Anbefalinger og tendenser #41 - Et magisk univers
NyhedSkrevet af: Rikke Engsig Nielsen12. okt 2021

Anbefalinger og tendenser #41 - Et magisk univers

6 anbefalinger til kultur, der tager dig med til en anden verden. I denne uge dykker vi på redaktionen ned i kulturtilbud, som skaber nye, fortryllende universer og sætter gang i fantasien
Anbefalinger og tendenser #41 - Et magisk univers</br>Maleri af Jonas Pihl, som kan opleves til NEW MYTHOLOGIES udstillingen på Galleri Christoffer Egelund i København</br>Foto: Maleri af Jonas Pihl
Maleri af Jonas Pihl, som kan opleves til NEW MYTHOLOGIES udstillingen på Galleri Christoffer Egelund i København
Foto: Maleri af Jonas Pihl
Med kunsten kan du gå ind i en anden verden. Du kan gå i en anden persons sko, se verden med en andens øjne og få erfaringer med situationer og oplevelser, som du måske aldrig ville få i det virkelige liv. Og med fantasy, science fiction, horror, eventyr og myter kan du få adgang til universer, møde væsner og opleve begivenheder, som er komplet anderledes end dem, vi kender fra ‘vores’ empiriske verden.

I dag er fantasygenren populær som aldrig før. Bibliotekernes ungdomsafdelinger bugner af fantasyromaner med titler som ‘Djævelens Lærling’ og ‘Vildheksen’. Store streamingtjenester skaber berømte tv-serier som ‘Game of Thrones’ og ‘The Handmaids tale’. De overnaturlige elementer har virkeligt fået plads og anerkendelser overalt i vores kunst og kulturliv. I denne uges anbefalinger sætter vi fokus på de kulturtilbud og arrangementer, som tager dig med ind i nye, magiske og fascinerende universer og aktiverer din fantasi.

Bioggraffilmen ‘Dune’

I biograferne kan du lige nu opleve den storslåede science-fiction film 'Dune'. Filmen er baseret på Frank Herberts roman (på dansk ‘Klit’) fra 1965, som i 1984 blev filmatiseret af David Lynch. ‘Dune’ handler om den unge hertugsøn Paul Atreides, som vikles ind i galaksens mest indædte politiske magtkampe, hvor krydderiet Melange er altbetydende for herredømmet. Bag filmen står Denis Villeneuve, den ukuelige filmskaber bag blandt andet. 'Sicario', 'Arrival' og 'Blade Runner 2049'. Call Me By Your Name-skuespilleren Timothée Chalamet skal overtage rollen som Atreides fra Kyle MacLachlan, som tidligere portrætterede hertugsønnen i 1984. Modsat Lynch har Villeneuve fået frie tøjler til at føre sin version af Herberts 400 sider til live med en to-delt filmatisering.

‘Dune’ biograffilmen, premiere den 16. september, i Nordisk Film biografer, Atlas biograferne, Big bio Herlev, Big bio Nordhavn, Cinema Center Helsingør, CinemaxX København, CinemaxX Odense, CinemaxX Aarhus, Empire Bio, FORMAT biograf, Glostrup Bio og MovieHouse Hellerup 

Charlotte Weitze læser op fra ‘Rosarium’

Forfatter Charlotte Weitze har skrevet en eventyrlig og vildtvoksende slægtsfortælling om en bror og en søster, der flygter fra krigen og ud i skoven. Romanen handler om en ung pige, som slår rod i skoven, og en botaniker på jagt efter en rose med usædvanlige egenskaber. Det er en sært foruroligende og fantastisk fortalt historie om menneskeliv, planteliv, rædsel, kærlighed, ensomhed og klimaforandringer. ’Rosarium’ er rost til skyerne af anmelderne. I en seks-stjernet anmeldelse skrev Berlingske blandt andet: "En formidabel roman og nøjagtig som sit cover: frodig, vilter, dunkel og eventyrlig. Rosarium er botanik på LSD ... Charlotte Weitze fastslår med Rosarium, at hun er et af vores største internationale talenter." Og i vores anmeldelse hos Fine Spind skriver vi: “Det er en helt igennem vellykket roman med smukke betragtninger om naturen, som ikke bliver kedeligt på noget tidspunkt... Rosarium ligger i god tråd med Charlotte Weitzes øvrige klimabevidste fortællinger, men denne er klart hendes bedste”. På torsdag får du en unik mulighed for at lytte til Charlotte Weitze læse op fra ‘Rosarium’ i Basements mørke, stille hende spørgsmål og få signeret din bog.

Charlotte Weitze oplæsning, den 14. oktober kl. 19:00, i Basement, København

Læs vores anmeldelse af Charlotte Weitzes ‘Rosarium’ her 

SIRENE Danseforestilling

På torsdag kan du se Dansk Danseteaters berømte ‘SIRENE’ danseforestilling i Musikhuset i Aarhus. Forestillingen er inspireret af de græske mytologiske væsener, der med sang lokker sømænd til at kaste sig i havet. Kun Ulysses formår ifølge myten at modstå og overleve. Værket danses til smukke toner af mesterkomponisten Franz Schubert og svenske Stefan Levin. Forestillingen genfortæller ikke myten, men den tager afsæt i de psykologiske temaer om ensomhed og længsel, der ikke bliver indfriet og bliver drivkraften og kilden til kreativitet. Forestillingen har tidligere spillet på nogle af de mest prestigefyldte spillesteder for moderne dans, og er blevet forrygende modtaget af såvel anmeldere som publikum verden over. I 2018 modtog de blandt andet Villanueva-prisen for bedste udenlandske forestilling i Havana, Cuba.

‘SIRENE’ danseforestilling, den 14. oktober i Musikhuset Aarhus, i Aarhus og den 19. - 26. marts på Teater Republique, i København 

Natlig magi på Glyptoteket

Inspireret af særudstillingen ‘Bes. Dæmongud – Ægyptens beskytter’ inviterer Glyptoteket til dæmon-dans i Festsalen. Først på aftenen kan børn og deres voksne høre korte historier om den magiske og finurlige guddom Bes samt danse til gudemusik afspillet i lysende høretelefoner, Senere på aftenen kan du lade sig henføre til nattens magi, når DJ Berrin Bas spiller et live-set. Få en sanselig oplevelse i Festsalen, hvor de antikke skulpturer er badet i farvestrålende lys, mens du i høretelefoner lytter til musik fra Bes’ hjemegn, MENA-regionen, Hele aftenen er der introduktioner til særudstillingerne ’Bes. Dæmongud – Ægyptens beskytter’ og ‘Anne Marie Carl-Nielsen’..

Kulturnatten. Natlig magi på Glyptoteket, den 15. oktober kl. 18:00-00:00, Glyptoteket, København 

Læs om udstillingen ‘Bes. Dæmongud – Ægyptens beskytter’ her 

‘NEW MYTHOLOGIES’ udstilling af Jonas Pihl

På Galleri Christoffer Egelund i København kan du opleve en Jonas Pihl udstilling med fantasifulde, detaljerede malerier, som forvandler galleriet til en portal ind til et andet univers og dets verdener. Jonas Pihls værker indeholder elementer af abstraktion og tilfældighed kombineret med præcist malede skift i perspektiv. Desuden er hvert maleri fyldt med eventyrlige komponenter og symboler, som bygger bro mellem det velkendte og det ukendte, det tilfældige og det kontrollerede, eller med større ord - Kaos og Kosmos. De modsætningerer altid til stede i Pihls værker. Når man betragter dem, smelter de sammen og skaber en ny erkendelse eller mytologi. Jonas Pihl mener, at vi har brug for den slags og med sine værker forsøger han give sit bidrag til, at vi kan få den oplevelse. Værkerne til ‘NEW MYTHOLOGIES’ udstillingen peger frem mod sci-fi-agtige formverdener og virtuelle rum, som samtidig trækker tråde tilbage til vores fælles, grundlæggende mytologier og folklore. Det skaber et fantastisk og dobbelttydigt univers, som du kan træde ind i til udstillingen.

‘NEW MYTHOLOGIES’ kunstudstilling af Jonas Pihl, fra den 24. september - 22. oktober, på Galleri Christoffer Egelund, København 

‘Ringen uden ord’ koncert med Aarhus Symfoniorkester

Aarhus Symfoniorkester fortæller et 15 timers heltekvad fortættet til én mageløs aften, hvor fantastiske væsner, nordiske guder og sagnomspundne helte kæmper om magt og magi. Richard Wagners Nibelungens Ring er et gigantisk værk: Fire helaftensoperaer for kæmpestort orkester og lige så stort sangerkorps. Men nu serverer Aarhus Symfoniorkester et uddrag for dig på én aften - ovenikøbet med sagkyndig indføring i værket. Sammen med Aalborg Symfoniorkester og tidligere orkesterchef Leif Balthzersen præsenterer Aarhus Symfoniorkester derfor nu Der Ring ohne Worte med kæmpeorkester. Ved denne fælleskoncert kan du høre Lorin Maazels bearbejdning af kæmpeværket Nibelungens Ring, udelukkende spillet af orkestret, så det bliver "Nibelungens Ring uden ord". Helt "uden ord" bliver det dog ikke, idet du først får handlingen og Wagners musik med dens ledemotiver gennemgået sammen med orkestret, hvorefter du er klar til at gå ombord i det musikalske eventyr.

‘Ringen uden ord’ koncert af Aarhus Symfoniorkester, den 14. oktober kl. 19:30-21:20, i Musikhuset Aarhus  og den 15. oktober kl. 19:30 i Musikkens Hus, i Aalborg 

Facebook
Del på facebook

Rikke Engsig Nielsen

journalist
Rikke Engsig Nielsen har en bachelor i Nordisk Sprog og Litteratur og studerer på kandidatuddannelsen i Analytisk Journalistik på Aarhus Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hendes hjerte banker især for ny nordisk skønlitteratur, autofiktion og for alle de kulturprodukter, der kommer ind under huden på karaktererne og gør os klogere på, hvad det vil sige at være et menneske.
Se Rikkes artikler her →
Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Seneste anmeldelser
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind