Udstillingsstedet Overgaden præsenterer nye talenter
NyhedSkrevet af: Fine Spind07. jan 2022

Udstillingsstedet Overgaden præsenterer nye talenter

Tora Schultz og Isabella Solar Villaseca bliver 2022’s INTRO-kunstnere fra O – Overgaden. De er blevet udvalgt blandt mange unge talentfulde ansøgere
Udstillingsstedet Overgaden præsenterer nye talenter</br>Tora Schultz: Nose Out of Joint. Bent pine, belt buckles, 2021. Foto: John Skoog.</br>Foto: Jean-Baptiste Béranger
Tora Schultz: Nose Out of Joint. Bent pine, belt buckles, 2021. Foto: John Skoog.
Foto: Jean-Baptiste Béranger
INTRO er et langsigtet udviklingsforløb, som Overgaden skræddersyr til de kunstnere, som er så heldige at blive udvalgt til forløbet. Det bliver skræddersyet til den enkelte kunstner og indeholder økonomisk støtte til både værk- og udstillingsproduktion, researchrejse, samt kunstfaglig, administrativ og teknisk rådgivning fra førende danske og internationale stemmer indenfor kunstfeltet. Det etårige forløb kulminerer i en stor soloudstilling på Overgaden.
Udstillingsstedet Overgaden præsenterer nye talenter</br>The Devil’s Contract. Dumbwaiter (stainless steel, motor, chain, gears), modified prada stilettos, red lacquer, 2021. </br>Foto: Jean-Baptiste Béranger
Foto:
I år bliver det kunstnerne Tora Schultz og Isabella Solar Villaseca, der begge er helt nyuddannede kunstnere, som får lov til at få en stor udstilling på Overgaden til efteråret og folde deres kunst ud i programmet i løbet af året.

Overgaden har fokus på at løfte nye kunstneriske stemmer ind på den etablerede kunstscene. Intro er en central del af deres arbejde med at gøre det. I det kommende år vil de arbejde indgå i et tæt udviklingssamarbejde med Tora Schultz og Isabella Solar Villaseca. De to unge billedkunstnere retter henholdsvis kritik mod skævvredet data i en verden, som ifølge dem er designet til mænd, og opmærksomhed på, hvordan rytmiske fællesskaber, dans og hverdagshandlinger kan operere som effektive protestformer. I tæt samarbejde med Overgaden vil de skabe to store soloudstillinger, der åbner i efteråret 2022.

Udstillingen skal ifølge Overgaden også markere, at kunsthalen ser sig selv som udstillingsted for den næste generations visuelle udtryk. De vil vise undersøgende projekter, som tør bidrage til væsentlige samtaler i samfundet.
Udstillingsstedet Overgaden præsenterer nye talenter</br>Elephants in the Wild. Video, found footage, 01:13 min, 2017.
<br />/Isabella Solar Villaseca: Tiqui Tiqui Ti went North (se fue pal norte), AFGANG 2021, Kunsthal Charlottenborg. </br>Foto: David Stjernholm
Foto:
Det er nu tredje år, at Overgaden i samarbejde med Aage og Johanne Louis-Hansen Fond har inviteret nyuddannede kunstnere til at søge om at blive en del af det langsigtede, ressourcestærke INTRO-forløb. I år kom der tæt på 100 gennemarbejdede ansøgninger fra unge, dygtige kunstnere og på den måde oplevede kunsthallen en markant stigning i interessen for at blive en del af forløbet.

“Årets overvældende ansøgerinteresse til INTRO-programmet vidner om et stort behov og ønske blandt de unge kunstnere om at få mulighed for at tilgå institutionelle samarbejder, hvor støtte og sparring prioriteres højt,” siger Overgadens konstituerede leder Aukje Lepoutre Ravn.

Tora Schultz og Isabella Solar Villaseca er sluppet gennem nåleøjet med deres overbevisende og præcise kunstneriske udtryk og projekter, som hver især bidrager med nye perspektiver og kritikker på verden anno 2022.

Tora Schultz arbejder feministisk og minimalistisk med skulptur, der undersøger strukturel kønsdiskriminering, som eksisterer i verden omkring os. Hun mener, at hverdagsobjekter lige fra køkkenstativer til mursten, bilsæder og møbler, er designet på baggrund af data, der overser enhver, som afviger i kropsform fra standarden. Tora Schultz udfordrer i sine skulpturer de objekter, som vi omgiver os med. Hun udstiller, hvordan hun mener, at de hver dag former os og stille udøver en undertrykkende, usynlig vold. Hun bruger velkendte materialer og refererer til både institutionelt design og popkulturelle fortællinger.
Tora Schultz er født i 1991 i Danmark og er uddannet fra Kungliga Konsthögskolan i Stockholm, hvor hun tog afgang i 2021. Hun har i løbet af det seneste år udstillet på Bizarro i København og SKF/Konstnärshuset, Issues samt Tre Kronor i Stockholm.

Isabella Solar Villasecas praksis integrerer musik og rytme, historisk arkivmateriale, tekst, poesi, fundne videooptagelser samt skulpturelle og performative elementer. Hendes arbejde sætter den sydamerikansk befolkningsgruppe i Skandinavien i fokus. Samtidigt undersøger hun, hvordan folkelige modstandsstrategier - nogle gange det, at mødes om bestemte typer af musik, nogle gange andre, måske ganske små, hverdagshandlinger - kan bruges som reaktion imod nyliberale politikker.

Chiles folklore tradition, som Solar Villaseca aktuelt arbejder med, omfatter blandt andet Cueca dansen, der er blevet brugt som en rytmisk, historiefortællende protestform af kvinder i fællesskab særligt i 60erne og 70ernes Latinamerika - men protesten trækker ifølge kunstneren sine tråde helt frem til Norden i dag.
Isabella Solar Villaseca er født i 1992, Stockholm, Sverige og er uddannet fra Bergen Kunstakademi og Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvorfra hun tog afgang i 2021.
Facebook
Del på facebook
Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Seneste anmeldelser
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind