Kunstmuseet ARoS er aktuel med udstillingerne The Present og The Future, som er en del af det største kunstarrangement i Skandinavien, Triennalen The Garden.

Europa har ændret sig i en helt forkert retning, og vi bliver nødt til at tænke over vores forhold til naturen og til klimaproblematiken. Direktør for ARoS Erlend G. Høyersten er ikke bleg for at stå i spidsen for et kunstmuseum, som gerne lader kunsten fylde og have politiske motiver med store armbevægelser.

 

ARoS Triennalen The Garden har nu fyldt byen, havnen og stranden i Aarhus med kunst. I april åbnede første del af ARoS Triennalen - The Garden, nemlig The past på selve kunstmuseet. Nu åbner The present og The Future med store armbevægelser i hele byen, langs stranden og ud i skoven mod syd. Og museet har fået nogle af kunstverdenens helt store superstjerner til at lave nye værker til triennalen. Doug Aiken, Meg Webster og Rirkrit Tiravanija er bare nogle af de medvirkende kunstnere, som har været med til at sætte dagsordenen på den internationale kunstscene. Som Erlend G. Høyersten selv udtrykker det, så er der ikke biennaler eller triennaler med et lignende format i Skandinavien.

The Present viser værker i byen og rummer blandt andet den japanske kunstner Fujiko Nyakas iøjnefaldende værk på taget af ARoS. Værket fylder museets tagterrasse med tæt tåge, som i stille vejr også skjuler toppen af bygningen, så Olafur Eliasons regnbue på toppen kun lige titter frem.

SE OGSÅ BILLEDSERIE FRA THE GADEN - THE PRESENT OG THE FUTURE HER

 

Tørrede planter, massegrave og bier

The Present viser også en udstillingen i ‘O’ Space ved Mindet på Havnen. I den gamle rå industribygning finder man blandt andet Ismar Cirkinagics Herbarium. På en væg, hvor dagslyset strømmer ind i den ellers mørke bygning hænger et væld af rammer med forskellige pressede og tørrede planter. Planterne er plukket på massegrave fra krigen i Bosnia-Hercegovina. Nederst i hvert hjørne har kunstneren skrevet plantens latinske navn, findested og antal lig fundet i graven under planten.

Det er netop ikke bare natur, der er temaet for triennalen The Garden, det er menneskets forhold til naturen. Den helt oplagte diskussion i forlængelse heraf handler om miljøproblemer og vores udnyttelse af naturen. Katharina Grosses værk med den røde og hvide maling ved Mindeparken er et af de værker, der tematiserer den problematik. Meg Websters A Concave Room for Bees hører også til den kategori. Hun har lavet en rund have, der er særlig gunstig for bier. Meg Webster har arbejdet med det, man kalder Land Art i rigtig mange år, hvor kunsten er en del af et landskab.

Erlend G. Høyersten siger, at han ønsker at undersøge, hvilken rolle kunsten kan spille i samfundet, og hvordan ARoS som institution kan påvirke samfundet. “Vi er blevet mere og mere polariserede. Vi taler ikke sammen længere, for vi er holdt op med at lytte til hinanden,” siger han. Med den store debat og landsdækkende mediebevågenhed, som Grosses værk har affødt, er Høyerstens påstand tydelig blevet illustreret. To fløje kører hovedrystende et parallelspor. De store værkers tydelige placering og museets evne til at sætte mediedagsordnen med kunst siger også noget om, hvilken rolle kunsten og kunstmuseet måske kan komme til at spille i samfundsdebatten.

LÆS OGSÅ: GIGANTUDSTILLING PÅ AROS SKAL SÆTTE AFTRYK I EUROPA, OM THE PAST I TRIENNALEN THE GARDEN

En kunstner, der udstiller menneskers relationer

Rirkrit Tiravanija er en af de kunstnere på udstillingen, som har arbejdet med, hvordan vi møder hinanden. På triennalen har han lavet en pavillon sammen med de to arkitekter Nikolaus Hirsch og Michel Müller. Han er siden slutningen af 1990’erne blevet trukket frem som det tydeligste eksempel på den slags kunst, man kalder relationel æstetik, hvor det er menneskers relationer til hinanden, der er det centrale i værket. Rirkrit Tiravanija er især kendt for at lave mad til publikum. I pavillonen på triennalen er der opstillet borde med utallige urter. Under taget hænger en storskærm og i udstillingsperioden, vil der både være foredrag, filmvisninger, madlavning og debat.

Pavillon er en løsrevet del af The Land, som er et selvforsynende kunstnerkollektiv i Thailand, som Tiravanija har startet sammen med Kamin Lertchaiprasert i nærheden af Chang Mai i Thailand.

På Triennalen bliver Tiravanijas pavillon et samlingssted, og måske bliver det også et sted, hvor den politiske del af kunsten kan få lov til at udfolde sig.

Da vi mødte Tiravanija i pavillonen og spurgte, om han selv så sin kunst som politisk sagde han: “Jeg har en samvittighed og jeg er ikke spor interesseret i dekoration, det er måske politisk. Jeg interesserer mig for, hvordan mine værker fungerer, og hvad de gør, ikke hvordan de ser ud. Så ja, det er måske politisk.”

Arrangementerne i pavillonen og mange af de andre værker på triennalen fungerer som inspiration til at tænke over livet eller til at gøre ting anderledes. Tiravinija siger:

“Hvis vi forstår at lade os inspirere, kan kunsten blive politisk og være i stand til at ændre samfundet, fordi vi ændrer os som mennesker.”

Og det er netop det, der er den helt store mulighed i så storstilet et kunstprojekt som ARoS triennale.

SE OGSÅ BILLEDSERIE FRA THE GADEN - THE PRESENT OG THE FUTURE HER

Overvåget fred eller raseri

Mens Tiravanijas pavillon inviterer til at tænke og stilfærdigt lade sig inspirere, så er det en helt anden form for interaktion med omgivelserne en anden af superstjernerne Doug Aikens værk lægger op til. Hans installation står inde i en stor lagerhal på havnen. Et glashus med nydeligt dækket bord, stole, seng og sofa er omkranset af en have med grønne planter. Over planterne hænger kunstigt lys i samme kvadratiske facon som hele installationen. Der live-streames fra værket. Alle kan booke en tid i installationen og få ti minutter alene i glashuset, hvor de må gøre, hvad de vil. Man må smadre alt, kyle tallerkner på ruderne eller bare sætte sig ned og tænke sig om.

“Jeg ville gøre det dramatisk og gøre det tilgængeligt for alle,” fortæller Doug Aiken kort efter, at en af hans assistenter har væltet alt, så glasskårene og stoleben fløj omkring ham. “Alle behandler værket forskelligt, og det er meget overraskende at se, hvordan folk bliver forløst.”

Netop tilgængeligheden af den gigantiske kunstudstilling og det uomgængelige ved værker, der er placeret, hvor man færdes, i så stort format, betyder at alle vil have en mening og alle vil møde værkerne. Alene af den grund vil Erlend G. Høyersten, kuratorteamet, ARoS og alle os andre måske i hele udstillingsperioden kunne fortsætte med at undersøge og blive beriget af den rolle, kunsten kan spille i samfundsdebatten.

LÆS OGSÅ: GIGANTUDSTILLING PÅ AROS SKAL SÆTTE AFTRYK I EUROPA, OM THE PAST I TRIENNALEN THE GARDEN

Fakta:

Udstillingerne The Past og The Future varer fra 3. juni til 30. juli 2017
I alt er der 31 værker på en strækning på 5 km. i The Present og The Future; de to udstillinger uden for ARoS.
Heraf er de 23 nye værker, som er lavet særligt til ARoS’ triennale The Garden.
Se mere her www.aros.dk

Det kuratoriske team fra ARoS består af Erlend G. Høyersten (stiftende direktør for triennalen), Lise Pennington (overinspektør), Jakob Vengberg Sevel (kurator), Marie Nipper (ekstern kurator), Anne Mette Thomsen (udstillingskoordinator) og Ellen Drude Skeel Langvold (udstillingskoordinator).

De medvirkende kunstnere er:

The Garden - The Future
Doug Aitken, The Garden, 2017 Katharina Grosse, Untitled, 2017, Bjarke Ingels Group: Skum, 2016 Rirkrit Tiravanija, Nikolaus Hirsch, Michel Müller: Do we dream under the same sky, 2017 Tue Greenfort: Prototaxites, 2017 Anssi Pulkkinen & Taneli Rautiainen: Constrained view (Gap) and Constrained view (Fountain), 2017, Hans Rosenström: Shoreline, 2017 Simon Starling: One hundred and Seventy Six, 2017 Max Hooper Schneider: Refuse Refugium, 2017 Alicja Kwade: Be-Hide, 2017 Henrik Menné: Skovanordning, 2017 Meg Webster: Concave room for Bees, 2017 Tomás Saraceno: NGC/IC/M+M (working title), 2017 Sarah Sze: Untitled, 2017 Yto Barrada: Faux départ, 2015 Tacita Dean: Trying to Find the Spiral Jetty

The Garden - The Present
Mark Dion: Trichechus manatus latirostris, 2013, Fujiko Nakaya, Oscar Lhermitte: Urban Stargazing, 2011-2017, Ackroyd & Harvey: Vester Allé 7, 2017, ´O´ Space - gallery, Mindet 6, Elmgreen & Dragset: Powerless Structures fig. 55 - Cruising Pavillion, 1998 / 2017 Cyprien Gaillard Sif Itona Westerber