Håndarbejde, teknologi og systemkritik på efterårets Alt_Cph_2020
NyhedSkrevet af: Julie Margrethe Nyrup16. sept 2020

Håndarbejde, teknologi og systemkritik på efterårets Alt_Cph_2020

Efterårets alternative kunstmesse Alt_Cph biennale med undertitlen Mønstre i Modstand er gået ind i sin sidste uge og kan opleves fysisk og online frem til 19. september
Håndarbejde, teknologi og systemkritik på efterårets Alt_Cph_2020</br>Jen Liu – A Better Life For The Workers presented by ARIEL</br>Foto: Jen Liu
Jen Liu – A Better Life For The Workers presented by ARIEL
Foto: Jen Liu
Hvorfor er håndarbejdet politisk? Hvad er forbindelsen mellem vævning og algoritmer? Og hvordan kan vi skabe en mere omsorgsfuld verden? De spørgsmål stiller de i år på den alternative kunstmesse i København under overskriften Mønstre i Modstand. Gennem debatter, bogudgivelser, workshops og kunstværker kan publikum få øjnene op for de mange mønstre, der omgiver os og vores verden.

På biennalens hjemmesiden kan man finde en lang række værker og talks. Her kan man blandt andet læse kunstnerne Sabitha Söderholm og Hannah Amalie Nielsens manifest ‘Pure Opspind’ - en tekst om den traditionelle forbindelse mellem håndarbejde og femininitet, broderet på et hvidt forklæde. Som sidste punkt på biennalens program, kan man lørdag den 19. september opleve eventet ‘The Art of Repair: Vulnerability, Labour and Local Entanglements’ på FABRIKKEN for Kunst og Design i København. Omdrejningspunktet er FABRIKKENS historie som tidligere centralvaskeri for hovedstadens sygehusvæsen. På dagen vil man kunne opleve stedspecifikke værker, performances og diskussioner, som forholder sig til stedets historie og emner som kunst, lokalpolitik, aktivisme og sårbarhed.

Om Alt_Cph

Alt_Cph, der er initieret af FABRIKKEN for Kunst og Design, kurateres i år af kuratorgruppen Laboratoriet for æstetik og økologi. I år deltager en lang række danske, nordiske og internationale aktører, der arbejder med temaer som håndarbejde, teknologihistorier og omsorg . Biennalen kan følges digitalt frem til 19. september.

Hold dig opdateret på Alt_Cph 20

Følg med på altcph.dk, Facebook og Instagram, hvor alle events, aktiviteter og digitale værker løbende formidles.
Facebook
Del på facebook

Julie Margrethe Nyrup

Kulturjournalist
Julie Margrethe Nyrup er uddannet cand. mag. kunsthistorie med bachelor i Æstetik og kultur og Museologiske studier. Hun er museumsnørd og holder altid øje med, hvad der sker på den danske udstillingsscene. Hun er vild med det meste, men synes især det er fedt når kunsten trækker tæppet væk under gængse fortællinger og gør opmærksom på alternative perspektiver og oversete strukturer.
Se Julies artikler her →
Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind