Queer, køn og krop er ord, der fylder i performer Andreas Constantinous univers. Lige nu har han travlt med prøver på forestillingen ‘The History of Sexuality’, som får premiere til oktober. Og han står med sit eget scenekunstselskab Himherandit productions også bag Talking Genders youth project, hvor unge queer-kunstnere indtager Godsbanen i et residenceprogram i juni måned.

Hvad handler den forestilling, du arbejder på lige nu, om?

I den forestilling, som jeg lige om lidt skal ind og fortsætte prøverne på sammen med Annica Lewis fra Kassandra Production,
handler det hele om sex. På scenen forsøger vi at lukke op for emnet på en underholdende og afvæbnende måde. Vi undersøger, hvorfor sex har været så skjult og tabuiseret, og så kommer vi også til at tage en debat med publikum om, hvad vi egentlig tænker om sex i dag.

Hvad er du mest optaget af i dit arbejde?

Fællesskab har været meget vigtigt for mig i alt mit kunstneriske arbejde. Kunst skal ikke være adskilt fra fællesskabet, for kunst er et værktøj, der kan engagere og få folk til at tale sammen. Det er meget vigtigt. For mig personligt er queer-fællesskabet her i Aarhus helt enormt vigtigt. Aarhus er en by, som er meget homogen og normativ, så jeg synes, at det er enormt vigtigt at skabe plads til menneskers som er anderledes. Det handler om at have trykke steder og om at møde forståelse - helt basalt. Hvis vi går en tur ned ad strøget, så er folk ret ens. Det er i høj grad hvide med middelklassebaggrund og heteroseksuelle par, der holder i hånd. Det er der ikke noget galt med, det er bare sådan det er. Men jeg synes, at det er vigtigt at skabe plads til det anderledes, og det er det, jeg gør på scenen. Jeg sætter diversitet på scenen, viser det flamboyante, og det anderledes frem. Men det er vigtigt for mig at sige at queer er en betegnelse, som rummer rigtig meget, det dækker ikke kun over homoseksuelle.

Hvordan arbejder du med det på scenen?

Jeg skaber plads til dialog og plads til, at anderledes kunstnere kan udtrykke sig og gøre sig gældende med deres personlige udtryk. På den måde kan vi få bygget nogle broer mellem folk, som er fremmede for hinanden. Det er jo en gammelkendt sandhed, at vi frygter det ukendte, så folk skal møde det, som er fremmed for dem. For mig er det personlige politisk, så jeg arbejder meget med personlige historier på scenen. For når vi er personlige kan andre relatere til vores oplevelser og vores følelser og så kan vi skabe relationer til hinanden.
Det er også det vi gør med Talking Genders Youth Project, hvor vi inviterer unge queer kunstnere ind i et residence program, hvor de får mentorer og skal arbejde sammen med andre i et kunstnerisk fællesskab.
Publikum kan se resultatet af de unge kunstneres arbejde på The Gender house#2 Queer Arts Festival på Åbne Scene på Godsbanen i Aarhus fra den 7.-9. oktober. Hele festivalen varer fra den 24. september - 10. oktober.

Læs mere om Himherandit her