Godt ny til alle dokumentarfilm-fans: CPH:DOX kommer i biograferne

Godt ny til alle dokumentarfilm-fans: CPH:DOX kommer i biograferne

Kort og godt Skrevet af: Fine Spind 25 Mar 2021

Godt ny til alle dokumentarfilm-fans: CPH:DOX kommer i biograferne

Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX lancerer stort streaming univers og gør klar til en hel uges ægte filmfestival i de Københavnske biografer
Godt ny til alle dokumentarfilm-fans: CPH:DOX kommer i biograferne</br>CPH:DOX lancerer stort online festivalprogram fra den 21. april og rykker ud i de rigtige biografer den 6. maj</br>Foto: PR-foto / CPH:DOX - Karoline Hill
Foto: PR-foto / CPH:DOX - Karoline Hill
Se store billeder her →
CPH:DOX lancerer stort online festivalprogram fra den 21. april og rykker ud i de rigtige biografer den 6. maj
Den 21. april skyder CPH:DOX årets store dokumentarfilmsfestival igang med et nyt stor onlineprogram. Det rummer blandt andet 40 digitale live-talks og -debatter, der giver mikrofonen til både veletablerede navne og nye stemmer. Men nu hvor biograferne får lov til at åbne op den 6. maj, planlægger festivalen også en hel uges program i biograferne.

I marts 2020 var CPH:DOX, ifølge festivalen selv, den første dokumentarfilmfestival i verden, der gik online og blev digital. Nu gør de så klar til at afvikle en festival, som har et større og mere ambitiøst digitalt univers end nogensinde før. Samtidig planlægger de altså at slutte festivalen af med at vise et udvalg af årets program på det store lærred.
“Vi udvider nu festivalen med et ekstra biografprogram, der kan blive skudt i gang den 6 maj. Vi glæder os helt afsindigt til at møde vores publikum igen - både digitalt og i biograferne,” siger direktør for CPH:DOX Tine Fischer.

Men før vi når til den 6. maj er store dele af Danmark stadig lukket ned og vi må nøjes med film og debat hjemme på de små skærme.
“Store dele af Danmark - ikke mindst kulturen - vil fortsat være lukket ned, når vi tager hul på CPH:DOX d. 21. april. Jeg er derfor super glad for, at vi i år står klar med et stort og ambitiøst digitalt program, som kan opleves af alle i Danmark - uanset om man bor i København, Kerteminde eller Kolding,” siger Tine Fischer.

Samtidig lover hun, at festivalens digitale univers bliver alt andet end en Zoom-konference.
“I stedet bliver det et levende samlingspunkt. Med de mange live-debatter skaber vi et rum, hvor vi kan mødes og lytte til både store kunstnere, kendte eksperter og nogle af de stemmer, vi måske ikke altid giver så meget opmærksomhed,” forsikrer hun

David Byrne, Seyran Ateş og Marina Abramovic‍

En del af programmet på den onlinefestival, som altså begynder 21. april er talk-programmet ’An Evening With’- Her kan publikum i live-samtaler møde internationale kunstnere, tænkere og aktivister. Samtalerne tager udgangspunkt i, hvordan kunst, viden og engagement kan skabe en positiv forandring i samfundet.

En af dem, der gæster festivalen, er den legendariske musiker David Byrne, der også medvirker i koncertfilmen ‘American Utopia’, som er instrueret af Spike Lee og en del af årets filmprogram.
Den ikoniske filosof Slavoj Žižek er også på programmet, ligesom den verdensberømte performancekunstner Marina Abramovic, som deltager i anledning af verdenspremieren på filmen ’512 Hours with Marina Abramovic’, der vises på CPH:DOX. Blandt mange andre vil også en af verdens første kvindelige imamer Seyran Ateş i selskab med forfatteren Sara Omar gæste festivalen og stille spørgsmålet: Er muslimske kvinder klar til en seksuel revolution?

Danske børn i Syrien og fodboldens forhold til menneskerettigheder‍

Debatprogrammet byder også på adskillige paneldebatter. Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet, og advokat Knud Foldschack er for eksempel med til at diskutere situationen med de danske børn i syriske fangelejre og Danmarks ansvar ift. at hente dem hjem. Herrelandsholdets træner Kasper Hjulmand sidder med i et panel, der vender fodboldens forhold til menneskerettigheder i forbindelse med Danmarks mulige deltagelse ved VM i Qatar. Og videnskabsjournalist og neurobiolog Lone Frank er med til at sætte den menneskelige hjerne op i duel mod kunstig intelligens.
Del på facebook
Facebook
Feature artikler
Kulturspind magasin - på gaden nu
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind