Danske museumsdirektører undrer sig: Hvorfor må museerne ikke åbne? genåbning 2021 covid19

Danske museumsdirektører undrer sig: Hvorfor må museerne ikke åbne?

Kort og godt Skrevet af: Fine Spind 01 Mar 2021

Danske museumsdirektører undrer sig: Hvorfor må museerne ikke åbne?

Mens museerne stadig ikke er på vej til at åbne i Danmark, er de åbne i over halvdelen af de europæiske lande. Det undrer flere museumsdirektører og foreningen for danske museer, at museerne ikke må åbne i Danmark
Danske museumsdirektører undrer sig: Hvorfor må museerne ikke åbne?</br>De danske museer er stadig lukket land. Da landet begyndte at åbne sidste år førte ARoS direktør Erlend Høyersten an i kritikken af, at museerne ikke kunne åbne sammen med storcentre og andre butikker. Heller ikke i den nye genåbning åbner museer tidligt.</br>Foto: PR-foto / ARoS - Anders Trærup
Foto: PR-foto / ARoS - Anders Trærup
Se store billeder her →
De danske museer er stadig lukket land. Da landet begyndte at åbne sidste år førte ARoS direktør Erlend Høyersten an i kritikken af, at museerne ikke kunne åbne sammen med storcentre og andre butikker. Heller ikke i den nye genåbning åbner museer tidligt.
I dag åbner de fleste butikker igen. Men mens der bliver rig mulighed for at tanke op med nyt kluns og ting og sager, kan vi stadig ikke tanke indtryk, inspiration og livsindhold op på landets kulturinstitutioner. Heller ikke på dem, hvor der er masser af plads, og hvor vi kan gå rundt alene; altså museerne.

I organisationen for danske museer undrer man sig over den måde, kulturen bliver inddelt. Alle kulturens aktører; fra teatre og spillesteder til museer og biblioteker er slået sammen i en gruppe. Det eneste, der bliver skelnet imellem er, om det er udendørs eller indendørs. I dag den 1. marts er det den udendørs kultur, der må genåbne. I et debat indlæg på det politiske netmedie altinget.dk skriver formand for Organisationen Danske Museer Flemming Just, hvorfor denne inddeling af kulturen ikke giver den store mening. “Når samfundet igen åbner, bør det ske efter en plan, som anerkender kulturens værdi, og som på et logisk og åbent grundlag differentierer mellem de mange aktører,” skriver han.
Danske museumsdirektører undrer sig: Hvorfor må museerne ikke åbne?</br>Erlend Høyersten på taget af ARoS</br>Foto: Mariana Gil
Erlend Høyersten på taget af ARoS
Foto: Mariana Gil
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Under sidste forårs store nedlukning var direktør for ARoS Erlend Høyersten igen og igen i medierne med en sønderrivende kritik af museernes status i genåbningsplanerne. I et interview til Berlingske tidende fortalte han, hvordan behovet for kultur blev talt ned i genåbningsplanerne. Han sagde:

“Men alt det blev snakket ned og prioriteret bort, da coronavirus ramte. Jeg blev enormt provokeret af kulturministeren, som snakkede om Maslows behovspyramide. For kunst, musik og kultur er essentielt for mennesker – især i en krisesituation.

Min mor arbejdede som sygeplejerske på en kræftafdeling, og i min barndom kom hun dagligt hjem og fortalte om døende mennesker. Da jeg læste kunsthistorie sagde hun: »En ting er at få folk til at overleve, en anden ting er at få folk til at leve« – det er det, kunst kan.”

Her i weekenden meddelte direktør for Louisiana Poul Erik Tøjner sin undren over, at museerne heller ikke er tænkt ind i den nye genåbningsplan. Til DR siger han: “Det er absurd, fordi Statens Serum Institut har fortalt os, at vi ligger i en lav risikozone. Befolkningen er ved at blive skøre af at sidde hjemme i pipcellen. Selvfølgelig skal vi overleve corona rent fysisk, men vi skal også overleve den mentalt. Der har kulturlivet en kæmpe kraft.”

Den europæiske museumsorganisation, NEMO, har undersøgt museernes åbningsstatus i Europa. Undersøgelsen viser, at museer er åbne i 17 ud af 31 lande. Men sådan er det altså ikke i Danmark. Samtidig udsteder organisationen et statement, der opfordrer til at holde museer åbne. Deres begrundelse går blandt andet på museers betydning for social sammenhængskraft, fællesskab, trivsel, læring, demokratisk debat og forståelse. Samtidig er museer sikre steder med god mulighed for kontrolleret adgang og omfattende smitteforebyggende tiltag. Der er endnu ikke rapporteret nogle tilfælde af større smitte på et europæisk museum.

Hele Den europæiske museumsorganisation NEMO's statement kan læses her

Formand for Organisationen Danske Museer Flemming Justs debatindlæg på altinget kan læses her
Del på facebook
Facebook
Feature artikler
Kulturspind magasin - på gaden nu
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind