have - de har et eller andet behov. Jeg ville gerne fortælle en historie om at ja, han har været flygtning, men det er ikke hans identitet. Han er mange andre ting end flygtning. Denne her historie handler selvfølgelig om en flugt fra Afghanistan til Danmark, men den handler også om venskab og familie og seksualitet og kærlighed. Så filmen er helt klart et forsøg på at brede historiefortællingen lidt ud.”
Amin har aldrig fortalt sin historie til nogen, og i filmen bliver det klart hvorfor. Jonas Poher Rasmussen har altid været nysgerrig på sin vens historie, og han har tidligere foreslået Amin at fortælle historien som en radiodokumentar, men dengang var Amin ikke klar. Han sagde, at han vidste, at den skulle fortælles på et tidspunkt, og når han var klar, ville han gerne fortælle den til netop Jonas Poher Rasmussen. For et par år siden nåede Amin så til et punkt, hvor han havde brug for at give sin historie videre. “Han havde båret rundt på den så lang tid og havde et behov for at kunne slippe den,” fortæller instruktøren.

Alting starter forfra

Jonas Poher Rasmussen har filmet samtalerne med Amin igennem flere år, men ‘Flugt’ fik biografpremiere i en sommer, hvor Vestens tilbagetrækning af tropper igen forskød den politiske situation i Afghanistan. Taliban tog magten i landet, og hundredtusindvis af afghanere blev atter sendt på flugt. Den sommer blev til et efterår, hvor der i nyhederne er blevet talt om modtagecentre, hegn og mure langs Europas grænser.
For Jonas Poher Rasmussen har det været surrealistisk at tænde for nyhederne, og se krigsscener som dem, han har arbejdet med i sin film, gentage sig i noget, der ligner et 1:1 forhold.
“Men det har selvfølgelig været langt værre for Amin. Lige pludselig er der en ny generation af afghanere, der bliver skubbet ud af landet og skal igennem det samme limbo, som han var i, og som ikke har mulighed for selv at bestemme over deres fremtid.”
Men egentlig var det aldrig Jonas Poher Rasmussens udgangspunkt at lave en film om flygtninge.
“Det var først og fremmest, fordi han var min ven, at jeg ville fortælle hans historie” fortæller instruktøren. “Jeg tror ikke, jeg havde lavet en flygtningehistorie, hvis det ikke var ham. På den måde er det en lidt omvendt tilgang, fordi historien kommer fra venskabet, og så er det en del af historien, at han er flygtning.”
Alligevel håber Jonas Poher Rasmussen, at filmen kan være med til at sætte den nuværende politiske situation i perspektiv for seerne.
“Der er jo den forskel, at Amin har været her i 25 år og ligesom har klaret sig igennem. Han har fået en uddannelse og har skabt et godt liv for sig selv. Han viser, at hvis man får lov, så kan man godt skabe et nyt liv. De som kommer nu, får jo at vide, at de kan være her nu, men lige så snart der bliver mulighed for det, så bliver de sendt tilbage.”

Terapi for rullende kameraer

Den Amin, vi møder i filmen, er landet et godt sted. Han har succes som akademiker, har lovning om en postdoc stilling på elite-universitet Princeton, og er forlovet med sin kæreste Kasper. De kigger på hus på landet i Danmark, men Amin har glemt at fortælle Kasper om jobtilbuddet i USA.
Derfor bliver ‘Flugt’ også en film om, hvordan det at flygte fra sit hjem kan forfølge en person hele livet og påvirke alle de valg, vedkommende træffer. Dokumentarfilmen og samtalerne med Jonas Poher Rasmussen tager undervejs form af en slags erkendelsesarbejde for Amin, og det hjælper ham til at træffe nogle store livsvalg.
“Jeg ville gerne med på denne her rejse, hvor de skal ud og finde et hus. Det kunne jo enten ende lykkeligt med, at de finder et hjem og bliver sammen. Eller det kan ende tragisk, hvis Amin ikke kan finde ro og bliver ved med at flygte, og at de går fra hinanden. Det kendte jeg ikke udfaldet af, da vi startede, så det var en proces filmen igennem”.

Flygtningekrisens menneskelige ansigt er animeret og anonymt

Flygtningestrømme og flygtningekrise har været en hyppigt tilbagevendende nyhed og et samtaleemne de seneste to årtier. Det har afspejlet sig i kunsten i en lind strøm af dokumentar- og spillefilm, kunstværker, romaner og digte om livet på flugt.
Med dokumentarfilmen ‘Flugt’ præsenterer Jonas Poher Rasmussen en alternativ fortælleteknik, som forhåbentlig kan ruske op i den nyhedslede og kriseapati, de fleste af os lider under.
“Vi bliver eksponeret for så vildt mange af denne her type historier hele tiden i medierne. Jeg tror, at det er enormt svært at skulle relatere til et lidende menneskeligt ansigt. Vi bliver nødt til at blokke ting ude for at beskytte os selv. Det gør jeg i hvert fald. Hvis man tager det hele ind, så går man bare og er trist hele tiden”.
Jonas Poher Rasmussen håber, at han med sin animerede fortælling kan forføre seerne for en stund, inden han minder dem om historiens virkelighed, igennem rigtige dokumentariske klip fra nyhedsindslag.
“Fordi det ikke er et virkeligt menneskeligt ansigt, du ser, men en animation, så tror jeg, at du har paraderne lidt mere nede. Du åbner op for historien og lever dig ind i det på en anden måde. Og så bliver du en gang imellem mindet om, at det er en rigtig historie, og at der er et menneske bag animationen”.
Nu har Jonas Poher Rasmussen modtaget Nordisk Råds filmpris for filmen, og den er blevet indstillet som Danmarks bud på en Oscarværdig film. Og det har været en overvældende oplevelse både for instruktøren og hovedpersonen i filmen.
“Det er surrealistisk for mig, men endnu mere for ham - det er jo hans livshistorie der står til, måske, at blive nomineret til en Oscar”.

fakta:

‘Flugt‘ er instrueret af Jonas Poher Rasmussen og produceret af Final Cut For Real.