Afgang 18 - Det Jyske Kunstakademi ser verden

Afgang 18 - Det Jyske Kunstakademi ser verden

ArtikelKunst og UdstillingerSkrevet af: Fine Spind16. maj 2018

I Kunsthal Aarhus kan man lige nu opleve værker af de nyudklækkede kunstnere fra Det Jyske Kunstakademi under titlen SES

Det Jyske Kunstakademi præsenterer lige nu det nyeste kuld af færdiguddannede billedkunstnere.

Der er stor forskel på afgangselevernes tilgang til samtidskunst, men fælles for dem er deres vilje og mod til at præsentere værker, som skubber til vores følsomhed og til vores forståelse af den tid, vi lever i.
Freja Niemann Lundrup (Installation. Hængende sandstens skulptur, Marmor på gulv, marmor på sokkel. Silikone fra loft og væg og kobber på gulv)
Holger Højbjerg: What a waste of time No coffee ( Maleri serie ) Kunsthal Aarhus 26. april – 3. juni 2018
Foto: Kåre Viemose
Regitze Engelsborg Karlsen: Stenmagnet ( Skulpturer af blandede materialer ) Kunsthal Aarhus 26. april – 3. juni 2018
Foto: Kåre Viemose
Og det afspejler også den profil, som Det Jyske Kunstakademi har som uddannelsesinstitution. De er en af de tre skoler, som er statsanerkendte til at uddanne fremtidens billedkunstnere. Det er væsentligt for akademiet, at studieaktiviteterne på uddannelsen reflekterer det faktum, at visuel kunst ikke fungerer, hvis den ikke går ind i en undersøgende dialog med den komplekse og konstant foranderlige verden af politiske, teknologiske og økonomiske forhold, som vores samtid består af.

Til udstillingen Afgang 18 – SES har afgangseleverne undersøgt, hvordan vores billedforståelse er i forandring, og hvordan man som kunstner kan nuancere måden, vi forstår visualitet og billeder på. Kunstnerne har udforsket den billedteknologiske udvikling, og hvordan billeder kan opbygge fortællinger gennem andet end ord og tale.
Holger Højbjerg: What a waste of time No coffee ( Maleri serie på væggen ) Kunsthal Aarhus 26. april – 3. juni 2018
Foto: Kåre Viemose
Freja Niemann Lundrup: Parasitter ( Kobber ) Kunsthal Aarhus 26. april – 3. juni 2018
Foto: Kåre Viemose
Den tematik kommer tydeligt til udtryk i Sophia Ioannou Gjerdings videoinstallation, som består af to videoprojektioner, hvori en digitalt produceret idé-verden kolliderer med elementer fra vores reelle fysiske verden.

Udstillingen præsenterer også værker, der bruger brudstykker af film til at genkalde forsvundne minder og erindringer og på den måde skabe nye fortællinger på tværs af vores forståelse. Det gør sig gældende i Nushan Rose Roshanis afgangsprojekt. Andre værker har fokus på undersøgelse af kroppen. Freja Niemann Lundrup har eksempelvis arbejdet med at give form til psykologiske erfaringer i en serie af skulpturelle værker skabt i marmor, sandsten, styrofoam, silikone, støv, kobber og reb. Hun har brugt solide materialer for at referere til, hvordan erfaringer fastlåses i en krop.

Regitze Engelsborg Karlsens serie af skulpturer tager udgangspunkt i en industriel grusgrav. Hertil har hun undersøgt, hvordan kunsten kan bidrage til, at vi som mennesker kan forstå vores planets geologiske tidsalder og samtidig blive mere følsomme i forhold til både materialer og omgivelser.
Nushan Rose Roshani: Saturn og Jeg: Rejsen til Bjerget ( Video Installation ) Kunsthal Aarhus 26. april – 3. juni 2018
Foto: Kåre Viemose
Sophia Ioannou Gjerding: Prop People ( Video Installation ) Kunsthal Aarhus 26. april – 3. juni 2018
Foto: Kåre Viemose
Holger Højberg har arbejdet med maleri til udstillingen og nikker på stilfærdig vis til det 20. århundredes vestlige kunsthistorie med motiver som neoklassicistiske springvand, vegetation og typiske kunstnerremedier såsom palet, pensel og malerspand. Her skal man holde øjnene åbne, mens man i Olga Benedictes værker godt kan læne sig tilbage og lukke dem. Hun har skabt en totalinstallation, der kobler lyd og skulptur sammen. Vi inviteres til at ligge på de skulpturelle elementer, hvor en stille hvisken guider os ud på en indre rejse ud i kroppen og dens sanseapparat. Værket undersøger, hvordan mennesket finder ro og nærvær gennem kroppen. Kan vores krop hjælpe os til at opnå en mere rendyrket sanselig tilstand gennem meditative stadier?
Olga Benedicte: Mellem os ( Interaktiv Installation ) Kunsthal Aarhus 26. april – 3. juni 2018
Foto: Adrian Delafontaine
Nushan Rose Roshani, Regitze Engelsborg Karlsen, Holger Højbjerg, Freja Niemann Lundrup, Iben Elmstrøm, Olga Benedicte Og Sophia Ioannou Gjerding.
Foto:

Fakta:

Det Jyske Kunstakademis afgangsudstilling vises i Kunsthal Aarhus frem til den 3. juni 2018

Kunstnere: Olga Benedicte, Holger Højbjerg, Regitze Engelsborg Karlsen, Sophia Ioannou Gjerding, Freja Niemann Lundrup og Nushan Rose Roshani

EVENTS
I udstillingsperioden inviterer de dimitterende kunstnere til en række events, hvor de fortæller om deres praksis og værker, enten med hinanden, andre fagfæller eller med musikalske samarbejdspartnere.

Udstillingen er kurateret af Iben Bach Elmstrøm, selvstændig kurator og grundlægger af SixtyEight Art Institute, København. Elstrøm har arbejdet med research-baserede udstillinger i både Danmark og udlandet, blandt andet på Rundetaarn i København, The Waiting Room, Minneapolis, Zabludowitz Collection i London og senest på festivalen Heartland Temporary på Egeskov Slot.

Facebook
Del på facebook
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind