Dancer in the Dark i en avantgarde lydkulisse
På Aarhus Teater har Morten Riis og Marie Koldkjær Højlund skabt deres helt eget lydunivers til Lars von Triers tragiske fortælling. De har begge en karriere som både musiker, lydkunstner og forsker
Kan man sige Dancer in the Dark uden også at sige Bjørk? Det gør de i allerhøjeste grad på Aarhus Teater, hvor de opsætter Lars von Triers historie om den slovakiske migrant Selma, der lider af en øjensygdom, som langsomt gør hende blind.Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Vi møder Morten Riis i Scala-scenens foyer, der er som taget ud af en cocktailscene fra 60’erne. Om lidt er der produktionsmøde, og alt er lidt i opbrud, for det er ikke uden udfordringer at afvikle en forestilling, hvor skuespillerne skal spille i et teaterrum, som er lavet om til et stort musikinstrument.
Mens Selma gradvist mister synet, skærpes hendes høresans. Hun arbejder på en fabrik, hvor hun bøjer store jernplader og kæmper en kamp for at skjule sit handicap. Hvis det bliver opdaget, at hun ikke rigtig kan se, mister hun nemlig sit job, og så kan hun ikke spare op til sin søns øjenoperation, som kan redde hans syn fra den arvelige sygdom, hun lider af.
At være hypersensitiv overfor lyd
Morten Riis er meget bevidst om, at Lars von Triers film Dancer in the Dark i meget høj grad er bundet op på Bjørks musik, og derfor har han og Marie Koldkjær Højlund forsøgt at gå tilbage til udgangspunktet i fortællingen. “Vi har simpelthen forsøgt at forestille os, hvordan høresansen skærpes, når man begynder at blive blind. Den der følelse af at være hypersensitiv overfor lyd er et gennemgående element i fortællingen,” siger han. Marie Koldkjær Højlund kommer også på scenen som en anden Selma, der skal understrege, at Selma kan gøre noget særligt ved verden. Når Selma begynder at lade fantasien vokse frem af eksempelvis bankelyde, så skruer den anden Selma på nogle store knapper, og så begynder den magiske musicalverden.Alt andet end stomp
Samtid elsker Selma trommer og synes, at der skal være masser af trommer med i Sound of Music, så derfor har Morten Riis og Marie Højlund Koldkjær også brugt mange trommer, percussion og hurtige underdelinger i deres musik til Dancer in the Dark.De ville dog meget gerne langt væk fra de elementer af stump, der er i filmen, hvor fabriksarbejderne begynder at spille på maskinerne. “Det kan vi ikke lige håndtere det greb,” griner Morten Riis, mens han slår fast, at det er en genre, de ikke gør sig i, selvom de ellers er lydkunstnere, som gerne leger med alle elementer af lyd.
De to har i stedet brugt et utal af små computerstyrrede elektromagnetiske hamre, som spiller på stålplader, papkasser og vaske på scenen. Og så har de installeret kontaktmikrofoner, som er det førende instrument indenfor lydkunst ifølge Morten Riis. Kontaktmikrofoner skal være forbundet til en overflade for at virke. Hvis man forbinder dem med et bord, så vil alt, hvad man stiller på bordet blive forstærket, men ens stemme kun vil blive forstærket, hvis man synger ned mod bordpladen. Kontaktmikrofonerne forstærker blandt andet lyden, når Selma sidder med hårnåle, som hun sætter på papark for at sælge dem. Samtidig bliver de også brugt til at lave magiske lydeffekter og udløse forskellige akkordforløb, som af og til leder videre til forestillingens sange.
Totalt gennemdesignet lydunivers
Morten Riis og Marie Koldkjær Højlund har gjort rigtig meget ud af, at forestillingens lydunivers består af lyde, som spilles på scenen - rigtig lyd, der opstår live. Når man hører, at en dør lukker, så er det ikke en optagelse af en dør, der lukker, så er det rent faktisk en dør, ude bagved, som lukker. Vaskene på scenen er også valgt ud fra deres akustiske klang og ikke ud fra, om de så fede ud, fortæller Morten Riis.“Så det, man hører, er akustisk, og det er et meget vigtig greb, at lyd i den her forestilling ikke bare er noget, der kommer ud af to kæmpestore højtalere, men at lyd er noget, der er placeret rundt omkring i et tredimensionelt rum på scenen, for det giver en helt anden tilstedeværelse.”
Faktisk er alle lydene så gennemdesignet, at instruktøren en dag spurgte Morten, om han ikke lige kunne skrue ned for den støvsuger, som var på scenen. Men det instruktøren lod mærke til, var den fysiske lyd, som støvsugerens hjul sagde, når den kørte henover gulvet. “Vi var ligesom kommet hen til, at hun troede, at al lyd blev styret af os. Så på en eller anden måde var projektet jo lykkedes,” siger Morten Riis.
Undervejs i forestillingen udvikler historien sig i en helt ubærlig retning, da Selmas udlejer stjæler hendes hårdt opsparede penge og hun skyder ham. I begyndelsen kan Selma styre sit drømmende lydunivers, så der ud af berøringer på stole og borde vokser et magisk univers. Men henimod slutningen bliver selv de mindste berøringer til meget kraftige og voldsomme lyde.
Folk og lyd og musik i kasser
“Det er jo ikke tilfældigt, at det er os, der skal lave lyduniverset til den her forestilling. Det er et meget eksperimenterende stykke, som kræver, at man på den ene side kan rumme et poppet lydunivers og samtidig vil udfordre, hvad lyd kan være på et teater, og hvordan man med lyd kan skubbe fortællingen videre,” siger Morten Riis.Han laver ofte musik, som vil falde i kategorien eksperimenterende avantgarde, hvor han eksempelvis bygger en musikmaskine, som kan styres med lys.
Lyddesignet til forestillingen er mere robust, end det Morten Riis og Marie Højlund Koldkjær plejer at lave, fordi det skal fungere ind i en teatersal.
“Det der med at sætte folk, lyd og musik i kasser - det har vi det lidt stramt med,” griner han. “Og måske kan man også se det her som en kommentar til det. At vi faktisk er ret ligeglade med, om det hedder lydkunst eller popmusik, for os er det hele musik.”
Fakta:
Dancer in The Dark spiller på Aarhus Teater frem til den 8. december
Marie Højlund Koldkjær og Morten udgør tilsammen kunstnersuoen The Overheard. De er også begge forskere på Aarhus Universitet. Marie Koldkjær spiller desuden i Nephew, mens Morten Riis har spillet mange år i Beta Satan og the Malpractice.
Dramatisering Patrick Ellsworth Sangtekster Patrick Ellsworth og Stine Pilgaard OVERSÆTTER Stine Pilgaard ISCENESÆTTELSE Anne Zacho Søgaard LYDUNIVERS Marie Koldkjær Højlund & Morten Riis MUSIK Marie Koldkjær Højlund, Morten Riis, Klaus Q Hedegaard & Steffen Lundtoft Jensen SCENOGRAFI & KOSTUMEDESIGN Helle Damgaard LYSDESIGN Mathias Hersland Koreografi Kasper Ravnhøj MEDVIRKENDE Sofia Nolsøe, Nanna Bøttcher, Christian Hetland, Anders Baggesen, Luise Skov, Holger Østergaard, Lise Lauenblad, Christoffer Hvidberg Rønje*, Marie Koldkjær Højlund, Steffen Lundtoft Jensen, Aarhus Teaters Kor m.fl.
Topfoto: PR-foto / Aarhus Teater - Emilie Therese