Moesgaard Museum omfavner forgængeligheden i Østens kunst og kultur - INTERVIEW

Moesgaard Museum omfavner forgængeligheden i Østens kunst og kultur

InterviewKunst og UdstillingerSkrevet af: Carl Windahl Bøllingtoft14. feb 2019

Forgængelighed er noget alle mennesker oplever i deres liv, men der er forskel på, hvordan vi forholder os til den. I en ny udstilling undersøger Moesgaard Museum forgængeligheden

Forgængelighed er et livsvilkår, vi alle må erkende. Lige meget hvem du er, og hvor du er, så varer intet for evigt, og alting forandrer sig. I udstillingen Forgængelighedens Museum på Moesgaard Museum undersøger tre antropologer forgængelighed, og hvordan mennesket forholder sig til den.

“Vi vil gerne vise, at forgængelighed er en udfordring, alle oplever i deres liv, men det er meget forskelligt, hvordan de forholder sig til det,” siger Ton Otto, der er en af antropologerne bag udstillingen.

De har undersøgt, hvordan indbyggerne i Nepal, Papua Ny Guinea og Tibet forholder sig til forgængelighed. For måske er forgængelighed ikke kun en dårlig ting?
I den nye udstilling kan man komme tættere på, hvordan forgængelighed opfattes forskelligt i forskellige kulturer.
Foto: Foto/medie Moesgaard - Søren Vestergaard
I vesten er kun originalen noget værd. I nepal laver man en ny, når den gamle skulptur er slidt op.
Foto: Foto/medie Moesgaard - Søren Vestergaard

Forgængelighed er et livsvilkår

I Tibet omfavner buddhisterne forgængeligheden. Ifølge Cameron David Warner, der ligesom Ton Otto er antropolog, er det et livsvilkår, man ikke kan undgå.

“For buddhisterne er forgængelighed en livssandhed. Det er noget, vi alle oplever i vores eget liv,” fortæller han levende.

Denne omfavnelse af forgængeligheden kommer til udtryk i mandala, der er et ritual, hvor de tibetanske munke former et symbolsk billede af universet i farvet sand.

“De beder, spiller på instrumenter og drysser sand på bordet, der danner det her smukke billede, men når de er færdige, dekonstruerer de det og visker det ud igen,” fortæller Cameron David Warner. “Det er en måde at vise, at selv ikke noget så smukt som en mandala varer evigt.”

På Moesgaard kan publikum opleve ritualet på nærmeste hånd i vinterferien, når fire tibetanske munke fra Nepal laver mandala på museet.
Fra venstre: Ditte Lyngkjær, Cameron David Warner, tibetanske munke, Ton Otto og Ulrik Høj Johnsen
Foto: Foto/medie Moesgaard - Søren Vestergaard
De tibetanske munke laver mandala på Moesgaard Museum. Når udstillingen lukker holder de en ceremoni, hvor den destrueres.
Foto: Foto/medie Moesgaard - Søren Vestergaard

Forfædre i Papua Ny Guinea

På museer forsøger vi at bevare ting, så fremtidige generationer har adgang til dem. Men historien om, hvad objekterne har betydet for folk går ofte tabt. Objekterne har mistet deres betydning og har måske endda overlevet de traditioner, som de oprindeligt var et udtryk for.

Det ser man i Papua Ny Guinea, hvor Ton Otto har rejst rundt. Her indsamlede antropologen Alfred Bühler et kranie i 1932.

“Der er formodentligt en person, som har haft det her kranie stående i sit hus,” fortæller Ton Otto.

“Kraniet har tilhørt ejerens far eller ældre bror og har fungeret som en lille gud, der beskyttede og hjalp familien.”

Derfor kan det virke mærkeligt, hvordan kraniet er endt i Alfred Bühlers hænder, men ifølge Ton Otto har det en naturlig forklaring. Bühler fik nemlig kraniet omkring samtidig med, at kristendommen kom til Papua Ny Guinea, og en ny gud erstattede de gamle.

Siden da har kraniet ligget bag glas på et museum, hvor det næsten kan ses som et fysisk symbol på forgængeligheden. Kraniet bestod, men de traditioner og den tro, der gav det betydning, så ud til at være forsvundet.

“Det virker måske spøjst, at folk kunne miste troen på noget, der havde været kernen i deres liv, så hurtigt,” siger Ton Otto med et smil.

“Det kunne man heller ikke, viser det sig!”

Forfædrenes ånder er nemlig langsomt begyndt at blive en aktiv del af indbyggernes liv igen. De er begyndt at bygge huse til deres afdøde slægtninge på gravpladser lige ved siden af deres egne huse. Her snakker de med forfædrene og stiller dem de samme spørgsmål, som folk stillede til kraniet for 80 år siden.

“Så man kan både se forgængeligheden i det, der forsvandt, men også i hvordan traditionen er vendt tilbage i en ny form,” slutter Ton Otto.
På Papua Ny Guinea har kranier fra kære afdøde fungeret som en slags små hus-guder.
Foto: Stephen Abry
Udstillingen er lavet af de tre antropologer Ton Otto, Cam­eron David Warner og Ulrik Høj Johnsen.
Foto: Foto/medie Moesgaard - Søren Vestergaard

Gentagelser bremser forgængeligheden

I vesten har vi en idé om, at en genstand skal være original for at have værdi, men sådan er det ikke i Nepal. Det viser den tredje del af udstillingen, som antropologen Ulrik Høj Johnsen står bag.

I Nepal accepterer man, at ting bliver slidt op. Det gælder også religiøse skulpturer. I stedet for at kæmpe for at bevare den oprindelige skulptur, skifter de den simpelthen bare ud med en ny og identisk af slagsen, når den gamle er slidt op.

Cameron David Warner siger: “Det, jeg synes, er fascinerende ved Ulriks del af udstillingen er, hvordan han viser, at de i Nepal laver de samme ting igen og igen. På den led er det som om, intet forandrer sig. Fordi håndværkstraditionen og ritualerne er så konstante, at forgængeligheden bremses.”

Hip hop og en ny tibetansk identitet

Tilbage i Tibet er det ikke kun munkene, der beskæftiger sig med forgængeligheden. Tibet er et land, der er præget af forandring, og hvor gamle traditioner er under pres. I takt med at folk flytter fra landet til byerne, er en ny og ungdommelig tibetansk kultur dog begyndt at blomstre.

“Der er kommet en stor interesse for rap og hip hop. Jeg mødte deres førende hip hop gruppe, der også har deres eget tøjmærke, og de prøver med både musikken og tøjet at kombinere traditionelle tibetanske motiver med stilen fra hip hop,” fortæller Cameron David Warner.

“I deres musikvideoer har de den slags outfits på, og deres tekster kommenterer også på de store forandringer i det tibetanske samfund, men de har et positivt twist på det. De har ikke lyst til at tænke på Tibet som et land, der er ved at falde fra hinanden, eller en kultur og et sprog, der er ved at uddø. De prøver at vise, hvordan man ved at blande det traditionelle med nye stilarter som hip hop kan skabe noget, der både er nyt og samtidig meget tibetansk.”

På den led kan de se fremad og bruge forandringerne aktivt til at skabe en ny form for tibetansk identitet.
Antropologerne bag udstillingen mener at alle tider har været præget af forgængelighed.
Foto: Foto/medie Moesgaard - Søren Vestergaard
Forgængelighedens museum - Historier fra Nepal, Papua Ny Guinea og Tibet kan ses frem til 19. maj på Moesgaard Museum.
Foto: Foto/medie Moesgaard - Søren Vestergaard

Omfavn forgængeligheden

Netop det at omfavne forgængeligheden er noget, vi kan lære af, mener Cameron David Warner.

“Medierne og politikerne vil gerne have folk til at tro, at vi lever i en tid præget af forandringer som aldrig før, men det er ikke en unik situation. Sådan har alle generationer før vores også følt det.”

Han mener, at udstillingen viser, hvordan folk rundt om i verden omfavner forandringerne og lever med dem så godt, som de nu kan. De mærker forandringerne, men de reagerer ikke som om, den tid vi lever i på nogen måde er en farlig tid at leve i.

“Jeg tror, at de er mere klar over, at der altid er sket forandringer. Det burde vi også være.”

Fakta

Forgængelighedens museum - Historier fra Nepal, Papua Ny Guinea og Tibet kan ses frem til 19. maj i Moesgaard Museums udstillingslaboratorium.

Udstillingen er lavet af Ton Otto, Cam­eron David Warner og Ulrik Høj Johnsen og er baseret på deres forskningsprojekt Precious Relics: Materiali­ty and Value in the Practice of Ethnographic Collection på Aarhus Universitet. Ditte Lyngkær Pedersen har medkurateret og koordineret udstillingen og Amanda Vasquez har været assistent. Projektet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, Kultur og Kommunikation.
Facebook
Del på facebook

Carl Windahl Bøllingtoft

Kulturjournalist
Carl er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Han er vokset op med en far, der arbejder med teater og en mor, der skriver. Man kan ikke løbe fra sin sociale arv, og kulturjournalistikken var den naturlige konsekvens. Carl er glad for både teater, bøger og kunst. Det er dog musikken der er Carls helt store kærlighed, og det er mere reglen end undtagelsen, at han køber sig fattig i billetter til koncerter og festivaller.
Se Carls artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind