Meget kan man sige om de sociale medier. En af de ting, der kendetegner dem er, at de giver os muligheden for at pynte og ændre på virkeligheden, så den bliver lidt mere, som man godt kunne tænke sig, at den var. Her designer man sin egen identitet.

I Daniel Denciks nye spillefilm ‘Miss Osaka' lægger hovedpersonen sit gamle jeg bag sig og påtager sig en ny identitet. Hun udlever på den måde drømmen om et mere perfekt liv fra de sociale medier i yderste konsekvens.
Filmen er drømmende og mystisk, men den stiller et grundlæggende eksistentielt spørgsmål, som klinger meget relevant i de sociale mediers tidsalder: Hvem er du, hvis du kan være alle andre end dig selv?

Ines er rejst med sin kæreste (Mikkel Boe Følsgaard) til Norge, hvor han er på forretningsrejse. Her møder hun den canadisk-japanske kvinde Maria (Nagisa Morimoto), og efter en fatal hændelse påtager hun sig Marias identitet og rejser til Osaka i Japan. Her får hun arbejde på natklubben Miss Osaka, hvor mænd kommer ”for at drømme”, som en af Ines’ nye kolleger forklarer. Kvinderne på stedet har til opgave at opvarte, underholde og give de mandlige kunder den bekræftelse, de længes efter.

Tilbage i Norge tror Ines’ kæreste, at hun er forsvundet og højst sandsynligt omkommet, men det spor fylder meget lidt i filmen, der har Victoria Carmen Sonne i den altdominerende hovedrolle som Ines.

”Du er uskyldig, når du drømmer,” siger førnævnte kollega, men Ines er knap så uskyldig, som hun giver sig ud for at være. I hvert fald holder hun sandheden om, hvad der er sket med Maria skjult for de andre på natklubben. Det er hendes drøm, hendes nye virkelighed, som hun skaber, så den bliver, som hun vil have den.

Dansk-japansk indi

I skrivende stund har ‘Miss Osaka' endnu ikke fået meget opmærksomhed i de danske medier. Filmen var egentlig sat til at have premiere i foråret 2020, men kommer altså først nu i år til udvalgte danske biografer i Øst for Paradis’ distribution. Instruktøren Daniel Dencik er nok mest kendt som forfatter, og ‘Miss Osaka' er blot hans anden spillefilm efter ‘Guldkysten’, der handlede om den danske kolonitid i Vestafrika, og som havde premiere tilbage i 2015.

Med ‘Miss Osaka' har Daniel Dencik instrueret den første dansk-japansk producerede film nogensinde. Filmen er skudt i Norge og i Japan, og det er særligt de drømmeagtige billeder af den storslåede norske natur og det japanske storbylandskab, der giver filmen dens helt særlige univers. Det var også netop de sanselige naturbilleder, der blev rost i modtagelsen af Denciks første spillefilm ‘Guldkysten’, som ellers høstede ret blandede anmeldelser.

Landskabet der drømmer om sig selv

”Landskabet er blevet glemt. I dyb søvn. Det drømmer om sig selv,” siger Maria kryptisk på japansk i begyndelsen af filmen. Man kan spørge, om landskabet er blevet glemt, fordi det moderne menneske bruger al sin tid på at tænke på, hvem det er, hvordan det er og hvordan det gerne vil være? Filmen giver ingen svar, men de sansemættede naturbilleder lokker én ind i en verden af selvforglemmelse, som også Ines synes draget imod.

Ines er dybt betaget af Maria, men Maria er en sørgmodig sjæl. Hun taler om, at hun kan være hvem som helst undtagen sig selv. Det giver den usikre Ines en mulighed for at ændre sit liv, og det er den mulighed hun griber, da hun med Marias pas og flybillet på lommen rejser til Osaka.

Et frirum og et fængsel

Ines’ japanske eventyr er tvetydigt. På den ene side går alt legende let for hende – hun får nemt arbejde på Miss Osaka og udfylder, efter lidt tilvænning, Marias tomme plads som en af natklubbens mest populære værtinder. Hun indsmigrer sig hos stamgæsten Shigeru (Mirai Moriyama), som, ligesom Ines, har været dybt betaget af Maria og kun har ønsket hendes selskab. Også den rolle overtager Ines med lethed. Hun lærer sig japansk og går til cykelløb med Shigeru, hvor hun vinder stort af flere omgange. Man får tanken, om det hele blot eksisterer i hendes fantasi.

På den anden side er Ines nye liv bygget på skuespil og bedrag, og man fornemmer, at det ikke er en holdbar tilstand. Natklubbens præmis forstørrer filmens grundlæggende tematik og Ines’ eksistentielle udfordring. Her spiller værtinderne skuespil over for gæsterne for at lulle dem ind i en drøm afkoblet fra virkeligheden uden for. Det er en fuldt bevidst handling, som Ines bliver uddannet i af sin kollega med teknikker til mimik og gestikulation, der skal få gæsterne til at føle sig interessante og vigtige. På samme måde luller hun sig selv ind i en drømmeverden, hvor hun kan føle, at hun er noget eller nogen, men hvor bevidstheden om bedraget konstant lurer i kulissen.

Ines’ nye liv bliver altså både et frirum og et fængsel. Der er frirum til at være lige, hvem man vil, men i det frirum ligger også en fortabelse, for hvis man kan være lige hvem man vil, men aldrig sig selv, er man så ikke først og fremmest ingen?

Omvendt kan man sige, at vi alle spiller forskellige roller i vores eget liv, vi ændrer os alt efter, hvem vi er sammen med. Og forestillingen om ens sande jeg, er måske mest en myte. Som sagt, filmen giver ingen svar, men den lader os opleve udfordringen ved at finde ud af, hvem man skal være i en verden, hvor man kan være hvem som helst.

Fakta

‘Miss Osaka' har premiere den 9. september 2021 i Øst for Paradis og Valby Kino