
En fantasifuld klippe-klistre ballet
ArtikelSceneSkrevet af: Ida Fredericia10. okt 2015
For tredje gang genopsætter Den Kongelige Ballet Shane Brox fantasifulde børneforestillingen Fabelmageren. Forestillingen er på turné i november
Efter successen med “Kom Bamse, nu baletter vi” på Det Kongelige Teater, har Den Kongelige Ballet fået en ny fast børneballet; Fabelmageren, som nu kører på sin tredje sæson.Forestillingen er skabt i samarbejde med designeren og børnebogsforfatteren, Shane Brox, som er kendt for sit børneprogram på DR Shanes Verden. I Shanes Verden sidder Shane i sit værksted og bygger legetøj. Han kan lave legetøj ud alting; lige fra toiletruller, juicekartonner og dåser til dimser, dippedutter og dingenoter. En gammel lampeskærm forvandler sig til en karrusel, og en rulle toiletpapir bliver til bonrullen i et kasseapparat.
Dimser og dutter
Sådan er det også i Fabelmageren. Her bliver overdimensionerede knapper til hjul, og en pølsevogn ser ud til at være klippet i pap. Fantasien får frit spil i ”Fabelmageren”, hvor scenografi og kostumer ser helt hjemmelavet og “klippeklistret” ud. Men legetøjet ligger ikke længere på bordet i Shanes værksted - det er blæst op i en størrelse, så balletbørnene på Gamle Scene kommer til at ligne små alfer ved siden af knapperne.LÆS OGSÅ: DANSEN OM DET SJOVE OG UHYGGELIGE INDEN SENGETID - Uppercut dansteater laver humoristisk gyser for børn
Drengen Ferdinand har det ikke godt i skolen, men kommer i Fabelmageren på en eventyrlig rejse.
Foto: PR-foto / Det Kongelige Teater - Costin Radu
Kæmpe pølser og sørøverflag hænger helt naturligt sammen i Shanes univers.
Foto: PR-foto / Det Kongelige Teater - Costin Radu
I forestillingen møder vi drengen Ferdinand, som bliver mobbet i skolen. Ferdinand sidder ulykkelig, alene på sit værelse og drømmer sig langt ind i sin egen fantasiverden. Her er farlige levende pølser, kødædende planter og en grøn og danseglad monsterdiva. Ferdinand må kæmpe med sin egen frygt for at overvinde de mærkelige væsner, men får heldigvis hjælp fra den gule blomsterbi og Shane Brox i egen høje person.
LÆS OGSÅ: EN DRENG DER KEDER SIG - om danseforestillingen Fest for de 4-8 årige
Hvis man ikke kan sidde stille i de røde plyssæder på Gamle Scene, kan man inden forestillingen komme på rundvisning i det gamle hus. Man kommer på besøg på både skræddersalen med dens himmel af tyl, og får lov til at gå igennem dronningens loge. Og hvis det ikke er nok, kan man også klæde sig ud i teatrets gamle kostumer.
Børn i sæderne og på scenen
Fabelmageren er for børn fra 4 år og opefter. Men der er ikke kun børn på tilskuerrækkerne. På scenen står der også børn. Fabelmageren danses nemlig af eleverne fra Det Kongelige Teaters Balletskole. Forestillingen er koreograferet af Esther Lee Wilkinson, leder af ballettens underkompagni Corpus, og hun har i samarbejde med Shane Brox iscenesat denne finurlige og visuelle ballet.
Fabelmageren danses i Musikhuset i Aarhus den 31. oktober - 1. november
Spillede på Det Kongelige Teater i efteraarsferien
Topfoto: PR-foto / Det Kongelige Teater - Costin Radu
LÆS OGSÅ: EN DRENG DER KEDER SIG - om danseforestillingen Fest for de 4-8 årige
Vær med i legen
Hvis man ikke kan sidde stille i de røde plyssæder på Gamle Scene, kan man inden forestillingen komme på rundvisning i det gamle hus. Man kommer på besøg på både skræddersalen med dens himmel af tyl, og får lov til at gå igennem dronningens loge. Og hvis det ikke er nok, kan man også klæde sig ud i teatrets gamle kostumer.
Børn i sæderne og på scenen
Fabelmageren er for børn fra 4 år og opefter. Men der er ikke kun børn på tilskuerrækkerne. På scenen står der også børn. Fabelmageren danses nemlig af eleverne fra Det Kongelige Teaters Balletskole. Forestillingen er koreograferet af Esther Lee Wilkinson, leder af ballettens underkompagni Corpus, og hun har i samarbejde med Shane Brox iscenesat denne finurlige og visuelle ballet.Fabelmageren danses i Musikhuset i Aarhus den 31. oktober - 1. november
Spillede på Det Kongelige Teater i efteraarsferien
Topfoto: PR-foto / Det Kongelige Teater - Costin Radu

Ida Fredericia
Skribent
Ida Fredericia er uddannet BA i Teatervidenskab og Dansevidenskab og har arbejdet med dans og teater i alle afskygninger. Hun er vild med poetisk børnekultur, som formår at fange de mindste uden for megen ramasjang. Ida beskæftiger sig også med børnekultur uden for skrivebordet, hun har bl.a. medvirket i flere børneforestillinger og underviser i dans og ballet for børn. Udover Fine Spind har Ida skrevet for bl.a. Terpsichore, MagasinetKBH, Kulturkongen og administerer til daglig teaterbloggen Kulturshot.dk
Se Idas artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København