Samler kunstnere på kunst?
OmtaleSkrevet af: Fine Spind25. jan 2022

Samler kunstnere på kunst?

Kunsthalen Gammelgaard i Herlev har netop åbnet en udstilling med kunst fra en række markante danske kunstneres private kunstsamling
Samler kunstnere på kunst?</br>Billedkunstner Lasse Krog Møller er en af de kunstnere, som viser kunst fra sin kunstsamling på Gammelgaard. Han bærer også et lille værk af Anders Bonnesen på sin arm til hverdag.</br>Foto: Kulturmagasinet Fine Spind - Marie Nyeng
Billedkunstner Lasse Krog Møller er en af de kunstnere, som viser kunst fra sin kunstsamling på Gammelgaard. Han bærer også et lille værk af Anders Bonnesen på sin arm til hverdag.
Foto: Kulturmagasinet Fine Spind - Marie Nyeng

Den første udstilling på kunsthalen Gammelgård handler om kunstnernes egne kunstsamlinger. Samlingerne afslører både kunstneres slægtskab og venskaber med andre kunstnere, men de viser også noget om, hvem der er deres forbilleder.

De 11 kunstnere, som har lånt værker ud fra deres private kunstsamling er Ann Sophie von Bülow, Elsebeth Jørgensen, Jacob Hoff, Jesper Fabricius, Jørgen Carlo Larsen, Kathrine Ærtebjerg, Lasse Krog Møller, Lilybeth Sebaldus, Melou Vanggaard, Simon Grimm og Svend Danielsen.

De har alle det til fælles, at de samler på kunst. For nogle af dem udgør det at samle kernen i at identificere sig med kunsten og andre kunstnere, og for andre indgår samlingen på linje med opslagsværker og værktøj som understøttende for deres kunstneriske arbejde.

Samlingerne og kunstnernes egne værker indgår på udstillingen i en form for dialog, der gør os klogere på kunstnernes inspirationer og de spor, de afsætter i deres proces og i egne værker. Da kunstnernes samlinger og deres kunstneriske værdi for den enkelte normalt er et privatområde, giver udstillingen også et helt særligt og sjældent indblik i det felt, der befinder sig mellem det personlige og det professionelle niveau i det kunstneriske maskinrum.

Udstillingen er kurateret af kunstnerne Jacob Hoff, Lilybeth Sebaldus og Simon Grimm, der også selv deltager i udstillingen med egne kunstsamlinger.

De tre kuratorer har i deres udvælgelse af kunstnere lagt vægt på, at kunstnerne selv er aktive samlere, at de repræsenterer forskellige kunstneriske praksisser, at der er en generationsmæssig spredning i udstillergruppen, og at kønsfordelingen er fair.

Gammelgaard er en kunsthal for dansk og international samtidskunst beliggende i det naturskønne Hjortespring i det nordlige Herlev. Året igennem vises skiftende udstillinger i tre smukke udstillingsbygninger, hvoraf Hovedhuset daterer sig tilbage til 1734. Sammen med koncerter og events skabes en kulturel ramme for at mødes på kryds og tværs i livet.

Ud over udstillinger rummer Gammelgaard også arbejdende værksteder for keramik og billedkunst i kælderen. I parken udenfor kan børnene fornøje sig med landets største musikpark.

Allerede i 1670’erne lå der på grunden en adelig sædegård, og siden da har Gammelgaard haft forskellige ejere ofte med en vis position i samfundet. De nuværende bygninger blev i 1978 overtaget af Herlev Kommune, hvor de gennemgik en totalrestaurering og blev indrettet til kulturelle aktiviteter.

Fakta:

Udstillingen Kunstnernes Kunst vises på Gammelgaard frem til den 6. marts

Deltagende kunstnere

Ann Sophie von Bülow
Elsebeth Jørgensen
Jacob Hoff
Jesper Fabricius
Jørgen Carlo Larsen
Kathrine Ærtebjerg
Lasse Krog Møller
Lilybeth Sebaldus
Melou Vanggaard
Simon Grimm
Svend Danielsen

Facebook
Del på facebook
Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind