Lyserødt skulpturunivers på ARoS
NyhedSkrevet af: Fine Spind01. dec 2019

Lyserødt skulpturunivers på ARoS

Sanserne kommer på arbejde i ARoS store skulpturudstilling
Lyserødt skulpturunivers på ARoS</br>Damien Hirst, Away from the Flock, 1994. Et lam i formaldehyd. Fra udstillingen Objects of Wonder på ARoS.</br>Foto: PR-foto / ARoS Aarhus Art Museum.
Damien Hirst, Away from the Flock, 1994. Et lam i formaldehyd. Fra udstillingen Objects of Wonder på ARoS.
Foto: PR-foto / ARoS Aarhus Art Museum.
Der er ikke den store tradition for at lave skulpturudstillinger i Norden, mener ARoS’ direktør Erlend G. Høyersten. Men det gør ARoS nu noget ved. I en ny stor udstilling, hvor både gulve og lofter er lyserøde, viser de bemærkelsesværdige skulpturer fra 1960’erne og frem til i dag. Her kan man både se Damien Hirsts lam i formaldehyd og en af Donald Judds minimalistiske skulpturer, hvor han eksperimenterer med forholdet mellem negative og positive rum. Andre af hovednavne på udstillingen er Anish Kapoor, Ai Wei Wei, Tracey Emin og Sarah Lucas.

Historisk er skulpturer blevet brugt til at hylde ophøjede positioner i samfundet. Men med modernismens indtog i begyndelsen af 1900-tallet skete der forandringer. Og især fra 1960’erne blev skulpturen for alvor hevet ned fra sin piedestal.
“Skulpturen har et kæmpe potentiale både kunstnerisk, kulturelt og socialt. Det er det, vi ønsker at vise med en rendyrket skulptur-
udstilling på ARoS,” siger Erlend G. Høyersten.

I udstillingen Objects of Wonder møder publikum en lang række kunstværker, hvor sanserne kommer på arbejde. ARoS har i mange år haft fokus på installationskunst, hvor hele rummet er en del af oplevelsen og taler til sanserne.

Skulpturer er et vigtigt element i installationerne, og i den nye udstilling sætter de fokus på, hvordan skulpturer har udviklet sig fra 1960’erne og frem til i dag. Der er både formeksperimenter og skulpturer, hvor der er blevet leget med forvrængede kroppe og hverdagsting som stole, bh’er og metalspande.
Facebook
Del på facebook
Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Valdemarsgade 1G
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Valdemarsgade 1G
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind