Anbefalinger: LOUISIANA LITERATURE 2019 med verdensstjerner og nationalt klenodie

Anbefalinger: LOUISIANA LITERATURE 2019 med verdensstjerner og nationalt klenodie

Litteratur Skrevet af: Denni Ian 20 Aug 2019
Del på facebook
Facebook

Anbefalinger: LOUISIANA LITERATURE 2019 med verdensstjerner og nationalt klenodie

I år har Louisiana Literature 10 års jubilæum. Vi bringer her 4 anbefalinger til litteraturfestivalen

Endnu en gang inviterer kunstmuseet Louisiana til fire dages litteraturoplæsning, forfatterinterviews, talks, performance og musikalske fortolkninger på scener mellem natur, arkitektur og billedkunst på litteraturfestivalen Louisiana Literature. Med et kosmopolitisk program præsenterer Louisiana Literature en lang række af internationalt og nationalt anerkendte forfattere fra i alt 14 forskellige lande herunder Frankrig, Ungarn, Iran, Japan, Tyrkiet, USA, Libanon, Norge, Polen, Sverige, England, Nigeria og Island og Danmark.

Her følger vores fire anbefalinger til Louisiana Literature 2019:
Foto: PR-foto / Photo Philippe Matsas © Flammarion
Se store billeder her →
Michel Houllebecq er det store hovednavn på Louisiana Literature i år.
Foto: PR-foto / Louisiana Litterature
Se store billeder her →
I år har Louisiana Literature 10 års jubilæum.

Michel Houellebecq

Det absolutte hovednavn må i år være den litterære og notoriske superstjerne, Michel Houellebecq. Den franske forfatter debuterede i 1994 med den nihilistiske roman ‘Udvidelse af Kampzonen’ (Extension du domaine de la lutte), og brød igennem i 1998 med ‘Elementarpartikler’ (Les Particules élémentaires). Grundet Houellebecqs kontroversielle karakter og kirurgisk skarpe pen har der været stor opmærksomhed omkring, hver eneste af hans bogudgivelser. Hans seneste bog ‘Serotonin’ (Sérotonine) blev blandt andet solgt i 30.000 eksemplarer på de første tre dage, da den udkom tidligere i år. I ‘Serotonin’ følger vi den 46-årige Florent-Claude Labrouste, der begiver sig ud på landet i et Frankrig ødelagt af EU’s landbrugspolitik, mens han drømmer om ekskæresten Camille. Som i de fleste af den prisbelønnede forfatters omdiskuterede romaner forenes det personlige med det politiske i en nådesløs analyse og et dystert portræt af det vestlige samfund. Når Houellebecq besøger Louisiana, får han selskab på scenen af Informationens chefredaktør og skarpe kender af Houellebecq, Rune Lykkeberg.

Michel Houellebecq er på Parkscenen fredag kl. 19.30 & lørdag kl. 16.30

Bonus info: Hvis man ønsker at stille Houellebecq et spørgsmål, så send det til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest den 23. august. Spørgsmålet vil måske blive besvaret lørdag kl.16.30 på Parkscenen. Lørdag signerer Houellebecq bøger på Nedre Plæne bag Parkscenen fra kl. 12
Foto: PR-foto / Gyldendal - Tomas Lehndal
Se store billeder her →
Jørgen Leth er efterhånden en af vores store nationalklenodier.
Foto: PR-foto / Rosinante og co - Photo Philippe Matsas © Flammarion
Se store billeder her →
Når Michel Houllebecq udgiver en bog plejer det at blive et stort tilløbsstykke.

Jørn Leth

Digteren, filmmanden og den mest karismatiske af alle cykelkommentatorer, Jørn Leth høstede med sin seneste digtsamling ‘Det bliver ikke væk’ nogle af årets fineste anmeldelser, og den er blevet fremhævet som en af hans stærkeste udgivelser. Den handler om at holde fast i livet og kunsten, selv om kroppen ældes og langsomt falder sammen i alderdommen. I et af digtene lyder det:

”Det bliver ikke væk jeg har skrevet det ned det bliver/ ikke væk Jeg skriver det ned så er det der/ Så står det der Det behøver ikke være en blank side/ Det forsvinder hele tiden/ Det skal bare puttes på plads/ Det må ikke blive væk/ Og det er vigtigt at huske/ Tankerne er gode men de forsvinder/ De skal indfanges under glas, ligesom insekter/ Pilles fra hinanden ligesom insekter.”

Jørgen Leth er et nationalt klenodie, som selvfølgelig bør opleves live.

Jørn Leth er på Parkscenen lørdag kl. 13.30
Foto: PR-foto / Louisiana Litterature
Se store billeder her →
Louisiana Litterature foregår fra den 22.-24. august.
Foto: Jóhann Páll Valdimarsson
Se store billeder her →
Sjón er aktuel med storværket CoDex 1962 og kan opleves på Louisiana Litterature.

C. Y. Frostholm

Et mindre kendt navn på plakaten, som man dog bør bide mærke i, er den danske forfatter, billedkunstner og essayist Christian Yde Frostholm. Han debuterede fra forfatterskolen i 1989 og har siden opbygget et imponerende bagkatalog af mere og mindre eksperimenterende bogudgivelser. I sin seneste bog ‘Træmuseet’ fra 2018 blander Christian Yde Frostholm genrer såsom notesbog, opslagsværk, fotobog, essaysamling og rejsedagbog i en hybrid, der kan minde om franske Francis Ponge og Georges Perec og portugisiske Fernando Pessoa. Han skriver mediterende og køligt smukt om at betragte verden omkring os. Han har selv sagt om bogen; ”For de fleste er træer bare noget, som er en del af bagtæppet [...] Men jo mere man går ned i stoffet, jo mere kan man se, hvor forbundet vi er med alt andet liv. Vores overlevelse hænger sammen med træerne. Forskellen er bare, at de sagtens kan overleve uden os, mens vi ikke kan overleve uden træerne.”

C. Y. Frostholm er på Pessoa. Villascenen fredag kl. 14.30
Foto: Søren Svendsen
Se store billeder her →
C.Y. Frostholm har opbygget et imponerende bagkatalog af mere og mindre eksperimenterende bogudgivelser.

SJÓN

Den prisbelønnede Sjón er en af Islands mest anerkendte forfatter internationalt. Han er aktuel med storværket ‘CoDex 1962’, som er en roman, der består af tre fortællinger med forskellig karakter; en kriminalhistorie, en kærlighedshistorie og en sci-fi-historie. I romanen følger vi Leo Löwe, der flygter fra jødeforfølgelserne under Anden Verdenskrig og kommer til Reykjavik, hvor han bliver blandet ind i en mystisk drabssag. På sin rejse har Leo medbragt en dreng af ler, som i 1962 bliver til hans søn Josef. Josef er bogens fortæller, der beretter om faderens skæbne og sit liv på den forblæste atlanterhavsø. ‘CoDex 1962’ er en geografisk og æstetisk grænsekrydsende roman, der problematiserer enhver forestilling om adskillelse, isolation og renhed.

SJÓN er i koncertsalen tors. kl. 20.00 & Parkscenen søn. kl. 14.00

Fakta

LOUISIANA LITERATURE foregår på
Louisiana Museum of Modern Art, Gl Strandvej 13, 3050 Humlebæk
22.-25. august 2019

Der er gratis adgang til Louisiana Literature for museets gæster. Derkan også købe en 4-dages e-billet til festivalen for kun 185 kr.
Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: