PUNK-HISTORIE: 40 års jubilæum for den danske (pære) punk - BAGGRUND

40års jubilæum for den danske (pære) punk

Musik Artikel Skrevet af: Denni Ian 2018-09-05
Del på facebook
Facebook

40års jubilæum for den danske (pære) punk

I anledningen af 40års-jubilæet for festivalen Pære Punk inviterer Atlas & Voxhall og No Aarhus til en unik kulturkolonarisk koncertoplevelse i punkens tegn

Pære Punk var oprindeligt en to-dags punkfestival, der blev afholdt i Aarhus november 1978, hvor nogle af Danmarks første punkbands optrådte. Den originale idé med festivalen var at udgive et livealbum med festivalens koncerter, men pladeselskabet “Medley”, som skulle have udgivet albummet, droppede udgivelsesplanerne, da lydoptagelserne fra koncerterne var for rå og smadrede. I stedet udgav de et studieindspillet album med de optrædende artister fra festivalen på Medleys søsterselskab Kong Pære.
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
Pære Punk er titlen på det første opsamlingsalbum med dansk punk, som udkom i april 1979.
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
På albummet optræder mange forskellige punkbands, både fra Aarhus og København.
Pære Punk blev derfor titlen på det første opsamlingsalbum med dansk punk, som udkom i april 1979. På albummet optræder bands fra henholdsvis Aarhus og København, blandt andre Sods, Kliché, Lost Kids, No Knox, Slim, Brats, Dream Police og Elektrochok. Sidstnævnte optrådte dog ikke på den oprindelige Pære Punk festival, men kom alligevel med på albummet. Det var de artister, der bliver forbundet med den første bølge af punk i Danmark.

Udgivelsen blev en milepæl i dansk musikhistorie og åbnede døren for punken i Danmark. Den blev en inspirationskilde for en lang række danske punkbands, der kom i kølvandet på slut 70’ernes punkmusik og de toneangivende navne.

Førsteudgaven af Pære Punk er i dag et eftertragtet samlerobjekt og svær at opdrive. I foråret 2007 blev et pirat-genoptryk dog udsendt, og siden blev albummet officielt genudgivet den 30. august 2010 på CD.
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
Dream Police er et af de bands som optræder på det første opsamlingsalbum Pære Punk fra 1979.
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
Ruts DC blev dannet i 1977 og har været et yderst banebrydende band på den engelske musikscene.

Fragmenter af punkens første bølge i Danmark

Det kan virke rigidt at skulle præcisere, hvornår en epoke eller en scene starter og slutter. Miljøer skabes jo ved at bevægelige tendensers glider ind over hinanden, for så igen at skilles. Men hvis man skal fastsætte en dato for, hvornår punken startede i Danmark, så kan man sige, at det startede med en koncert den 13-14 juli 1977 på Daddy’s Dance Hall i København, hvor det legendariske britiske punkband The Sex Pistols første gang gæstede Danmark. Det var til den koncert, at mange af de unge, som havde opfanget, hvad der var sket på musikscenen i England og Amerika (primært New York) mødte hinanden og dannede sociale grupperinger, der ville udgøre segmenterne i det første punkmiljø i Danmark.
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
Det danske punkband Bollocks.
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
Det fynske band The Razor Blades er blevet gendannet i anledningen af Pære Punk 40.
Det Aarhusianske band Lost Kids udgav den 5. december 1978 deres første single, der formelt regnes for at være den første danske punkplade. Singlen Født som nul var en fordanskning af det amerikanske punkikon Johnny Thunders’ (New York Dolls og The Heartbreakers) Born To Lose, som de ifølge historien ’’glemte’’ at kreditere for. Det samme gjorde sig gældende på opsamlings-LP ’en Pære Punks åbningsnummer Asocial, hvor Lost Kids ikke havde krediteret det eksperimentale rockband Devo for nummeret Mongoloid. Dette blev med genoptrykket af Pære Punk dog rettet, og Lost Kids-Frontmanden Jan Jet har ved senere lejligheder ikke lagt skjul på sangtyveriet.

Et par måneder før punk-opsamlingen i 1979 udgav københavnske Sods, der senere blev kendt som Sort Sol, deres debut-lp Munutes To Go. De havde overvejet at kalde albummet for D:O:A (Dead On Arrival), men i ellevte time måtte de droppe titlen, da de hørte, at den britiske industrial-gruppe Throbbing Gristle var på trapperne med en ny plade af samme navn. Navnet Sort Sol introducerede bandet faktisk allerede tilbage i 1980, men det tog yderligere fem år, før navneskiftet blev konsekvent, og i perioder blev både Sods og Sort Sol brugt samtidig.
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
The NimbWits er et punkrockband fra København.
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
Jens Valo med sit nye band No God.
Med en total spilletid på 26 minutter, blev albummet Minutes To Go markedsført med ”nedsat spilletid, nedsat pris”, og sloganet ”bør sælges for en halvtredser” blev sendt med et nyhedsbrev rundt til de danske pladeforretninger. Sloganet havde Sods lånt fra den amerikanske beat-forfatter William S. Burroughs, der havde brugt det til sin tredje bog. Burroughs kan desuden i en sidenotits krediteres for at bringe ordet ”punk” ind som genrebetegnelse for den spæde punk, som udsprang i New York. Ordet var nemlig en del af et slang-vokabular, som Burroughs benyttede sig af i sin første roman Junkey fra 1953, hvilket var en kultbog i den unge musikundergrund i slut 60’ernes New York. Også i kredse af det københavnske punkmiljø var han en kultfigur. Engang blev han spurgt ind til sit forhold til punk og svarede: “I always thought a punk was someone who took up the ass.”

Det var derfor en mærkedag i dansk punkhistorie, da William S. Burroughs den 29. oktober 1983 besøgte København for at læse op til et arrangement i Saltlageret, hvor forfatteren og musikeren T.S Høeg og grupperne Sods og SS Say også optrådte. SS Say var en lidt yngre gruppe, der var involveret med den danske multikunstner Martin Hall, som fra den tid nok mest er kendt for sit første band Ballet Mécanique, et eksperimenterende postpunk band, der var aktive i årene 1979-1982.
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
Pære Punk var oprindeligt en to-dags punkfestival, der blev afholdt i Aarhus november 1978.
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
Peter Peter er guitarist i bandet Sods.
Punkens afskedsbal regnes af mange førstegenerations-punkere for at finde sted ved støttekoncerten for Afrika i idrætsparken den 21 september 1985. Det var ved denne koncert, at undergrund og mainstream første gang for alvor delte scene. Sods blev eksponeret for den brede offentlighed og fik et større gennembrud. Det var den sidste gang Kliché spillede sammen, og herefter gik frontmanden Lars H.U.G solo under eget navn. Malerne og digterne, som også hørte til miljøet, havde en tid forinden gået i hver deres retning og gjort op med generationstanken. Så hvornår punken ophørte er ikke entydigt. Men sandheden er nok, at den ikke stoppede, og at der kom nye aktører på scenen. Eller som digteren Henrik S. Holck har sagt;

”Punkmiljøet var færdigt, da man til en koncert med Martin Hall i Saltlageret skulle sidde ned. Det var blevet borgerligt. Det var slut.”
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
Bandet Heroes 2 None er en del af det fulde Line-up til Pære Punk 40.
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
Jan Sneum er fotograf og redaktør bag flere opslagsværker om punk.

Pære Punk 40

Arrangementet Pære Punk 40, som løber af stablen på spillestedet Atlas & Voxhall den 14. og 15. september er en ode til den oprindelige Pære Punk Festival, og som titlen indikerer et 40års jubilæum for punk’en i Danmark. Festivalen præsenterer ikke ikke det oprindelige line-up, men et morads af konstellationer med folk fra den første bølge og senere grupper. Det er blandt andre er Jens Valo fra No God, som var en del af det oprindelig Kliché, Peter Peter fra Sods, som i anledning af jubilæet har dannet et samarbejde med bandet Halshug fra 2012.

Et andet band fra den spæde punkscene, som er blevet gendannet i anledningen af Pære Punk 40 er Fynske The Razor Blades, der debuterede i 1980 og blev opløst igen i 1984, og som siden ikke har spillet offentligt. Det er Faktisk kun Dream Police, stadig med den oprindelige frontmand Johnny Concrete, der er at opleve fra det originale line-up. Til gengæld gæster den britiske reggea/punkgruppe Ruts DC for første gang Danmark. Ruts DC blev dannet i 1977 og har været et yderst banebrydende band på den engelske musikscene i slut 70’ern. Derudover gæster fotografen og redaktøren bag flere opslagsværker om punk Jan Sneum festivalen. Han var manden bag omslaget til Pære Punk og han vil vise fotografier og dele anekdoter fra den danske punkscene dengang.

Det fulde Line-up til Pære Punk 40

Fredag den 14. september:
NRG
Never
Emenkaya
Heroes 2 None
Ruts DC

Lørdag den 15. september:
Bollocks
Jan Sneum & Friends
The Razor Blades
Peter Peter + Halshug
Dream Police
The NimbWits
No God

Se Lost Kids i Jørgen De Mylius’ popprogram på DR i 1980 her: https://www.youtube.com/watch?v=Yc5WibDUsEg

Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: