5 kunstnere er klar til at udvælge værker til Charlottenborgs Forårsudstilling
NyhedSkrevet af: Fine Spind28. nov 2021

5 kunstnere er klar til at udvælge værker til Charlottenborgs Forårsudstilling

Nu kan man indsende værker til en af årets store censurerede udstillinger, nemlig Charlottenborgs Forårsudstilling
5 kunstnere er klar til at udvælge værker til Charlottenborgs Forårsudstilling</br></br>Foto: PR-foto / Charlottenborg
Foto: PR-foto / Charlottenborg
Den 29. november – 19. december 2021 inviterer Charlottenborg Fonden for 165. gang til at ansøge om optagelse på Charlottenborg Forårsudstillingen 2022. Fonden har inviteret år med henblik på at skabe et alsidigt grundlag for udstillingens censur. Derfor spænder juryen bredt fra medlemmer med en solid, international erfaring, til kunstnere, som for nyligt er sprunget ud af de kunstneriske uddannelser. Alle kunstnere, uanset baggrund, uddannelse og nationalitet, kan ansøge om at få optaget værker på Charlottenborg Forårsudstilling 2022.

Charlottenborg Forårsudstilling er en af de fem store censurerede udstillinger i Danmark, og er blevet afholdt årligt på Charlottenborg i København siden 1857. Udstillingen fungerer i dag som en vigtig begivenhed for international billedkunst, arkitektur og kunsthåndværk/design.

I 2022 består juryen af kunstnerduoen Hesselholdt og Mejlvang, billedkunstner Ursula Reuter Christiansen, arkitekt Peter Bertram, tekstilkunstner Grethe Wittrock og billedkunstner Sophie Suaning.
Efter den sidste, fysiske censurrunde vil Hesselholdt og Mejlvang kuratere udstillingen.

Forårsudstillingen har i årenes løb været et vigtigt skridt på vejen for mange unge kunstnere, men udstillingen har også ofte præsenteret nye værker af mere etablerede navne. Gennem Charlottenborg Forårsudstillings lange historie har kunstnere, der i dag er internationalt anerkendte, debuteret eller præsenteret værker på udstillingen, herunder Per Kirkeby, Alvar Alto, Jørn Utzon, Olafur Eliasson, Jasmina Cibic, Jeppe Hein, benandsebastian, Anne Haaning og mange flere.

Charlottenborg Forårsudstilling afholdes hvert år på Kunsthal Charlottenborg i København. Charlottenborg Forårsudstilling 2022 vil blive vist i perioden 6. februar – 13. marts 2021.

Læs mere om forårsudstillingen her


Udstillingen arrangeres af Charlottenborg Fonden og dens bestyrelse, bestående af billedkunstner John Kørner, arkitekt Peter Møller Rasmussen, fotograf Søren Rønholt, smykkekunstner Annette Dam, billedkunstner Christina Augustesen og billedkunstner Ann Sophie von Bülow.
Facebook
Del på facebook
Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Seneste anmeldelser
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind