NyhedSkrevet af: Fine Spind15. apr 2021
Nyt museum i Odense med stjernearkitekt, Kim Fupz og international samtidskunst
Op til sommerferien slår H.C. Andersens hus dørene op til en helt ny museumsoplevelse i Odense. Her skal samtidskunst og Kim Fupz Aakesons manuskript give publikum en oplevelse af H.C Andersens univers i en bygning af arkitekten bag det olympiske stadion i Tokyo
Det nye museum H.C. Andersens hus åbner den 30. juni i Odense
Foto: PR-foto/ Kengo Kuma & Associates, Cornelius Vöge, MASU planning
I Odense har man haft H. C. Andersens barndomshjem og et H.C. Andersen museum som trækplaster for turister. Men til juni åbner et helt ny museum i byen, hvor man vil præsenterer publikum for H.C. Andersen på en helt ny måde.
Tolv kunstnere fra hele verden står bag udstillingerne i det nye H.C. Andersen Hus, som åbner til sommer. Ifølge museet selv, bliver der tale om en enestående totalkunstnerisk oplevelse, hvor arkitektur, kunst, design, lyd, lys og en strøm af billeder skaber nye møder mellem den besøgende og Andersens eventyr og smelter sammen i et sammenhængende værk.
selve museet H.C. Andersens Hus er tegnet af den japanske stjernearkitekt Kengo Kuma og hans tegnestue, der blandt andet står bag det nye OL-stadion i Tokyo. I designprocessen har tegnestuen blandt andet hentet inspiration i eventyret Fyrtøjet, hvor træet i fortællingen afslører en underjordisk verden, der på forunderlig vis åbner nye perspektiver for øjnene af beskueren. Selve museumsbyggeriet dækker et areal på 5.600 kvadratmeter hvoraf to tredjedele ligger under jorden og munder ud i et eventyrligt børneunivers. Til sammenligning er museet ARoS i Aarhus 17.700 m² og skvariet Den Blå Planet er 10.000 m² . Bygningen fletter sig sammen med en magisk have skabt af landskabsarkitekterne MASU-Planning. Den kommer blandt andet til at rumme en labyrint.
Foruden papirkunsten byder den fysiske udstilling også på den brasilianske installationskunstner Henrique Oliveiras massive træinstallation, der henter inspiration i eventyret om Fyrtøjet. Henrique Oliveira er internationalt kendt for sine tredimensionelle værker i genbrugstræ og har særligt markeret sig med kunstinstallationer som Baitogogo, en slags gordisk knude, udstillet på Palais de Tokyo i Paris og den enorme labyrint-lignende træinstallation Transarquitetonica, udstillet på MAC i Sao Paulo.
Forfatteren Kim Fupz Aakeson, som også selv er elsket og kendt for sine børnebøger og desuden står bag TV og filmmanuskripter og voksenromaner, har skrevet et manuskript for huset. Han fortæller, at han kendskab til H. C. Andersen mildest talt var til at overskue, inden han gik igang med at arbejde med H.C. Andersens hus. Han kendte selvfølgelig eventyrene, hans mangel på succes i kærlighed og så de små hak i dagbogen, ikke meget mere. “Så det var lidt af en verden, der åbnede sig, da jeg dykkede dybere ned, sikke et menneske, sikke et sprog, skrøbelig og ukuelig, nysgerrig, åben, rejselysten, en rutsjebane af følelser, Andersen kendte både himmel og helvede, og udfordringen var ikke at være hittepåsom omkring ham, arbejdet handlede mere om at holde tungen lige i munden på den plads, der var til rådighed,” siger han.
Direktør for H.C. Andersens hus fortæller, at da de skulle finde den rette forfatter, så opstillede de en lang række kriterier baseret på H.C. Andersens fortælletræk og litterære teknikker. “Kim Fupz Aakesons forfatterskab har mange af de samme kendetegn, som du finder hos H.C. Andersen. Det er et forfatterskab, som både retter sig mod børn og voksne, ofte er det sprogligt legende, og det fokuserer på relationerne mellem karaktererne frem for en psykologisk dybde,” fortæller han. I eksempelvis ‘Sallies Historier’ fremstiller han en verden, der ligesom H.C. Andersen er blottet for endegyldige moraler. Her er fortællingen ikke en vej til et svar, men en legesyg glæde over sprogets og fortællingens mange muligheder.”
Læs også: INTERVIEW Kim Fupz Aakeson begyndte at skrive til børn, mens han strengt taget ikke brød sig om dem
Når huset slår dørene op for publikum efter den officielle indvielse den 30. juni, bliver det dog ikke den totale museumsoplevelse, gæsterne præsenteres for. På grund af den snarere en slags forpremiere, lyder det fra museumsdirektør for Odense Bys Museer, Torben Grøngaard Jeppesen:
“COVID-nedlukningen har jo ikke overraskende givet nogle udfordringer undervejs, og derfor vil der være enkelte dele af museet, som endnu ikke er helt klar, når vi åbner. Dertil kommer, at der i forbindelse med et byggeri og et udstillingsdesign af denne kaliber helt uundgåeligt vil være diverse opstartsvanskeligheder som f.eks. teknik, der skal efterprøves og finjusteres.”
Det nye museumsbyggeri bliver realiseret med substantiel støtte fra A.P. Møller Fonden og bidrag fra Nordea-fonden, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Odense Kommune og Odense Bys Museer. Formand for A.P. Møller Fonden, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, fortæller om :
”H.C. Andersen er nok vores allerstørste digter. Han fanger både børn og voksne med sine eventyrlige fortællinger, som mennesker over hele verden den dag i dag kan spejle sig i. Det er vores håb, at vi med det nye museum har nærmet os kernen i H.C. Andersens univers.”
De sidste mange måneder har udstillingsdesignere, kuratorer, kunstnere, håndværkere og entreprenører arbejdet non-stop på både byggeri og udstilling, og H.C. Andersens Hus kan nu omsider løfte sløret for en såkaldt soft opening, som de kalder den foreløbige åbning med corona-restriktioner, den 30. juni.
Kim Fupz Aakeson (DK), Louise Alenius (DK), Veronica Hodges (DK), Daniel Handler (US), Henrique Oliveira (BR), Sandra Rilova (ES), Lewis Gibson (UK), Timothy David Orme (US), Noah Harris (UK), Andy Gent (UK), Simon McBurney (UK), George Shelbourn (UK)
Læs mere om de enkelte kunstnere og deres bidrag til museet her https://hcandersenshus.dk/kunstnerbiografier/
Samlede budget (byggeri og udstillinger): 390 millioner
Forventet årligt besøgstal: 200.000 – 300.000
Åbningsdato: sommer 2021
Museumsareal (2/3 under overfladen): 5.600 m2
Haveareal: 7.000 m2
Samlet areal: 9.000 m2
Arkitekt og totalrådgiver:
Kengo Kuma & Associates
Udstillingsdesign:
EVENT Communications Ltd., London
Landskabsarkitekt:
MASU Planning
Underrådgiver arkitektur:
C & W Arkitekter
Underrådgiver ingeniør:
Soren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma
Underrådgiver arkitektur:
CORNELIUS VÖGE
Bidragsydere og samarbejdspartnere i projektet:
A.P. Møller Fonden støtter med 258 mio. kr.
Augustinus Fonden med 27 mio. kr.
Knud Højgaards Fond med 4 mio. kr.
Nordea-fonden med 4,7 mio. kr.
Tolv kunstnere fra hele verden står bag udstillingerne i det nye H.C. Andersen Hus, som åbner til sommer. Ifølge museet selv, bliver der tale om en enestående totalkunstnerisk oplevelse, hvor arkitektur, kunst, design, lyd, lys og en strøm af billeder skaber nye møder mellem den besøgende og Andersens eventyr og smelter sammen i et sammenhængende værk.
selve museet H.C. Andersens Hus er tegnet af den japanske stjernearkitekt Kengo Kuma og hans tegnestue, der blandt andet står bag det nye OL-stadion i Tokyo. I designprocessen har tegnestuen blandt andet hentet inspiration i eventyret Fyrtøjet, hvor træet i fortællingen afslører en underjordisk verden, der på forunderlig vis åbner nye perspektiver for øjnene af beskueren. Selve museumsbyggeriet dækker et areal på 5.600 kvadratmeter hvoraf to tredjedele ligger under jorden og munder ud i et eventyrligt børneunivers. Til sammenligning er museet ARoS i Aarhus 17.700 m² og skvariet Den Blå Planet er 10.000 m² . Bygningen fletter sig sammen med en magisk have skabt af landskabsarkitekterne MASU-Planning. Den kommer blandt andet til at rumme en labyrint.
Magiske kunstinstallationer
Blandt husets fysiske installationer finder man en kæmpeinstallation af danske Veronica Hodges, inspireret af svalen i eventyret om Tommelise. Veronica Hodges har tidligere skabt den populære og fortryllende papirinstallation Cherish i Marmorkirken i 2018, hvor 15.000 lyserøde kirsebærblomster i papir svævede fra kirkerummets loft.Foruden papirkunsten byder den fysiske udstilling også på den brasilianske installationskunstner Henrique Oliveiras massive træinstallation, der henter inspiration i eventyret om Fyrtøjet. Henrique Oliveira er internationalt kendt for sine tredimensionelle værker i genbrugstræ og har særligt markeret sig med kunstinstallationer som Baitogogo, en slags gordisk knude, udstillet på Palais de Tokyo i Paris og den enorme labyrint-lignende træinstallation Transarquitetonica, udstillet på MAC i Sao Paulo.
Forfatteren Kim Fupz Aakeson, som også selv er elsket og kendt for sine børnebøger og desuden står bag TV og filmmanuskripter og voksenromaner, har skrevet et manuskript for huset. Han fortæller, at han kendskab til H. C. Andersen mildest talt var til at overskue, inden han gik igang med at arbejde med H.C. Andersens hus. Han kendte selvfølgelig eventyrene, hans mangel på succes i kærlighed og så de små hak i dagbogen, ikke meget mere. “Så det var lidt af en verden, der åbnede sig, da jeg dykkede dybere ned, sikke et menneske, sikke et sprog, skrøbelig og ukuelig, nysgerrig, åben, rejselysten, en rutsjebane af følelser, Andersen kendte både himmel og helvede, og udfordringen var ikke at være hittepåsom omkring ham, arbejdet handlede mere om at holde tungen lige i munden på den plads, der var til rådighed,” siger han.
Direktør for H.C. Andersens hus fortæller, at da de skulle finde den rette forfatter, så opstillede de en lang række kriterier baseret på H.C. Andersens fortælletræk og litterære teknikker. “Kim Fupz Aakesons forfatterskab har mange af de samme kendetegn, som du finder hos H.C. Andersen. Det er et forfatterskab, som både retter sig mod børn og voksne, ofte er det sprogligt legende, og det fokuserer på relationerne mellem karaktererne frem for en psykologisk dybde,” fortæller han. I eksempelvis ‘Sallies Historier’ fremstiller han en verden, der ligesom H.C. Andersen er blottet for endegyldige moraler. Her er fortællingen ikke en vej til et svar, men en legesyg glæde over sprogets og fortællingens mange muligheder.”
Læs også: INTERVIEW Kim Fupz Aakeson begyndte at skrive til børn, mens han strengt taget ikke brød sig om dem
Tim Burtons og Wes Andersons dukkemager
Til at levendegøre Andersens fortællinger har museet allieret sig med den britiske dukkemager Andy Gent, der i mere end 25 år har lavet dukker særligt til stop-motion film. Han har blandt andet skabt dukker til Tim Burtons stop-motion film Corpse Bride, ligesom han også stod bag de mere end 1000 forskellige hundedukker til Wes Anderson-filmen Isle of Dogs. I udstillingen vil man kunne opleve Andy Gents dukker i fortællingerne Den standhaftige Tinsoldat, Den lille Havfrue, Snedronningen og Den lille Pige med Svovlstikkerne.Når huset slår dørene op for publikum efter den officielle indvielse den 30. juni, bliver det dog ikke den totale museumsoplevelse, gæsterne præsenteres for. På grund af den snarere en slags forpremiere, lyder det fra museumsdirektør for Odense Bys Museer, Torben Grøngaard Jeppesen:
“COVID-nedlukningen har jo ikke overraskende givet nogle udfordringer undervejs, og derfor vil der være enkelte dele af museet, som endnu ikke er helt klar, når vi åbner. Dertil kommer, at der i forbindelse med et byggeri og et udstillingsdesign af denne kaliber helt uundgåeligt vil være diverse opstartsvanskeligheder som f.eks. teknik, der skal efterprøves og finjusteres.”
Det nye museumsbyggeri bliver realiseret med substantiel støtte fra A.P. Møller Fonden og bidrag fra Nordea-fonden, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Odense Kommune og Odense Bys Museer. Formand for A.P. Møller Fonden, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, fortæller om :
”H.C. Andersen er nok vores allerstørste digter. Han fanger både børn og voksne med sine eventyrlige fortællinger, som mennesker over hele verden den dag i dag kan spejle sig i. Det er vores håb, at vi med det nye museum har nærmet os kernen i H.C. Andersens univers.”
De sidste mange måneder har udstillingsdesignere, kuratorer, kunstnere, håndværkere og entreprenører arbejdet non-stop på både byggeri og udstilling, og H.C. Andersens Hus kan nu omsider løfte sløret for en såkaldt soft opening, som de kalder den foreløbige åbning med corona-restriktioner, den 30. juni.
Fakta
Kunstnere i H.C. Andersens Hus:Kim Fupz Aakeson (DK), Louise Alenius (DK), Veronica Hodges (DK), Daniel Handler (US), Henrique Oliveira (BR), Sandra Rilova (ES), Lewis Gibson (UK), Timothy David Orme (US), Noah Harris (UK), Andy Gent (UK), Simon McBurney (UK), George Shelbourn (UK)