Omstillingspuljen støtter ombygning på Randers Teater
NyhedSkrevet af: Fine Spind05. jan 2022

Randers Teater modtager 500.000 kr. fra Omstillingspuljen, der er sat i værk for at hjælpe kulturinstitutioner og andre corona-trængte virksomheder
</br>Visualisering af ombygningen på Randers Teater.</br>Foto: PR-foto / Randers Teater
Visualisering af ombygningen på Randers Teater.
Foto: PR-foto / Randers Teater
Randers Teater begynder efter planen en større om- og tilbygning af deres lokaler på Mariagervej i Randers til foråret. Nogle af murstenene bliver nu betalt med penge fra den såkaldte Omstillingspulje. Teatret har nemlig modtaget tilsagn om et tilskud på 500.000 kroner til projektet. Omstillingspuljen, som regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har etableret, er skabt for at hjælpe blandt andet kultur- og turismevirksomheder, men også andre virksomheder, der har været særligt hårdt ramt af corona-krisen, så de er bedre rustet til at omstille sig til den nye virkelighed.

Med lange nedlukninger og diverse afstandskrav er landets teatre nogle af dem, der har mærket corona-krisen kraftigt. Også på Randers Teater, fortæller teaterdirektør Peter Westphal, hvor man blandt andet har været udfordret på manglende plads i foyerområdet.

“Vi er meget taknemmelige for det her økonomiske rygstød. Det er en kærkommen hjælp til at få realiseret vores drømme om ekstra plads og bedre forhold for vores gæster. En af vores udfordringer under corona-krisen, når vi overhovedet har haft lov til at spille, har været vores indendørs faciliterer til publikum, for eksempel i pauserne, og når de har ventet på at skulle i salen. Vi har simpelthen for lidt plads,” siger han.

Som en midlertidig løsning har teatret stillet et stort telt op på parkeringspladsen, men det har ikke været optimalt. Især ikke om vinteren. Så derfor glæder Peter Westphael sig til at komme i gang med byggeriet.
Byggeriet på Randers Teater, der blandt andet består af en ny stor foyer i to plan, skal efter planen begynde til foråret. Det skulle oprindeligt have været sat i gang i september 2021, men blev forsinket blandt andet på grund af prisstigninger på byggematerialer som konsekvens af corona-krisen. Byggeriet er i forvejen støttet af A. P. Møller Fonden, Salling Fonden, Louis-Hansens Fond og Randers Kommune.
Facebook
Del på facebook
Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind