Emma Bess er optaget af mødre og deres nogle gange komplicerede forhold til deres døtre. I 2018 debuterede hun med den prisvindende novellesamling ‘Mødre, døtre, søstre’. Siden har hun arbejdet på ‘Ly’, som er hendes debut som romanforfatter. Begge bøger handler om de helt nære relationer og om de komplekse og uforståelige dynamikker, der er til stede i forhold mellem mødre og døtre.

Hendes nye bog ‘Ly’ skildrer, hvordan mor og datter kan være så forskellige, at dét kan føles både brutalt og skræmmende, når de forsøger at nærme sig hinanden. Vi følger Sally og hendes mor Linda gennem en enkelt dag, da de møder hinanden efter lang tids adskillelse. Med det ubehagelige møde stiller Emma Bess spørgsmål til, hvordan moderlig omsorg kan se ud, og hvad der sker, når mor-datter relation ikke er det tætteste tætte forhold, som vi længes efter.

Idealet for omsorg er for snævert

Som mor til to små piger er Emma Bess selv blevet overvældet over, hvor ulige forholdet mellem forældre og børn kan virke, og hvor meget man føler, at man som forælder kan påvirke sine børns opfattelse af verden. Og så har hun oplevet, at idealet til moderrollen kan føles for snæver.

“Der er helt sikkert sådan en kønnethed i det der med, hvordan man vurderer den omsorg, som kvinder udviser. Man vurderer om den er omsorgsfuld nok, og om den lever op til det her ideal om moder-omsorg, som jeg tænker, er for stramt. Jeg vil gerne se omsorgen som noget mere nuanceret og realistisk”.

For Emma Bess var derfor interessant at skrive om en mor-karakter, der er helt anderledes end, hvordan mødre tit bliver beskrevet. Hun havde lyst til at skrive om et moderopgør, fordi hun synes, at mange klassiske romaner handler om faderopgør.

“Det er sjovt, at moren i min roman er blevet sådan en mor, som hun er. Fordi på en måde er hun jo sådan en anti-mor,” siger hun.

Moren i romanen observerer og dømmer datterens liv, som hun synes er småborgerligt og kedeligt. Og så forstår hun heller ikke rigtigt at give den kærlighed, som datteren har så meget behov for at få af hende. Hun forstår ikke, hvordan man kan handle på alt det, som ikke kan forklares, men som man bare ‘mærker’.

“Jeg synes ikke, der er meget litteratur om ‘den kolde mor’. I eventyr er det jo altid en stedmor. Det er aldrig den rigtige mor, der er kold. Det er bare så forankret i vores kultur, at en mor altid er varm og givende. Vi har måske ikke så meget sprog for andre slags mødre eller mere menneskelige mødre.”

Emma Bess syntes, at det var spændende at lave et mere nuancerede kvindeportræt og undersøge, hvor forskelligt begrebet om omsorg kan se ud. Derfor stillede hun sig selv spørgsmålet: Hvordan kan sådan en mor-datter relation se ud, hvis omsorgen er forstyrret?

“Jeg synes alt for ofte at kvinden bliver fremstillet som sådan en hekse-figur, hvis hun har nogle negative sider. Jeg vil gerne vise at moder-omsorgen kan være ambivalent. Fordi det, tror jeg, er utroligt normalt. Det er ikke sådan noget exceptionelt,” siger hun og fortæller, at hun med bogen gerne vil give noget mere plads til den ambivalens.

Selv har Emma Bess været på afstand af sin egen mor, mens hun skrev på romanen, fordi hun flyttede til England med sin med sin mand og datter, der i dag er fem år gammel. I England blev hun gravid igen med den yngste datter på to og i dag er familien i gang med at pakke deres ting ned og gøre klar til at flytte til Berlin, hvor manden har fået arbejde på et universitet fra januar.

Afstanden har både skabt savn til at have en hverdag tæt på moderen, men det har også gjort det lettere for hende at skabe et fiktivt rum, hvor hendes karakterer ikke blev påvirket af hendes egen relation til sin mor.:

Hun fortæller, at flytningen til udlandet har været en meget modnende proces for hende. Hun har savnet det trygge og kendte, men samtidigt har hun været glad for at prøve at stå helt på egne ben uden at have sine forældre og søskende tæt på sig som et tryghedstæppe.

“Jeg har savnet den trygge familiehverdag. Men samtidigt føler jeg også, at der er sådan en norm om at ens børn bare skal være tæt på deres bedsteforældre. Og på en måde synes jeg egentligt også, at det er meget fedt at gøre noget helt andet og finde sin egen vej,” siger hun.

Forsøget på at skabe en normalitet

Arbejdet på romanen har været en lang proces med mange afbrydelser, en flytning til udlandet og en graviditet.
Hun har været nødt til at udnytte de små pauser i familiens hverdag til at skrive på romanen. Men det har været svært, fordi man, som hun siger, hele tiden bliver kastet ind og ud af følelser og skal forholde sig til mange forskellige ting, når man er forælder til små børn. Hun vil gerne skildre tempoet i en børnefamilie i bogen, hvor hovedpersonen Sally også har små børn.

“Jeg har gerne villet give børnene plads i bogen på en realistisk måde. At de bare er der og afbryder. De driver ikke handlingen frem. De fylder bare, fordi det gør børn jo,” siger hun.

I romanen fylder børnene alt for Sally, og de overskygger alt andet i hendes liv. Hun har et enormt behov for hele tiden at være tæt på dem. Det giver hende en varme og ro. Men alligevel er det som om, der er en del af hende, der aldrig helt kan blive varmet op. Der er noget, der mangler.
“Sally søger jo en omsorg fra moderen. Men det er moderen ikke i stand til at give hende, eller hun forstår ikke, hvordan man giver det. Så derfor samler Sally alt muligt andet omkring sig i et forsøg på at få den omsorg, som hun mangler,” siger Emma Bess.

De to kvindelige hovedkarakterer, Sally og moderen Linda, bærer begge på en svær familiehistorie. De traumatiske oplevelser kommer op til overfladen i deres møde, som glimtvise billeder, og de har svært ved at stykke det sammen til én fortælling. De har forskellige fortolkninger, og man har som læser svært ved at vurdere, hvad der virkeligt er sket.
“Det tror jeg er meget almindeligt, når der er sket noget traumatisk i en families historie. At alle forstår og tolker det, der er sket, forskelligt. Og at man måske selv har fortrængt meget eller ikke kan se klart, hvad der er ens egen og andres tolkning, og hvad der er virkelighed,” siger Emma Bess.

Sally og Linda repræsenterer to forskellige positioner, to forskellige måder at bryde fri fra traumerne og søge sig selv og det sted i verden, hvor man kan være sig selv. Mens Sally søger trygheden, søger Linda frihed.
“Sally gør jo alt det, hun kan for at finde en tryghed og stabilitet i tilværelsen. Hun kæmper virkeligt for at finde den her normalitetet. Det tror jeg er kendetegnende for mange mennesker, som kommer fra noget, der ikke er så trygt. At man så bare gerne vil prøve at få det så trygt som muligt,” siger Emma Bess.

Alligevel er det som om, hun bærer på noget, der har evnen til at kunne ødelægge hele hendes liv. En udsathed, som bliver sat overfor den normalitet, som hun forsøger at skabe. I romanen skriver Emma Bess poetisk og sanseligt om skrøbeligheden:

Alt det, som er så fint og godt. Som man kan se er godt. Og så pludselig kan det bare forsvinde, som om det kun var en skal. Mens man var uopmærksom, er det gode blevet ondt, eller det har hele tiden været ondt, det havde bare klædt sig ud. Pludselig bliver man svagere, huden bliver så tynd. Farverne pulveriserede og brændt væk

På den måde ligger der hele tiden en stemning i romanen, der antyder, at tæppet bare kan blive revet væk under Sallys egentligt meget solide liv..
“Jeg tænker, at de fleste kan godkende den der udsathed. Det er jo sådan en eksistentiel følelse. Og den kan gå igen gennem generationer i familier, hvor fortællinger om, hvem man er, og hvilke muligheder man har nedarves og bliver til en del af den måde, man opfatter sig selv på,”fortæller Emma Bess

Utilstrækkelige relationer mellem mødre og døtre

Det var vigtigt for For Emma Bess, at romanen skulle være realistisk. Hun har forsøgt at skabe karakterer og relationer, som rummer alle kompleksiteterne, og som ligger tæt op af, hvordan hun tænker, at mange mor-datter forhold i virkeligheden er. Og så har hun forsøgt at gøre karakterernes sprog og tankestrømme så troværdige som muligt.

“Jeg har arbejdet meget med at have sådan et ret stort spænd i forhold til, hvad sproget kan være, at det både kan være meget intenst og lyrisk og også meget hverdagsagtigt. Jeg kan godt lide det clash, der kommer, fordi jeg tror, det er ret realistisk. At man har begge registre i sin hverdag,” siger hun.

Samtidigt har hun givet karaktererne lov til at tænke irrationelle tanker og modsige eller misforstå sig selv. Fordi hun selv oplever, at det også er sådan sindet fungerer. Dermed håber hun, at nogle af dem, der læser bogen, vil kunne genkende den måde sindet virker på. Hun håber også, at der er nogen, der kan spejle sig i Sally og Lindas historie og i følelsen af ikke helt at kunne leve op til, hvordan relationen til ens mor eller datter burde være.

“Jeg tror der er utroligt mange, der har en mor-datter relation, hvor man ikke rigtigt kan nå ind til hinanden, selvom det burde være den tætteste relation, man kan have. Så tror jeg godt det kan hjælpe at læse om det eller se det andre steder, fordi man så ikke føler, at man er helt alene med den oplevelse”.

Om Emma Bess

Emma Bess er født nær Aarhus i 1989

Hun har en kandidatgrad i Litteraturhistorie fra Aarhus Universitet og er desuden uddannet fra Forfatterskolen i København

Hun debuterede i 2018 med novellesamlingen Mødre, døtre, søstre, som hun modtog debutantprisen Bodil og Jørgen Munch- Christensens Kulturlegat for

Hun bor nu i Berlin med sin mand og to døtre.

Emma Bess’ roman ‘Ly’ udkommer den 9. februar 2022 ved forlaget Gutkind