Selvtægt på Teater Momentum er nordic noir-krimikomedie om de mørke kræfter i Neo-Europa.

Selvtægt på Teater Momentum er en nordic noir-krimikomedie om de mørke kræfter i Neo-Europa

OmtaleSceneSkrevet af: Ditte Madsen28. sept 2018

Hvad sker der, når Europa brænder? Det er det altoverskyggende tema i forestillingen Selvtægt, som lige nu spiller på Teater Momentum i Odense

Politiefterforskningen i er i gang på teater Momentum i Odense. Asylcentreret lige udenfor Ljungby i Småland er brændt ned. Alt stod ellers klar til de 80 flygtninge, kommunen havde gjort plads til. Der var ingen omkomne, men branden var højst sandsynligt påsat. Det eneste vidne til branden er en hund. Spørgsmålet er, hvordan man opklarer en brand uden spor?
Forestillingen er baseret på grundig research i Småland, og både scener, karakterer og dialoger har rod i virkeligheden.
Foto: PR-foto / Teater Momentum - Per Morten Abrahamsen
Hvad sker der, når Europa brænder? Det er det altoverskyggende tema i forestillingen Selvtægt
Foto: PR-foto / Teater Momentum - Per Morten Abrahamsen

Kunst og Counter Strike

Forestillingen er baseret på grundig research i Småland, og både scener, karakterer og dialoger har rod i virkeligheden. Säpoagenten Mo og hans assistent, kommunalpolitiker, socialrådgiver og kognitiv terapeut, Marit, opdager hurtigt, at ingen har set noget og ingen ved noget i Ljungby. Udover hunden, som er svær at afhøre. Mo drømmer om at være den agent, der opklarer de mange asylbrande, men han møder modstand fra den lille by, både fordi han er fremmed, og er af somalisk oprindelse – noget, der af og til bliver set skævt til i Ljungby.

Stykket byder på komplekse kultursammenstød, og den ironiske humor ligger lige under overfladen. En muslimsk pige med tørklæde og en ung højreradikal mand opdager på byens internetcafé, at de spiller på samme hold i Counter Strike, og faktisk ikke kan klare spillet uden hinanden. Desuden maler en alkoholiseret kvinde et billede af asylbranden som led i sit terapiforløb, men er det kunst eller et råb om opmærksomhed?

Karaktererne tager mere og mere utraditionelle metoder i brug for at fuldføre hver deres mission, mens spændingen imellem dem stiger. Der hersker had og vold, men også en flig af menneskelig ømhed.
Karaktererne tager mere og mere utraditionelle metoder i brug for at fuldføre hver deres mission, mens spændingen imellem dem stiger.
Foto: PR-foto / Teater Momentum - Per Morten Abrahamsen
Mo drømmer om at være den agent, der opklarer en række asylbrande, men han møder modstand fra den lille by.
Foto: PR-foto / Teater Momentum - Per Morten Abrahamsen

De mörka krafterna

Instruktør Anna Malzer og dramatiker Aleksa Okanovic holdt en artist talk efter forpremieren, hvor de fortalte om deres researchtur til Sverige. Den politiansvarlige, de fik lov at interviewe, udtalte, at det var “de mörka krafterna,” der var skyld i de mange asylbrande rundt om i landet. En paradoksal og absurd udtalelse fra en politiansat, men den er værd at studse over.

Hvad er de mørke kræfter? Hvor kommer de fra? Karaktererne i Selvtægt mærker dem og viser dem til publikum fra flere vinkler. Det er umuligt at svare på, hvem der har mest ret, og der er ingen, der er hverken ond eller god. De er portrætter af tilfældige, fejlbarlige mennesker, der er blevet tvunget sammen på grund af en brand, der måske er påsat i selvtægt. Ingen ved noget, ingen har set noget. Forestillingen viser et nyt Europa i kaotisk opbrud, fordi alle i Norden står ovenpå en dyster, kulturel arv, vi ikke kan vriste os fri af – og hvad skal man så gøre, hvis Europa pludselig står i flammer?
Der hersker had og vold, men også en flig af menneskelig ømhed.
Foto: PR-foto / Teater Momentum - Per Morten Abrahamsen
Stykket byder på komplekse kultursammenstød, og den ironiske humor ligger lige under overfladen.
Foto: PR-foto / Teater Momentum - Per Morten Abrahamsen

Fakta:

Selvtægt er produceret af Teater Momentum og co-produceret af Teatret st. tv.
Forestillingen er første del af Momentum vol. 12s trilogi af dokumentarisk teater om det nye Europa.
Spilleperiode: 20.09 2018-18.10.2018
Medvirkende: Amira Jasmina Jensen, Betina Grove, Emil Prenter, Marianne Søndergaard, Mohamed Ali Osman
Instruktør og kunstnerisk leder: Anna Malzer
Dramatiker: Aleksa Okanovic
Co-iscenesætter: Kasper Dalsgaard
Komponist: Matias Vestergård
Fotograf: Per Morten Abrahamsen
Facebook
Del på facebook
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind