Det er som bekendt vanskeligt at beskrive det punkt, man selv står på - ja, fordi man står ovenpå det. Ikke desto mindre giver det imponerende oversigtsværk ‘Berørt - Om dansk kunst i det nye årtusinde’ et hæderligt bud på en oversigt over vores samtidskunst. Maria Kjær Themsen, mag. art. i litteraturvidenskab og kunstkritiker ved Information har netop udgivet bogen ‘Berørt - Om dansk kunst i det nye årtusinde’. Det er en monumental bog, som giver indblik i de seneste to årtiers væsentlige kunstneriske nybrud og tendenser. Den behandler en række centrale begivenheder på og omkring den danske kunstscene og går i dybden med beskrivelser af hundredvis af værker, fra stort til småt, skabt gennem de seneste 20 år. Det er en udskældt øvelse, at slå ud med armene og præsentere noget, der ligner en samlet fortælling om noget som helst og måske især om kunsten. Bogen er præget af en klar bevidsthed om det farefulde vand, der omgiver et oversigtsværk, og der er taget nogle tydelige og sympatiske valg, for at holde balancen.

Bag bogen ligger et imponerende stykke arbejde, og forfatteren trækker meget fine tråde og perspektiver mellem de mange, mange værker og temaer, som hun beskriver med stor følsomhed over for de enkelte værker. Bogen er opdelt i ni kapitler. Det første kapitel er en gennemgang af væsentlige begivenheder og tendenser, som har præget den danske kunstscene i det nye årtusinde. De resterende kapitler er dedikeret til hver sin udtryksform; installation, skulptur, performance, lyd, mediekunst, maleri, papir og tekst og til sidst kunst i det offentlige rum.

Maria Kjær Themsen medgiver selv i forordet, at opdelingen i udtryksformer, kan forekomme gammeldags i en tid, hvor mange kunstnere arbejder på tværs af medier, men hun legitimerer valget med, at bogen tager udgangspunkt i de enkelte værker og ikke kunstnerpraksisser. Men der opstår alligevel problemer med mange kunstværker, som stritter ud over grænserne for den kategori, de er placeret i. Her kan nævnes Goodiepal, der i høj grad arbejder både performativt, aktivistisk og i det hele taget opererer på grænserne, men hans værker får ‘kun’ lov til at være lydkunst i henhold til deres placering i bogen. Maria Kjær Themsen negligerer ikke værkernes tværmediale karakter i sine analyser og beskrivelser, tværtimod. Men netop derfor bliver opdelingen mellem udtryksformerne hurtigt ulden i kanterne, og når man læser om de enkelte værker, er det ofte ikke helt klart, og egentlig heller ikke væsentligt, hvilken kategori de befinder sig i.

Oversigtsværket, som ikke vil være et oversigtsværk

I bogens første kapitel koger Maria Kjær Themsen de afgørende faktorer i kunstscenens ydre omstændigheder ned til de tre k’er, krig, krise og klima med henvisning til terrorangrebene 11. september 2001, den økonomiske boble, som sprang i 2008 og de seneste ti års øgede opmærksomhed på menneskeskabte klimaforandringer. Med mellemrubrikker som “Fra de syntetiske 00’ere til 10’ernes økokritik”, beskriver forfatteren en tid, hvor kunsten, efter at have dyrket erkendelsen af det håbløse og nytteløse omkring årtusindeskiftet, igen er blevet kaldet til kamp med de store kriser vi har oplevet i de to første årtier af det nye årtusinde. I gennemgangen af de samfundsomstændigheder og tendenser, som har været med til at forme kunsten efter årtusindeskiftet, lader Maria Kjær Themsen flere spørgsmål stå ubesvaret. Det er et sympatisk greb i et oversigtsværk, som i sin form og tradition er behæftet med risikoen for at udgive sig for at besidde den episke nøgle til tidens kunst og ånd, hvilket naturligvis ville være absolut syndigt i det postfaktuelle samfund, som Maria Kjær Themsen selv beskriver.

Formentlig af samme årsag, er det værkbeskrivelser og -analyser, som spiller hovedrollen, og ikke kunstnerbiografier, institutioner, eller udstillinger. Maria Kjær Themsen nævner i flæng helt nyudsprungne kunstnere fra akademierne sammen med tidens største navne. I bogens forord skriver hun selv: “Det er ikke bogens hensigt at give et samlet overblik over den kunst, der er skabt i perioden - derimod ønsker jeg at give et indblik i periodens danske kunst via nærlæsninger af værker (...)”. Men uanset vinkel og intention kommer man ikke udenom, at en så monumental bog, på 376 sider, med 400 illustrerede værker, som beskriver kunst over to årtier, vil kanonisere de kunstnere, som nævnes. Bogen selv skriver sig ind i en kanon af kanoner, som efterfølger til bøgerne ‘Nybrud – dansk kunst i 1990’erne’ (2006) af Camilla Jalving og Rune Gade og ‘Billedstorm – om dansk kunst på det seneste’ (1989) af Frederik Stjernfelt og Poul Erik Tøjner.

Ingen dom, kun kærlighed

At værkbeskrivelserne er blevet tildelt bogens hovedrolle og drivkraft, er ikke kun ideologisk. Den værknære tilgang ligger også i tråd med det kunstsyn, som Maria Kjær Themsen ligger for dagen med titlen ‘Berørt’ og citater af blandt andre Susan Sontag og Maurice Merleau-Ponty - begge fortalere for en tilgang til kunsten, som tager udgangspunkt i det sanselige møde mellem beskuer og værk. Bogen er helt tydeligt bygget op over en kærlighed til kunsten og til mødet med værket. I forordet beskriver Maria Kjær Themsen selv, at bogen afspejler hendes egen fascination af og lidenskab for kunsten. Mange af værk- og udstillingsbeskrivelserne bærer også tydeligt præg af, at de er baseret på egne oplevelser, foran, i, eller omkring kunsten.

Berørt og bekræftet

‘Berørt’ er en bog for kunstnere og kendere. De hundredvis af kunstnere, som nævnes kan fornøje sig over at blive kanoniseret i den helt rigtige kontekst og kendere vil, med genkendelsens velbehag, kunne nikke med, over de helt rigtige navne, teorier og begreber, som er drysset ud over teksten. Jeg selv, der læste Æstetik og kultur på Aarhus Universitet lige midt i de to årtier, bogen beskriver, fik en oplevelse af, at alle universitetsårenes diskussioner på meget præcis og rammende vis, var blevet kondenseret ned til bogens første kapitel. Om det er godt eller skidt for en læser, som ikke har været udsat for samme indoktrinering som jeg, er svært at sige - som nævnt er det vanskeligt at bedømme det punkt, man selv indtager, og ikke mindst at sætte sig ud over det. Men herfra, hvor jeg står, er det da altid rart at blive bekræftet, og ‘Berørt’ er i høj grad en bekræftelse af de sidste tyve års kunst og den måde, vi har talt om den.

Fakta:

Maria Kjær Themsen (f. 1978) er mag.art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og kunstredaktør ved Dagbladet Information. Hun har tidligere skrevet for Weekendavisen og webtidsskriftet Kunstkritikk. Hun arbejder desuden som kurator og er forfatter til monografien John Kørner / Maleri (2016).

Bogen ‘Berørt - Om dansk kunst i det nye årtusinde’ er udkommet på forlaget Strandberg Publishing