Asger Jorn overmalede billige malerier, og der går en lige linje fra ham til Banksy. På Museum Jorn viser de i udstillingen ‘Art Strikes Back – From Jorn to Banksy’ kunst, som låner, stjæler og tager stilling til verden

Frihedsgudinden dækker sit ansigt med hænderne i en blanding af afmagt og fortvivlelse over menneskets mørke ødelæggelse bag hende. Det er britiske Gee Voucher, som står bag værket, der lige nu kan opleves i Museum Jorns udstilling ‘Art Strikes Back – From Jorn to Banksy’. Her er kunst, som alle kan tale med om. Her er gadens kunstnere, som leger med det velkendte kommet i selskab med Jorn, der også legede med at kopiere i sin kunst.

Det første man møder på udstillingen er et motiv, der er velkendt, men alligevel helt anderledes på en meget foruroligende måde. Den amerikanske Paul McCarthy har fordrejet og modificeret det klassiske Édouard Manet-maleri ‘Frokost i det grønne’ til sit helt eget collage-værk ‘SC Lunchen on the Grass’.

Jeg bliver hurtigt hensat i en tilstand af både afsky og fascination over Paul McCarthys perverterede udlægning af den berømte picnic-scene i Manets billede. Billedet vakte jo også furore i sin samtid, men det er svært at forestille sig, at man dengang følte det samme ubehag, som det nye billede fra 2014 giver.

McCarthy holder sig ikke tilbage. I hans version eksploderer billedet i farverige, pornografiske udtryk og vulgære tableauer. Et fotografi af en ung kvinde iført nissehue og simuleret fæces i munden, kan da bestemt mærkes i kroppen. Tre ældre kvinder går forbi mig, og den ene ytrer sig undrende og udbryder højlydt, at hun ikke kan forstå, hvordan det dog kan siges at være kunst.

“Vi vil gerne vise kunst, der provokerer. Ikke bare for provokationens skyld, men fordi der rent faktisk er en idé med det,” siger Christian Kortegaard Madsen, der er museumsinspektør på Museum Jorn. Museet vil sætte tanker i gang hos folk for at inspirere og berige. Og i I denne udstilling skal folk tænke selv. Det er dét, værkerne er lavet til. “Ellers snyder vi kunstnerne, og vi snyder publikum. Vi skal blot guide på vej og stille de rigtige spørgsmål”, siger Christian Kortegaard Madsen.

Dårlige kunstnere imiterer, gode kunstnere stjæler

“Hvorfor afvise det gamle, hvis man kan modernisere det med et par penselstrøg?” spurgte Asger Jorn i 1959. Samme år malede han billedet ‘Den foruroligende ælling’, som også hænger på udstillingen i Silkeborg. Det er et kunstværk, som med sin ironi og fremsynethed får publikum til at reflektere over, hvad kunst egentlig er. Og så er det er klassisk Jorn. Han købte banale skilderier på loppemarkeder i Paris og overmalede dem bagefter med kulørte figurer og penselstrøg som den flerfarvede ælling.

Umiddelbart er det et klassisk landskabsmaleri med et lille hus i baggrunden og en idyllisk sø med omkransende træer. Det er som at være hensat til sin mormors gamle stue med erindringen om en brølende kronhjort over sofaen, men den abstrakte, overdimensionerede fuglefigur bringer mig hastigt tilbage til Jorn. Fuglen optager automatisk mit blik. Forunderligt. Det visuelle udtryk er leveret med et glimt i øjet. Hvorfor imitere, når man kan stjæle og genfortolke til et nyt værk?

I 1950’erne var Asger Jorn med til at stifte bevægelsen Situationistisk Internationale. De begyndte at bruge begrebet détournement om det, de gør i deres kunst, nemlig at kopiere og låne fra andre kunstnere for at skabe sit eget kunstneriske udtryk.
“De opfinder détournement til at begrebsliggøre noget som de siger, at kunsten altid har gjort: Kopieret og stjålet. Denne udstilling handler om kunst, der stjæler”, fortæller Christian Kortegaard Madsen.

I stort set hvert udstillingsrum er Jorns værker nærværende som en rød tråd, der spinder udstillingens historiske såvel som nutidige kunstnere sammen. Han er allestedsnærværende i udstillingens værker, der er nøje udvalgt for deres måde at hijacke kunstneriske eller kulturhistoriske objekter og aktualisere det med en ny betydning.

En ikonisk hvid bro over en sø i Giverny lyser op i nærheden. Banksy kalder på min opmærksomhed.

Samfundskritik og åkander

Banksy er den anonyme street artist, der har formået at imponere kunstsamlere i en sådan grad, at han for nyligt solgte et værk på auktionen Sotheby’s til £9,9 millioner.
I Banksys udgave af Monets åkandebillede ‘Show me the Monet’ er søen blevet til en losseplads læsset med indkøbsvogne og en trafikkegle, der forurener den smukke vandoverflade. Så Banksy er helt på linje med Jorns modifikationer. Genskabelsen af Monets ikoniske maleri er ikke en kritik af Monet, men snarere et ironisk opråb til os alle om at reflektere over, hvordan vi behandler naturen og verden omkring os.
Banksys ”Show me the Monet” er et værk, som sætter spørgsmålstegn ved vores fælles konsumkultur. En kultur som kunstneren på samme tid er en del af, og med dette motiv også tager afstand fra.

På den måde udfordrer værkerne på udstillingen konstant dets publikum, og indbyder til refleksion. Når kunsten er konfronterende, og gør sit til at sparke til vores holdninger, så begynder folk at tale.

Fakta:

‘Art Strikes Back - From Jorn to Banksy’ kan opleves på Museum Jorn frem til 8. december.

Udstillingens kunstnere er bl.a. Ai Weiwei, Paul McCarthy, Jake & Dinos Chapman – som har modificeret værker af både Adolf Hitler og Francisco Goya, Marcel Duchamps ’Mona Lisa’, Hans-Peter Feldmann, Barbara Kruger, Peter Kennard, Joan Miró, Max Ernst, Per Kirkeby, Gee Vaucher, John Heartfield, kennardphillipps, Jamie Reid, Sue Webster & Tim Noble, Tom Gallant, Enrico Baj, Daniel Spoerri, Superflex, Elmgreen & Dragset, Jonathan Meese, Richard Prince, Martin Kippenberger, Christof Kohlhofer, Gaspard Delanoë og den spanske kunst-aktivistgruppe Democracia.