Solopgang over skuespilhuset - Svalholms ‘Primus’

Solopgang over skuespilhuset

Kort og godt Skrevet af: Marie Nyeng 11 Sep 2020

Solopgang over skuespilhuset

Koreograf Nønne Mai Svalholms nye forestilling ‘Primus’ er den første forestilling i et stort samarbejde mellem Det Kgl. Teater og Statens Kunstfond
Solopgang over skuespilhuset</br>Nønne Mai Svalholm er selv på scenen i sin nye forestilling Primus sammen med Sisse Lunøe, som også har medvirket i hendes forestillinger om aldring.</br>Foto: PR-foto / Svalholm
Foto: PR-foto / Svalholm
Se store billeder her →
Nønne Mai Svalholm er selv på scenen i sin nye forestilling Primus sammen med Sisse Lunøe, som også har medvirket i hendes forestillinger om aldring.
Et nøgent menneske ligger med ansigtet mod et spejlblankt gulv og et sølvgråt hår spejler sig sammen med den store måne, som hænger over hende. Ved siden af hende sidder en yngre påklædt kvinde med langt rødligt hår, som hænger ud under det klæde, der dækker ansigtet.

Den første del af koreograf Nønne Mai Svalholms nye trilogi ‘Primus’ er en sansemættet forestilling, hvor scenografien spiller en afgørende rolle. Hendes forrige trilogi handlede om slutningen på livet. Her var hendes fokus på den aldrende krop og dens muligheder for at bevæge sig. Mens hun arbejdede på de tre forestillinger i den trilogi, samlede hun sig et stort hold af ældre, som aldrig tidligere havde været trænede dansere, men som nu spillede hovedrollerne i Svalholms scenekunstneriske udtryk. En af de ældre var 70 årige Sisse Lunøe, som er uddannet elektronisk komponist. Hende udviklede Nønne Mai Svalholm et særligt tæt bånd til, og det er hende, som ligger helt afklædt under månen, når tæppet går for hendes nye forestilling ‘Primus’.
Fra tirsdag den 15. september - lørdag den 19. spiller forestillingen i Skuespilhuset på Det Kongelige Teater som den første forestilling i programmet K:Selekt. K:Selekt er et samarbejde mellem Det kongelige Teater og Statens Kunstfond om at styrke udviklingen på tværs af strukturer, genrer og til gensidig inspiration i det danske scenekunstmiljø.

Hver morgen, inden forestillingen havde urpremiere i Aarhus i sidste uge, stod Nønne Mai Svalholm på sin altan på 10. sal i Aarhus og filmede solopgangen. Lyset fra solopgangen bliver brugt som en meget central del af forestillingen. Mens de to kvinder på scenen langsomt bevæger sig frem og tættere på hinanden, forvandler månen på scenen sig nemlig til en solopgang.

Gulvet er beklædt med en spejlblank vinyl, som spejler alt, både kroppe og dramatiske skygger. Mens det kolde sølvgrå forvandler sig til en varm morgenrøde bevæger den påklædte og den nøgne krop sig mod os. Som en integreret del af scenografien henvender de sig direkte til sanserne og lader publikum opleve tid, mens den elektroniske musik, som er skabt til værket skaber en dramatisk stemning.

Forestillingen er som en ny dags begyndelse og det er også en ny begyndelse for Nønne Mai Svalholms arbejde. Det er både den første i en ny række af forestillinger, der tager udgangspunkt i begyndelser, men det er også første gang i en årrække, at Nønne Mai Svalholm selv er på scenen i en af sine forestillinger. Hun fortsætter samarbejdet med Sisse Lunøe i de kommende forestillinger, hvor hun også kommer til at arbejde sammen med andre koreografer og en samtidskunster.

Læs også: Nønne Mai Svalholm iscenesætter ældre menneskers naturkraft - INTERVIEW

Fakta:

Primus spiller i Skuespilhuset tirsdag den 15. - lørdag den 19. september

Forestillingen havde urpremiere på Åbne Scene på Godsbanen i Aarhus den 2. september.

PRIMUS opføres af performer Sisse Lunøe og koreograf Nønne Mai Svalholm, og er den første forestilling i trilogien med titlen BIG BANG.

Værket er udviklet over 2019 - 2020 med blandt andet residensophold på Kunstmuseet ARoS, ARoS Atelier og residensophold ved Dans i Tröndelag på Turnéteatret i Tröndelag i Norge.

Det kunstneriske team: kunstnerisk leder/ koreograf: Nønne Mai Svalholm, dansere: Sisse Lunøe og Nønne Mai Svalholm, Scenografi og lysdesign: Signe Klejs og Nønne Mai Svalholm, komponist: Olga Szymula, Dramaturg og kreativ-producent: Carlos Calvo, dramaturgisk konsulent: Ida-Elisabeth Larsen, konsulent på lysdesign: Jon Skulberg, filminstruktør og fotograf: Michael Dinesen, Fotograf: Peter Ravnsborg. Billedet er taget på ARoS Aarhus Kunstmuseum.

PRIMUS har modtaget støttet fra Statens Kunstfond, Kulturudviklingspuljen, Aarhus Kommune og Wilhelm Demant Fonden. Co-production ved Åbne Scene på Godsbanen i Aarhus.
Del på facebook
Facebook

Marie Nyeng

Chefredaktør og kulturjournalist
Marie Norman Nyeng er uddannet Cand.mag. i Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet og er fagjournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har arbejdet med journalistik og formidling af kultur, holdt foredrag og undervist kunstnere i at skrive og markedsføre sig.
Se Maries artikler her →
Feature artikler
Kulturspind magasin - på gaden nu
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind