NyhedSkrevet af: Katrine Ahlstrøm Hellfritzsch14. jan 2017
Open call: Lyskunst i Aarhus
Aarhus Kommune søger forslag til nyt kunstprojekt, der skal dekorere Brabrandstien med lys.
Lyskunst skal i et nyt projekt pryde Brabrandstien fra Thorvaldsensgade til Ringgadebroen, 'Den grønne å', og Aarhus Kommune inviterer kunstnere til at bidrage til projektet i et open call.
Aarhus Kommune, Center for Byens Anvendelse, søger lysende kunstidéer fra billedkunstnere, arkitekter, landskabsarkiteker MAA eller Cand.aarch. På baggrund af den åbne ansøgningsrunde udvælges tre kunstnere til at deltage i en skitsekonkurrence, hvorigennem projektet skal realiseres.
Ansøgningsfristen er d. 15. februar 2017 kl. 12.00
Aarhus Kommune, Center for Byens Anvendelse, søger lysende kunstidéer fra billedkunstnere, arkitekter, landskabsarkiteker MAA eller Cand.aarch. På baggrund af den åbne ansøgningsrunde udvælges tre kunstnere til at deltage i en skitsekonkurrence, hvorigennem projektet skal realiseres.
Ansøgningsfristen er d. 15. februar 2017 kl. 12.00
Brabrandstien fortolket med lys
Med projektet Lyskunst i Aarhus vil Aarhus Kommune skabe en kunstinstallation, der udfordrer brugen af lys i det offentlige rum. Lyskunsten skal være forankret i det offentlige rum omkring 'Den grønne å' og kan være et enkelt element eller en serie, der kunstnerisk fortolker stedet med lys.
Budgettet for kunstprojektet er 875.000 kr., og projektets styregruppe vil i ansøgningsprocessen særligt lægge vægt på de lysendes idéers evne til at fortolke stedsplaceringen og deres måde at interagere med det offentlig rum på.
Læs mere om kunstprojektet og ansøgning på Aarhus Kommunes hjemmeside
Følg #lyspaaaarhus på Instagram
Katrine Ahlstrøm Hellfritzsch
Kulturjournalist og redaktionsmedarbejder
Katrine Ahlstrøm Hellfritzsch er uddannet cand.mag i Litteraturhistorie fra Aarhus Universitet med speciale i kollektive skriveprocesser og kreative arbejdsrum. Hun er særligt optaget af hvordan vi møder kultur i vores dagligdag, og hvordan mødet kan skabe nysgerrighed, inspiration og aktivitet - og så elsker hun at formidle den gode oplevelse. Katrine har en stor kærlighed til litteraturens mange oplevelsesuniverser og fordyber sig gerne i alt fra høvisk ridderdigtning til magisk realisme i finsk samtidslitteratur.
Se Katrines artikler her →