I et rum med solgule vægge lyser hvide, udskårne skulpturer op. Det er figurer af mennesker. Kvinder og mænd, dyr og monstre. Muterede, ødelagte kroppe boltet op og skåret ud i hvid gasbeton. Det ligner noget fra antikken og trækker på historier om græske mytologiske figurer. Men der er noget uhyggeligt på spil, en advarsel om katastrofen, om menneskets og naturens undergang.

Rummet er en del af den nye soloudstilling ‘Immemorial’, som billedhugger Sif Itona Westerberg præsenterer på ARoS fra den 1. oktober 2021 til den 23. januar 2022. Udstillingen består af mytologiske figurer i hvid gasbeton og handler om, at klimakatastrofen lurer i horisonten, fordi menneskets påvirkning af naturen er accelereret. Den smelter fortid, nutid og fremtid sammen og handler om, hvad vi kan lære af historien.

Industrielle materialer og mytologiske figurer

‘Immemorial’ udstillingen er Sif Itona Westerbergs største solo-udstilling nogensinde. Og for den 35-årige, københavnske billedhugger var det både fantastisk og overvældende at få tilbudt at lave en udstilling på ARoS kunstmuseum.

“Det er jo et enormt stort sted at starte. Det var så vildt at få det tilbudt, det er virkelig fantastisk. Men også intimiderende. Jeg ville jo gerne lave noget, som er rummene værdige,” fortæller hun.

Sif Itona Westerberg blev uddannet billedhugger fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2014. Siden har hun primært arbejdet med at skære figurer ud, som tager afsæt i den mytologiske verden. Men de er ikke hugget ud i marmor, som man ellers klassisk forbinder motiverne med. I stedet benytter hun det industrielle materiale, gasbeton, som man kender fra byggemarkeder og vægge på billige parcelhuse.

“I starten havde det noget at gøre med, at jeg simpelthen ikke havde særligt mange penge. Og gasbeton er meget billigere, end hvis jeg skulle brænde noget i en keramikovn eller støbe noget i silikone,” fortæller Sif Itona Westerberg.

Men hun bruger stadigvæk gasbetonen. Det skaber kontraster og er med til at hive de mytologiske fortællinger med ind i nutiden og fremtiden.

“Jeg synes, det er sjovt at tage det her billige, dumme byggemateriale og skabe en form for uoverensstemmelse i kunsten. Og så er det jo et nutidigt materiale, som jeg putter på de gamle myter. Det synes jeg skaber et møde mellem tider, og så er det med til at sige til publikum: “Det handler altså ikke kun om dengang. Det handler om nu”,” siger hun.

Græske myter lærer os om klimakatastrofen

Sif Itona Westerberg har altid haft en fascination af og nysgerrighed til de mytologiske fortællinger. Blandt andet fordi hun synes, at mange af fortællingerne fra mytologien stadigvæk er relevante og aktuelle i vores verden i dag.

“Der er sindssygt mange forvandlinger i græsk mytologi. Mennesker bliver hele tiden forvandlet til sten og træ. For mig har det været spændende at finde ud af, hvad de her forvandlinger er. Er de en straf?” spørger hun.

Hun uddyber: “Og så synes jeg, at myterne er en meget håndgribelig måde at forestille sig, at man kan blive taget tilbage ind i det økosystem, som man prøver at være hersker over. Den ydmyghed tror jeg det er vigtigt, at vi stadigvæk husker. Særligt i dag med de reaktioner vi ser fra naturen på den belastning, vi udsætter den for”

Udstillingens andet kapitel med navnet ‘Ild’ er bygget op omkring myten om Faeton. Han er søn af solguden Helios, og han låner sin fars solvogn for at føre solen i sin bane hen over himlen for at bevise sit værd for sine venner. Men han mister kontrollen over vognen og ender med at brænde hul i himmelhvælvingen og styrte ned mod jorden igen, hvor den brændende sol ligger alt øde på sin vej.

I rummet står et træ i flammer; altså udført i den gråhvide gasbeton. Faetons elsker, Cygnus, er undervejs i sin forvandling til en svane, og Faetons sørgende søstre forvandles til poppeltræer. Figurerne er smukke, men sorgfulde. De er oplyst af et glødende, faretruende lys fra en stor rød neonbue på den ene væg, som skaber associationer til solen. Eller til en verden i flammer.

“For mig er det et eksempel på en tidlig menneskeskabt klimakatastrofe. Jeg synes, det er interessant, at vi som mennesker går ind og roder med nogle balancer, der har været under opbygning i millioner af år uden at vide, hvilke konsekvenser det kan have. Myten om Faeton er jo et godt eksempel på, at det faktisk har været en problematik, vi har kendt til for evigt,” fortæller Sif Itona Westerberg.

Hun peger på massevaccination i forbindelse med coronakrisen. Og DNA-redigering og genmanupilation, som sidste del af udstillingen ‘Fountain’ handler om. Hun var ikke selv bange for at få vaccinen, men hun synes det er interessant og lidt foruroligende, at vi foretager os sådan nogle store handlinger uden helt at kende til, hvilke konsekvenser det kan have for naturens balancer.

Med udstillingens samlede titel ‘Immemorial’ eller på dansk “før nogen kunne huske det” referer Sif Itona Westerberg til, at vi jo faktisk allerede godt kender til de her fortællinger om balancer. De er en del af vores historie. Vi skal bare lige mindes om, at de eksisterer.

“Fortællingerne ligger jo lige der under vores fødder. Og jeg synes det er sjovt at tage dem frem igen og undersøge, om de stadigvæk kan lære os noget i dag,” siger hun.

Hybridvæsener som et opgør med kassetænkning

Figurerne overtræder skellet mellem natur, menneske og teknologi. Hår går i ét med planter, mennesker smelter sammen med dyr, og moderne teknologi genmodificerer laboratoriedyr og monstrøse væsner. Alt sammen er det filtret sammen i et uendeligt netværk, der tydeliggør mennesket som en del af et enormt økosystem og som en del af den verden, vi lever i.

“Jeg forsøger at undersøge mennesket som en foranderlig størrelse i kraft af en accelereret teknologisk udvikling og et klima, der ændrer sig i en hastighed, vi ikke har oplevet før,” fortæller Sif Itona Westerberg.

“Vi indånder hele tiden mikroplastpartikler. Vi tisser vores lykkepiller ud i vandet som så bliver en del af fiskenes økosystem. Alle grænserne er ligesom blevet flydende, og derfor tror jeg heller ikke længere, man kan se naturen som en isoleret størrelse. Eller natur og teknologi som isolerede størrelser.”

Hun kalder selv mange af hendes figurer for ‘hybridvæsener’. Det er væsener, der kan bevæge sig i alle verdener. De kan flyve og være under vand, de kan gå ind i en menneskekrop eller være som en dyr. De kan være både mand og kvinde.

“Hybriden hører jo aldrig rigtigt hjemme nogen steder, fordi den er lidt det hele på én gang. Jeg synes, det er et interessant billede på den menneskelige elasticitet, som jeg tror, vi skal blive mere bevidste om,” siger hun.

Sif Itona Westerberg ønsker, at vi kan frigøre os fra de normer og kasser, som mange mennesker føler, at de skal sætte andre ind i eller selv forsøge at passe ind i. At vi kan få en mere rummelig tilgang til dét at være et menneske. Og at vi eksempelvis kan ryste os lidt ud af de kasser, der handler om at være mand eller kvinde.

“Det har været vigtigt for mig, at mine figurer ligger og svæver lidt i det androgyne rum. Og jeg synes, det er så sjovt, når mange siger “ham der” eller “hende der” om figurer, som jeg eller andre tænker som det andet køn,” fortæller hun.

Hun håber dog, at publikum får lyst til at acceptere dobbelttydigheden og finde en ro i det frem for at forsøge at finde ud af, hvor de forskellige figurer hører til. Og at vi alle på et tidspunkt kommer til et sted, hvor vi tænker mere flydende om mennesker og ikke prøver på at placere hinanden i kasser.

Mennesket kan ikke herske over naturen

Med sammensmeltningen af mennesker, dyr og natur vil Sif Itona Westerberg også gerne bryde med forestillingen om, at man som menneske har en højere status end dyr og natur. At vi ikke kan føle os hævet over det hele, fordi der er ting, vi ikke kan styre.

“Mennesket har bare været vant til at kunne behandle dyrene, som vi vil, fordi vi føler os hævet over dem. Men jeg tror virkelig, at vi står i en klimakrise, fordi vi tror, at vi er hævet over det hele og ikke behøver at gå i nogen forhandling med naturen. Vi føler bare, at vi kan sidde her og dirigere,” fortæller hun.

Hun fremhæver coronakrisen som et eksempel på, at det ikke kan lade sig gøre. At en lille virus, som vi ikke engang kan se, kan spænde ben for en hel verden. Vi er en del af naturen, vi er dybt afhængige af den og vi kan ikke styre den.

“Coronakrisen var virkeligt et reality-check for mange, tror jeg. Vi troede lige, at vi kunne det hele. Men så fandt vi ud af, hvor lidt kontrol vi i virkeligheden har,” siger hun og fortsætter:

“ Jeg tror, vi ville være bedre til at være i denne verden, hvis vi kommer ud af den opfattelse. Vi må have respekt for de ting, vi ikke kan styre. De ting, der ikke har stemmer og ikke kan tale, men som vi er dybt afhængige af. Og vi må lære af historien.”

Fakta

Udstillingen ‘Immemorial’ af Sif Itona Westerberg på ARoS er åbnet den 1. oktober 2021 og kan opleves indtil den 23. januar 2022

Udstillingen bliver vist i det 420 kvadratmeter store Focus-galleri på Niveau 5 i ARoS.

Læs mere om udstillingen her